Det var ikke bare i denne omgang, at Astrid Krag ikke blev formand for SF. Nederlaget i kampvalget mod Annette Vilhelmsen 13. oktober var ikke det første skud i bøssen ud af en række forsøg karrieren igennem. Der vil ikke komme flere forsøg. Formand bliver Astrid Krag aldrig.

LÆS OGSÅ Astrid Krag: Det er brandærgerligt

Sådan lyder analysen i dag, godt en måned efter, fra sundhedsministeren, der ellers kun fylder 30 i morgen.

»Man stiller kun op til et formandsvalg en enkelt gang. Men nu er formanden jo heller ikke den eneste vigtige post i et parti«, siger Astrid Krag.

Skal kunne tåle at tabe
Hun holder fødselsdag i visheden om, at den politiske karriere formentlig vil kaste et væld af interessante poster af sig.

Men allerede under formandsvalgkampen, hvor hun som umiddelbar favorit konstant kæmpede med ryggen mod muren, gjorde hun sin fremtidige stilling op, hvis hun skulle ende med de færreste stemmer urafstemningen. »For mig var det aldrig et karrierespørgsmål. Det var et spørgsmål om, at SF havde brug for en ny leder. Jeg blev opfordret fra flere sider af folk, som mente, at jeg kunne styrke det politiske projekt. Det tænkte jeg så længe over med familien og konkluderede, at vi godt ville kunne få det til at hænge sammen. Men det var aldrig en karriereplan«. Kan du ikke blive lidt ærgerlig over, at du har opbrugt dit skud i bøssen, allerede når du runder 30? »Nej, nej, nej. Man skal ikke stille op, hvis man ikke kan tåle at tabe – og har overvejet, hvad konsekvenserne bliver, hvis man taber«. Den foreløbige konsekvens har da også ’bare’ været, at Astrid Krag er vandret tilbage til sit ministerium tæt ved Kongens Nytorv og har fortsat kampen for at skabe et dansk sundhedssystem i verdensklasse – helst i offentligt regi. Det gyldne punkt Astrid Krag passerer i dag det, hun kalder »det gyldne punkt«: punktet, hvor hun har været SF’er længere tid, 15 år, end hun ikke har.