Den amerikanske molekylærbiolog James Dewey Watson fik sammen med fysikeren Francis Crick nobelprisen i 1962 for at have opdaget dna-molekylets struktur. I 1953 kunne James Dewey Watson og Francis Crick skåle med hinanden på The Eagle Pub på det britiske universitet Cambridge University og erklære, at de »havde løst livets gåde«. Efter halvandet års intenst arbejde med molekylemodeller i laboratoriet var det lykkedes de to venner at gennemskue strukturen påi dna. De havde fundet frem til en såkaldt dobbelthelix, der samtidig kunne opklare, hvordan vores gener bliver kopieret og nedarvet til næste generation. Opdagelsen er til dato en af naturvidenskabens største. James Dewey Watson blev født i Chicago i 1928. Det stod hurtigt klart, at han var begavet ud over det sædvanlige. Og allerede som 15-årig blev han indskrevet på University of Chicago. På grund af sin store interesse for fugle læste han ornitologi. Senere skiftede han dog studieretning til genetik. Han fik sin bachelorgrad i zoologi som 19-årig i 1947. Tre år senere blev den opgraderet til en ph.d.-grad. Herefter tog han til København for blandt andet at arbejde sammen med den danske molekylærbiolog Ole Maaløe, og sammen fik de lavet eksperimenter, som støttede teorien om dna som det genetiske molekyle. I dag er James Dewey Watson institutrådgiver for det nyligt oprettede Allen Institute for Brain Science, som ligger i Seattle.