Kære Læser

Mange koncerter er ret ens. Man hører de lokale symfoniorkestre. Musikere spiller standardrepertoire på instrumenter, man kender.

Sidste uge var anderledes for mig.

Tirsdag i Den Sorte Diamant oplevede jeg pianisten Alexander Melnikov. Han spillede ikke på ét flygel. Heller ikke på to forskellige, som for eksempel András Schiff kan finde på at gøre.

Nej, den russiske pianist spillede på fem forskellige instrumenter.

For at vise klaverets udvikling, startede han med Bach på et cembalo. Derefter fortsatte han med wienerklassik på et fortepiano, romantisk musik på to andre, lidt nyere instrumenter og endelig musik fra tæt på i dag spillet på Diamantens eget Steinway-flygel.

Melnikov er en speciel musiker, og hans fortolkninger kan være specielle. Men der var noget grandiøst over at se scenen i Den Sorte Diamants koncertsal fyldt med fem klaverinstrumenter, som manden i det sorte tøj flyttede sig rundt imellem med sin iPad.

Du kan læse min anmeldelse af Melnikovs koncert i Diamanten her.

Fredag havde jeg glædet mig til – og med god grund, viste det sig.

Gæstespil med fremmede symfoniorkestre, som engang var hyppige i København, er blevet sjældne. De er spændende, for et symfoniorkester er ikke bare et symfoniorkester.

Hvert orkester har en tradition, og Suisse Romande-orkestret fra Genève har en særlig forbindelse til den komplekse, raffinerede franske musik af komponister som Ravel.

At jeg oven i købet fik den gode musikoplevelse med den flamboyante georgiske pianist Kathia Buniatishvili, jeg har haft til gode indtil nu, var et ekstra plus på en rigtig fin aften i Koncerthuset.

Min anmeldelse af koncerten med L’orchestre de la Suisse Romande til 5 hjerter finder du her.

Mange tak fordi du læste med – og god musikuge derude!