Den særlige dobbelthed, Thomas Bo Larsen næsten altid fremmaner med sit intense skuespil, slog allerede ud i lys lue i den første større rolle, han fortolkede for al folket, nemlig den selviscenesættende og mytomane sanger Frank i punkorkestret ’De skrigende halse’, som Søren Fauli fortalte historien om i 1993.
Den strithårede og kålhøgne vokalkunstner er på en gang farlig og blid som et lam; brovtende, men også elskelig; selvpromoverende, men også stakkels, kort sagt en rigtig rod, der har det meste i munden og lider af galopperende angst for at blive afsløret. Som os alle.




























