Kære Læser

Nå, så landede en af musikredaktørens anmeldelser sørme da i toppen af listen over de mest læste historier på Politikens nyhedssite!

Årsag? Formentlig overskriften på nettet, hvoraf det fremgår, at jeg blev overfaldet af frustrerede publikummer i Tivoli.

Der er fuld dækning for overskriften, skal jeg straks sige. Jeg blev overfaldet. Men ikke fysisk, heldigvis.

At de mange publikummer kastede sig over mig, skyldtes, at de havde fået nok af Tivolis lemfældige omgang med de klassiske koncerter.

En ellers ikke dårlig operaaften med den amerikanske tenor Jonathan Tetelman og den herboende sopran Yana Kleyn blev fulgt op med absolut ingen oplysninger om, hvad der blev sunget og spillet på scenen.

Ikke et program var der. Ikke et opslag. Ikke engang oplysninger på Tivolis hjemmeside.

Det går selvfølgelig ikke, og det skrev jeg derfor om i min anmeldelse af operaaftenen i Tivoli som kan læses her.

Hvad så med en nyfortolkning af noget så kanoniseret som komponisten Arvo Pärts renfærdige og strenge munkemusik. Går det?

Det gør det til gengæld i den grad, kan man konstatere, når man lytter til et album, der netop er udkommet med klassiske værker af Pärt for kor og strygere.

Fordi strygerne er fra barokorkestret Concerto Copenhagen, spilles Pärts musik i barokstemning, en halv tone under moderne stemning.

Hvad det i videre forstand gør ved stemningen i musikken, er ikke småting.

Du kan læse min anmeldelse til 6 hjerter af det nye album ’... lente’ med bl.a. Arvo Pärts ’Berliner Messe’ og en ny udgave af hans ’Stabat Mater’ her.

Tak fordi du læste med – og god musikuge derude!