Kære Læser

I ugen, der gik, oplevede jeg ikke bare en af tidens helt store operastemmer, da amerikanske Sara Jakubiak præsenterede sig i Koncerthuset med Wagners følelsesmættede ’Wesendonck-Lieder’ – en koncert til 5 hjerter, som du kan læse om her.

Jeg havde også et frontalt sammenstød med en kvinde i rustning. Nærmere bestemt ikonet Jeanne d’Arc, som man kan komme i nærkamp med på teatret Sort/Hvid i Kødbyen.

Sort/Hvid var indtil for et par år siden instruktøren Christian Lollikes legeplads, og under teatrets nuværende kunstneriske direktør Nathalie Mellbye har det cementeret sin position som Københavns scene for ny musikdramatik.

Forestillingen ’Jeanne d’Arc’ er bygget over Verdis ’Giovanna d’Arco’, og det lokkede mig til.

Jeg oplevede, hvad der vist nok var Norden-premieren af Verdis sjældent opførte opera i Malmø i 2024. Men selv om fire dygtige sangere gør, hvad de kan for at få Verdis musik til at overleve, er det tung elektronisk musik med ondskab i bassen, der vinder slaget i Sort/Hvids lydinferno af en forestilling.

Med den franske frihedsheltinde fra 1400-tallet som krumtap viser forestillingen, at krig, som det siges lige ud, »lugter af lort og pis«.

For franskmændene var Jeanne d’Arc en helgen. For deres modstandere englænderene var hun en ond fjende.

Intet er sort eller hvidt i Sort/Hvids produktion, hvor krig stinker og giver en lyst til at skride fra det hele.

Alligevel anbefaler jeg, du går ind og bruger halvanden time på SØS Gunver Rybergs mash up af en gang musik-totalteater. Du kan læse hvorfor i min anmeldelse her.

I denne uge fanger jeg Det Kongelige Teaters opsætning af den gamle Monteverdi-opera ’Poppeas kroning’, der havde premiere i søndags. Jeg ser også frem til Torsdagskoncerten i Koncerthuset, hvor Leif Ove Andsnes skal være solist i Beethovens 3. klaverkoncert.

Allerede på mandag er der mere Beethoven med en anden af tidens store pianister, franskmanden Pierre-Laurent Aimard, der spiller musik af wienerklassikeren i Mogens Dahl Koncertsal.

Det kan godt være, den klassiske musik ikke fylder så meget i medierne, som den gjorde engang. Men årsagen er ikke, at vi ikke har et frodigt klassisk musikliv.

Nyd det om kap med foråret.

Mange tak fordi du læste med – og god musikuge derude!