Kære læser,
I denne uge kan du læse om et spritnyt museum, grillede andehjerter og et album, som du rent sikkerhedsmæssigt bør forberede dig på at lytte til.
Velkommen til brev!
’Big Disgrace’. Haute & Freddy. Album
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
»Et godt råd, inden du eventuelt sætter debutalbummet fra Haute & Freddy på: Spænd sikkerhedshjelmen. Og spænd til! For i løbet af balstyriske 39 minutter vil Los Angeles-duoen kaste dig rundt i en musikalsk rutsjebane, der suser gennem et teater, en natklub og et kunstmuseum for camp art. Uanset om du er parat eller ej. Du kommer til at hænge med hovedet nedad en del af turen – og danse grinende i gaderne bagefter«.
»Michelle Buzz og Lance Shipp har tidligere skrevet sange for Kylie Minogue og produceret med Calvin Harris. Men Haute & Freddy er deres helt egen, adrenalinpumpende og teatralske legeplads. Et karnevalesk vanvid af barokke kostumer og 1980’er-synth fra Yazoo til Cyndi Lauper, der sætter sin klo i dig med hver eneste sang. En hyldest til nattens ansigtsmalede »freaks« og en uafviselig opfordring til at »dance the pain away««.
Anmeldt af Simon Lund.
Museum Wegner. Sønderlandevej 11A, 6270 Tønder. Museum
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Første del af Museum Wegner er opbygget som et klassisk dansk hjem, hvor man bevæger sig gennem stuer og soveværelser.
»Det er kun ganske få uger siden, at Museum Wegner slog dørene op, men det vrimler med gæster, da jeg slår vejen forbi. Et nyt museum er noget af en sensation, og med Hans J. Wegner som hovedperson er der dømt instant interesse og succes«.
»Det var til hverdagen, at Wegner tegnede sine møbler. Til almindelige menneskers boliger. Derfor er det helt oplagt, at Museum Wegner indleder udstillingen som en privat bolig, hvor man både kan kigge på et reolsystem, en sofa, adskillige lænestole, børnemøbler, klædeskabe og meget mere, som opstod i Wegners geniale hoved«.
Anmeldt af Lars Hedebo Olsen.
Sol & Luna. Sortedam Dossering 3, Kbh. N. Restaurant
❤ ❤ ❤ ❤
Sortedams Dosserings nye spisested vil forsyne københavnerne med både morgenboller, frokost, drinks, vin og grillede muslinger til aften.
»Grillede andehjerter på spyd er for mig en af favoritterne fra gode, gamle Sticks’n’Sushi. Dybe, faste og saftige, og hvor de på Sticks altid har en sødme med sig, var de på Sol & Luna mere præget af markant citronskal. Spyddet med grillet kylling, blæksprutte og kapersblade var endnu bedre. Vi kæmpede om den sidste bid«.
»Mit bud er, at Madklubben med Sol & Luna har ramt, hvad Søernes folk har brug for. Fra hjemmebagt morgenbolle til en 20’er, 20 måneders Comté til en 10’er. Kaffe fra gode April, te fra Perchs. Ribolitta til frokost til 95 kr. Drinks, flot vinkort og hjertemuslinger, mens solen går ned over Sortedammen. Sol & Luna fra morgen til aften«.
Anmeldt af Lærke Kløvedal.
’Jeanne d’Arc’. Sort/Hvid. Teater
❤ ❤ ❤ ❤
Forestillingen blander dans, sang, elektronisk musik, opera og live-percussion med et feministisk take på krig som modbydelighed.
»Et frirum for utopiske drømme og dystopiske mareridt«, kalder teaterscenen Sort/Hvid sig. Bedre kunne man nok ikke definere det rum, forestillingen ’Jeanne d’Arc’ udspiller sig i. Med den franske 1400-tals-teenagehelt som omdrejningspunkt trækkes vi gennem først det ene, så det andet rum i en gang typisk Sort/Hvid-totalteater, hvor krigens polerede idealer og rå ondskab serveres som modbydeligt sansebombardement«.
»Halvvejs gennem infernoet kom, hvad for mig var yes!-stedet. Den suveræne poetry slam-levering af tekstorgasmen »Alt står i flammer. Himlen står i flammer. Jorden står i flammer ...«. Jagerflyet – slutningens kors for dødsenglen Jeanne d’Arc – er flot. Sort/Hvid kommer langt med effektfuldt lys og scenografi, og Katinka Fogh Vindelev er suveræn i titelrollen i en forestilling, du egentlig ikke orker at blive til. Men som du skal se alligevel«.
Anmeldt af Thomas Michelsen.
Ordensduks i Ingenmandsland. Claus Hempler. Album
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Claus Hempler er en dansk Leonard Cohen. Og det er absolut positivt ment!
»På de ti sange går Hempler stilsikkert fra undergangssvanger blues forbi tilbageholdte synths og fingerspillet guitar til græsk Zorba-energi et enkelt sted. Alt imens han tegner sirligt videre på sit selvportræt som en beautiful loser. Nu bare lidt ældre, lidt tættere på døden, men også lidt mere far«.
»Som barn af 1990’ernes ironi krydser Hempler sit spor og holder sin egen persona ud i strakt arm, mens selvmytologiseringen siver ud mellem linjerne, når han synger til sine børn. Men der er sprækker i det sproglige panser. Claus Hempler er stadig typen, der giver en lyst til at bruge ord som distingveret eller dandy. Og laps«.
Anmeldt af Simon Lund.
’Lady Macbeth’. Den Kongelige Ballet. Ballet
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Der er både rygende vildskab og manende stringens over heksedans på Akram Khans manér.
»Egentlig havde jeg med ’Lady Macbeth’ set frem til for en gangs skyld at opleve en ballet med en kvindelig hovedperson i en fuldbåren skurkerolle, en magtfuld møgkælling. Men den form for patriarkalsk-stereotypt syn på Lady Macbeth er ikke i spil her. Ikke noget med en blot og bar magtliderlig, voldsparat Lady, der kynisk manipulerende hidser sin mand op til at myrde kongen«.
»Den skelsættende britisk-bangladeshiske koreograf Akram Kahn, der arbejder med en tværkulturel fusion af indisk kathak, ballet og moderne dans, har tværtom valgt at gendigte Shakespeares blodige magtdrama ud fra en kvindelig synsvinkel for at få nye dimensioner til at åbne sig. Her fremtræder Ladyen, der fra begyndelsen nysgerrigt tager del i heksenes dans, som en anderledes medfølende natur«.
Anmeldt af Monna Dithmer.
’Big Mistakes’. Netflix. Krimi-komedie-serie
❤ ❤ ❤ ❤
Taylor Ortega og Laurie Metcalf er mor og datter i thrillerkomedien 'Big Mistakes''.
»Hun er sådan en type, der ved, hvor samtlige møbler skal stå – og aldrig glemmer at have blomster med til værtinden. Derfor er det kreperligt, da hendes to børn, fordi de er nogle båtbananer, kommer til at skylde nogle gangstere en tjeneste og derfor med ét kommer ud, hvor de slet ikke kan bunde«.
»Setuppet er bestemt ikke videre opsigtsvækkende. Snarere er det definitionen på den generiske thriller: intetanende hverdagsmenneske rodes ud i noget, vedkommende ikke kan styre. Men nu behøver man jo ikke opfinde den dybe tallerken, hver gang man skal spise suppe. Så mindre kan gøre det. Og i dette tilfælde er det – ud over det effektive plot – nogle karakterer, man rent faktisk gider interessere sig for, og så nogle optrin, man kan sidde og klukke over, mens man spiser oliven«.
Anmeldt af Henrik Palle.
’In the Wake of Blue’. Lis Wessberg featuring Veronika Rud. Album
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Aarhusianske Veronika Rud (th) er på kort tid blevet en ombejlet stemme i dansk jazz. Efter den flotte modtagelse af udgivelserne 'Mens jeg venter' og 'Nothing' har hun lagt stemme til et samarbejde med trombonisten Lis Wessberg.
»Jeg synes dæleme, de er et godt par, Lis Wessberg og Veronika Rud. Trombonisten Lis Wessberg har høstet mange roser for udgivelserne ’Yellow Map’ og ’Twain Walking’, men med det vokale stjerneskud Veronika Rud bag mikrofonen kan hun med sit nye soloalbum – ’In the Wake of Blue’ – meget vel have kurs mod et større publikum. Wessbergs varme tone og Ruds talent for at fastholde det undersøgende og det dvælende i samme følelsesladede frasering klæder bare hinanden«.
»En musikalsk moden afprøvning af stemninger, hvor det lidt gammelkloge i unge Veronika Ruds fraseringer passer som fod i hose til Lis Wessbergs insisteren på trækbasunen som et lead-instrument, der kan rumme hele spektret. En indre ro og en prioritering af balancer gør ’In the Wake of Blue’ til en roligt drømmende jazzoplevelse på den nordiske måde«.
Anmeldt af Kim Skotte.
Læs anmeldelsen her.
’The Devil Wears Prada 2’. Instruktør: David Frankel. Biograffilm
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Anne Hathaway (tv) gentager rollen som idealisten Andy Sachs, der mere af nød end af lyst kommer til at arbejde sammen med Meryl Streeps Miranda Priestly.
»Fans kan boltre sig i de mange ekkoer fra den første film: Som 2’erens indledende morgenrutinemontage, der er ren, forkortet gentagelse, eller genkomsten af Mirandas affejende replik »That’s all«, der kan få alle til at krympe sig. Emily Blunt og Stanley Tucci er selvfølgelig også tilbage som elskelige og quirky fashionistaer«.
»Det er filmens genialitet, at man igen lægger sig tæt op ad kupfilmgenren: Noget hemmeligt skal planlægges og udføres, det hele ser überlækkert ud, og det serveres i et klædeligt højt tempo med et cool soundtrack på toppen. Væsentlige informationer tilbageholdes undervejs, så der er frydefulde overraskelser i vente. Publikums konstante interesse skulle være sikret fra start til slut«.
Anmeldt af Nanna Frank Rasmussen.
Ugens mest læste anmeldelse
Tame Impala. Royal Arena. Koncert.
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Australske Tame Impala flettede dansemusik og syrerock sammen på en måde hvor store omkvæd og laserlys dansede tæt med et forståeligt euforisk publikum.
»Tame Impala har deres helt egen lyd. Som den mest naturlige ting i verden kan de gå fra dejlig, bøvet boogierock på ’Elephant’ og direkte over i pulveriserende rave-stemning tilsat rasleæg på ’Afterthought’. Modulære synths og helteguitar går hånd i hånd igennem Kevin Parkers altid enormt menneskelige maskinpark«.
»Det var en øm og euforisk koncert på en måde, hvor der var kamp om konfettien, da den blæste ud over os som fluorescerende syreregn under ’Let It Happen’. Grådigt samlede jeg et lille stykke op fra gulvet og puttede det i lommen. Som et lille håndgribeligt bevis på en uhåndgribeligt vidunderlig aften«.
Anmeldt af Pernille Jensen.