Kære Læser

Så mistede verden en stor, afholdt dirigent.

Bedst som vi troede, Herbert Blomstedt ville leve for evigt, døde den 99-årige svenske maestro i Göteborg.

Det var i onsdags, og hvis du vil være med til at mindes ham, kan du læse mine mindeord om Herbert Blomstedt her.

Harpen er et af de instrumenter, vi lettest kommer til at sætte i bås. Hvis tubaen er gumpetung, er harpen englesmuk, let og lys.

Men ligesom dygtige tubaister kan meget andet end at spille um-pa um-pa, kan dygtige harpenister få harpen til at gnistre også i den mørke og uhyggelige ende af udtryksspektret.

Det er, hvad harpevirtuosen Zachary Hatcher vil demonstrere på sit første soloalbum.

Den amerikanske harpenist er danskboende og soloharpespiller i DR Symfoniorkestret – det orkester, Blomstedt var chefdirigent for tilbage i 1960’erne og 1970’erne.

På albummet ’De la nuit ...’ viser Hatcher de dystre sider af sit instrument.

Hvis du vil læse om mine indtryk af ’De la nuit ...’ hvor musikken er af bl.a. Ravel, finder du anmeldelsen her.

Og apropos anmeldelser:

Engang var de ofte perfide og personligt fornærmende, og folk morede sig over dem. I dag er anmeldelser urbane, underbyggede med argumenter og nok alt andet lige mindre underholdende.

Jeg har været tilbage i tiden en tur og læse anmeldelser af den berygtede irske skuespilforfatter og musikkritiker Bernard Shaw, og jeg skal love for, der er smæk på, når han kommenterer koncerter og operaopførelser!

Hvis du har lyst, kan du læse og grine med her.

Mange tak fordi du læste med – og rigtig god musikuge derude!