Alle er på fornavn med ham i grænselandet.
Danskhedens mangeårige enmandshær i Kiel, forhenværende landdagsmedlem og chefredaktør Karl Otto Meyer, har i sine 40 år som dansk politiker på tysk grund har gjort en forskel. »Han har lagt fundamentet for, at mindretallet i dag er en politisk og kulturel faktor i Slesvig-Holsten, som ingen kan komme uden om. Han bliver med rette regnet for en af de store personligheder i delstatens politiske historie. Hans klare mæle, hans konsekvente politik og hans nordiske demokratiforståelse præger SSV den dag i dag«. Skudsmålet kommer fra hans afløser i Slesvig-Holstens delstatsparlament, Anke Spoorendonk, og blev fremsat, da hendes politiske mentor for fem år siden fyldte 80 år. For Karl Otto Meyer kæmpede Sydslesvigsk Vælgerforenings sag ene mand i landdagen i Kiel i næsten 25 år – fra 1971 til 1996. Han fungerede som en slags enmandshær for danskheden. For fra 1963 til 1985 var han samtidig chefredaktør for mindretallets avis, Flensborg Avis, og desuden i 15 år formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) – en post, som hans ældste søn, landdagsmedlem Flemming Meyer, i dag har. Karl Otto Meyer er opvokset i et dansksindet hjem nær Flensborg. Blot 13 år gammel kom han til afhøring hos nazisternes hemmelige politi Gestapo, og tre år senere blev han sendt af sted til arbejdstjeneste i det besatte Polen. Siden deserterede Karl Otto Meyer i januar 1945 fra den tyske værnemagt og tilsluttede sig den danske modstandsbevægelse. Fødselaren tog lærereksamen i Danmark og var i 13 år skoleleder for den danske skole i landsbyen Skovlund vest for Flensborg, dog afbrudt af to års suspendering, fordi han havde talt imod tysk genoprustning. Med sin skarpe tunge og politiske tæft gjorde Karl Otto Meyer siden først lokalpolitisk og senere delstatspolitisk karriere i Sydslesvigsk Vælgerforening. De senere år har ’tordneren fra syd’ især blandet sig i debatten som indædt unionsmodstander, der klandrer EU for at fratage Danmark suverænitet.
