Kære Læser

Han døde klokken lidt over 2 natten til onsdag. Per Nørgård blev regnet for den betydeligste danske komponist siden Carl Nielsen, og i ugen, der gik, forlod han denne verden.

Han gjorde det efter et 92 år langt liv, hvor han fra 1950’erne og frem bestandig udviklede og ændrede sig som komponist.

Hans måde at tænke og lytte på gjorde hans liv til en musikalsk opdagelsesrejse.

I konstant forandring var han, og efterlader sig mere end 400 musikalske værker. Kun hans lærer Vagn Holmboe – og så den hyperproduktive Niels Viggo Bentzon, selvfølgelig – har komponeret lige så flittigt, hvad danske komponister angår.

Det er avantgardens lod at have et smalt publikum, og Per Nørgårds musik spilles ikke så meget som Carl Nielsens, selv om det er meget muligt, fremtiden vil vurdere Nørgård som mindst lige så kunstnerisk betydningsfuld som sin ældre kollega.

Hvis du vil læse min lange nekrolog over Per Nørgård eller måske hellere lytte til min oplæsning af den, finder du både tekst og lyd her.

Kun få dage efter Nørgård døde en anden stor dansk musiker fra samme generation. Endda en musiker, der havde slået vigtige dirigentslag for netop Per Nørgårds musik.

Tamás Vetö kom til Danmark som flygtning fra Ungarn og slog sig ned her.

Han var en musikalsk urkraft. Voldsom, men uundværlig, skulle det vise sig, når han gang på gang sprang til og reddede alt fra et lille elitekor til hele opførelser af Wagners ’Ring’.

Også Támas Vetö har jeg skrevet om, og nekrologen finder du her.

Ugen bød selvfølgelig også på koncerter. Er du nysgerrig efter, hvad jeg hørte og skrev om på den front, finder du anmeldelserne i linkene lige her nedenfor.

Tak fordi du læste med – og god musikuge derude!