0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Fra bogen
Foto: Fra bogen
Bogen om musik i Danmark under nazisternes besættelse er rigt illustreret. Her et foto af en tysk kampvogn foran Det Kongelige Teater.
Nyhedsbrev - Klassisk og opera

Pas på dit hoved ikke eksploderer!

Politikens ugentlige nyhedsoverblik med nyt om klassisk musik og opera

Nyhedsbrev - Klassisk og opera

Kære Læser

Efter en vinterferieuge med masser af sne, tiltrængt lys og gåture på de tilfrosne søer i København er musikredaktøren tilbage på sin Politiken-pind.

Jeg har ikke hørt så meget musik i ugen, der gik. Februar er i det hele taget ikke den mest koncertpakkede måned i året. Men inden ferien nåede jeg at skrive om en ny dansk musikbog, der imponerer.

De fleste operaglade mennesker i dette land kender forfatteren Henrik Engelbrecht.

Gennem snart mange år har den konservatorieuddannede tidligere fløjtenist og radiovært på P2 haft en ekstremt produktiv virksomhed, hvor han forsker, skriver bøger og holder foredrag. Det hele med en hastighed og intensitet, der forbløffer.


Nyeste bog fra Henrik Engelbrecht hedder ’Den mørklagte musik’ og handler, som undertitlen siger, om dansk musikliv under besættelsen.

Danmark var underlagt nazistisk overherredømme i årene 1940-45, og der er ikke den del af musiklivet i den periode, Engelbrecht ikke endevender. Fra revy- og restaurationsmusik til klassisk, opera og jazz.

Alle fra Svend Asmussen (linker lige i farten til mit interview med ham, da han fyldte 100 år) og til Herbert von Karajan er med.

Med tæft for engagerende formidling og blik for, hvordan en ellers glemt dansk forlagsboghandler og amatørpianist ved navn Bjørn Erichsen kan ses som en slags hovedperson i hele fortællingen får bogen over små 600 sider endevendt alt fra modstandskamp til opportunisme.

Der stilles skarpt på et mylder af skæbner og begivenheder. Som sagt, jeg er imponeret. Hvis du ikke har læst min anmeldelse til fem hjerter af bogen, kan du gøre det her. Men pas på, dit hoved ikke eksploderer. Det gjorde mit!

Mange tak fordi du læste med – og god musikuge derude!






Klassisk og opera

Politiken prioriterer den klassiske musik. Få ugens vigtigste historier, anmeldelser, tips og nyt fra de internationale operascener fra musikredaktør Thomas Michelsen.

Udsendes hver tirsdag.