Kære læser,
I denne uge har musikanmelder Kim Skotte fået et nyt yndlingsalbum.
Og cafeanmelder Birgitte Kjær har spist østers... uden østers!?
Velkommen til ’6 hjerter’!
‘Vores løfte’. Instr.: Pernille Fischer Christensen. Biograffilm
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Lars Ranthe og Danica Ćurčić spiller hovedrollerne i 'Vores løfte'.
»Enten er man med ham, eller også er man imod ham. For hvis han taler sandt, er han et offer i en sammensværgelse, og så føler man dyb sympati for ham. Vi kender ham nemlig som en omsorgsfuld mand, der godt kunne finde på at hjælpe en fattig familie. Hvis han lyver, er han et klamt svin«.
»’Vores løfte’ er ikke en thriller, men det er ren spænding fra start til slut, fordi der er så meget på spil og så lidt, der er afgjort på forhånd«.
Anmeldt af Joakim Grundahl.
‘Philadelphia’s Been Good to Me’. Kurt Vile. Album
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Kurt Vile har skrevet 'Philadelphia's Been Good to Me' om byens gader og mennesker.
»Her er forklaringen på, hvorfor Kurt Viles tilbagelænethed er en så særlig nydelse: De der klingende akkorder og riffs på guitaren er dopamin af reneste aftapning. Når jeg hører den skærende smukke guitarfigur blive gentaget igen og igen på ’99 BPM’, er jeg i den syvende guitarhimmel«.
»Jeg tror sgu, det er mit yndlingsalbum. Kurt, du er ingen Einstein, men måske alligevel en slags geni!«.
Anmeldt af Kim Skotte.
’Gæld - de første 5000 år’. David Graeber. Faglitteratur
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Kultbog om gæld gør op med økonomiens grundmyter og spørger, hvordan vi kan organisere vores økonomi og vores samfund anderledes. Nu er den endelig udkommet på dansk.
»Graebers bog udkom på engelsk tilbage i 2011 og blev på trods af sine 600 sider (plus noter) noget så sjældent som en akademisk/intellektuel bestseller – ovenikøbet om penge, finans, og gæld. Og sørme om den ikke også har ligget på bestsellerlisten her i landet, efter den udkom i Malte Rods gode og grundige oversættelse. Utroligt!«.
»Bogens mest geniale og overbevisende pointe er i virkeligheden også dens enkleste: Gæld kom før penge. Eller mere præcist: Kredit kom før mønter og kontanter«.
Anmeldt af Mikkel Krause Frantzen.
Byn Madbar. Fredsgatan 12, Malmø. Restaurant
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Sådan ser Malmøs pt. måske bedste frokostbakke, skriver anmelderen.
»Vores frokostretter kom hurtigt på bordet og var indtagende. Fire skåle på hver bakke, ris, smukt fermenterede grøntsager og en misosuppe smækfyldt med friske grønne urter og svampe gik igen. På den ene bakke en larmende god fried chicken i en dyb, aromatisk smagseksplosion af en rød curry. Fuldstændig velafstemt og en af de smage, du kommer tilbage for«.
»Vi drak glimrende orangevin fra New Zealand, sgu (Sauvignon Blanc og Riesling, Kindeli Wines, Naranja, 2023) og grinede af Byns alternative vægudsmykning, der klart kommunikerede, at selv om stedet snart kan fejre et års fødselsdag, vil det gerne bevare sin tilgiv-os-for-vi-er-lige-åbnet-energi: en gigantisk overstreget to-do-liste, hvor der var sat flueben ved bl.a. IKEA inköp, Arbetskläder og Kassasystem. Vi kunne med selvsyn erfare, at der var styr på netop det«.
Anmeldt af Lærke Kløvedal.
’Mysteriet om menopausen’. Instr.: Louise Unmack Kjeldsen. Dokumentar
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Da instruktør Louise Unmack Kjeldsen rammes af søvnløshed, hjernetåge og depression, opdager hun, at hendes krise deles af millioner af kvinder verden over.
»Louise Unmack Kjeldsen kan slet ikke genkende sig selv. Lige før følte hun sig fri, stærk og glad. Havde masser af mod på livet og gang i karrieren. Men nu ... Hvad sker der med hende? En veninde foreslår, at det kan være overgangsalderen. Hun begynder at google, og det går langsomt op for hende, at det, hun troede var en privat krise, i virkeligheden er en global erfaring, delt af kvinder over hele verden. Ideen til at lave en dokumentarfilm om overgangsalderen tager form«.
»Louise Unmack Kjeldsens film er både oprivende, tankevækkende, gribende og god at blive klog af. Selv om den undervejs gjorde mig harmdirrende vred på mit køns vegne, efterlod den mig samtidig med håb. For endelig sker der noget«.
Anmeldt af Signe Thomsen.
Far hos Fabula. Paradisæblevej 23, Valby. Cafe
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Østers uden .. østers!?
»Appetizeren var to østersskaller, hvor der lå bittesmå syltede svampe og rabarber i en smagseksplosion af en vinaigrette under dække af et blågrønt blad, der for haveejere kunne ligne en mini-hosta. Man tror, det er løgn – og ja, jeg dissekerede faktisk min østersskal nummer to, for jeg fattede det ikke helt – at det kunne smage så ægte af østers. Men det gjorde det«.
»Fabulas café er optur. Her kan man både sit klassiske franske køkkenhåndværk og tør samtidig eksperimentere med fermentering og teksturer, man bruger danske urter og ærter og er frontløber med veganske alternativer til ost og kød. Det smager, så man drømmer om at kunne copy-paste«.
Anmeldt af Birgitte Kjær.
’C’. Kamilla Hega Holst. Roman
❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Kamilla Hega Holst skriver i et sprog, der er stakåndet og rastløst.
»I autocamperen begiver jeg-fortælleren Kat sig på roadtrip med sønnen C fra Los Angeles til Grand Canyon og Death Valley. Det er en flugt. Fra København, hvor C har rodet sig ud i noget lort, og hvor de ikke ved, om de kan blive boende i den lejlighed, de siden C’s fødsel har delt med Kats far, som er faldet død om af en blodprop. Forhistorien udrulles i flashbacks«.
»Det er en vild roman, Hega Holst har skrevet. Vildt tempo, vild fremdrift, vilde følelser indfanget i et sprog, der gør dem nærværende for læseren. En mørk øko-psyko-thriller, der fik mig til at glemme tid og sted, da jeg sad i min læsestol under lysegrønne egeblade, men var mere on the road med kurs mod Death Valley«.
Anmeldt af Lilian Munk Rösing.
’Alt er portræt’. Lucian Freud. Kunstudstilling
❤ ❤ ❤ ❤
Fotografen Ian Gibson tog billedet af Lucian Freud (1922-2011) iført sømandsstriber med sit udstoppede zebrahoved i 1943.
»Den begynder med en zebra. Eller to. Lucian Freuds tidlige værker er inspireret af surrealismen og besidder en ejendommelig fladhed. Et maleri viser dyret i et rum med blå vægge og med et bord, hvorpå der ligger en gulgrøn kvæde«.
»I udstillingens sidste selvportræt fra 2002, da Freud var 80 år gammel, er huden på hans tud et landskab af klumpet oliemaling som hos mennesker, der har drukket for meget. Han ser ikke glad ud, og om det at male har han sagt, at det aldrig gjorde ham komplet lykkelig, men at det bragte et løfte om lykke med sig, som så fordufter et sted lige inden maleriets afslutning«.
Anmeldt af Mathias Kryger.
’En skønne dag’. Instr.: Amélie Bonnin. Biograffilm
❤ ❤ ❤ ❤
Det er skuespillet snarere end sangstemmerne, der svinger taktstokken i den franske musical med originaltitlen 'Partir un Jour'. Her ses Dominique Blanc og Juliette Armanet som mor og datter. Still fra filmen.
»Cécile har vendt ryggen til sin provinsielle opvækst på Les Routiers-restauranten L’Escale. Efter sejren i MasterChef er hun blevet en stjerne på den parisiske gastrohimmel. Nu skal hun og kæresten/medkokken Sofiane for alvor rykke. Virkeligheden stikker imidlertid en kæp i hjulet på drømmen om succes«.
»Juliette Armanet er et fint valg i hovedrollen som den kantede Cécile, der har sine egne bryderier med gamle og nye drømme. Musikken og sangene er så realistisk integrerede som overhovedet muligt. Det er en pointe, at man ikke behøver synge ’godt’ for at være med i koret«.
Anmeldt af Kim Skotte.
Ugens mest læste anmeldelse
DR Symfoniorkestret med Polina Osetinskaja. Dirigent: Kirill Petrenko. Koncert
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤
Kirill Petrenko er berømt for at være musiker først og fremmest og først derefter dirigent. Lørdag modtog han Léonie Sonnings Musikpris ved en koncert med DR Symfoniorkestret.
»54-årige Petrenko holdt musikken nede i et svagt dynamisk leje, mens han med simple, præcise håndbevægelser fik Mendelssohns ouverture ’Hebriderne’ til at ånde med en forbløffende homogen, let strygerklang. Jeg kunne simpelthen ikke kende den klang fra tidligere DR-koncerter. Det var vildt«.
»Sammen med den russiske pianist Polina Osetinskaja fortsatte Petrenko og orkestermusikerne med Schumanns populære koncert for klaver og orkester. Rolige, påfaldende langsomme formuleringer prægede solostemmen. Men selv om det virkede, som om Osetinskaja stjal og stjal tid uden at give tid tilbage, havde Petrenko overlegent styr på et forløb, der på ingen måde gik i stå«.
Anmeldt af Thomas Michelsen.