De fleste har hørt om Lynetteholm, men de færreste er klar over, at den nye kunstige halvø for længst er begyndt at bugte sig ud i Øresund.
I denne uge tager By & Havn hul på arbejdet med det sidste og største stykke dæmning. Men det falder sammen med en retssag, der kan bremse hele projektet. Det kan du læse om i en artikel, hvor du også kan se videooptagelser af projektet foretaget med drone.
Særligt boligejere med de relativt dyre huse i hovedstadsområdet risikerer at opbygge en gæld til det offentlige på titusindvis af kroner uden rigtig at være det sig bevidst. Vil man undgå det, skal man framelde sig den indefrysning af grundsyld, som tilmed nu også bliver omfattet af renter.
På mange måder var det en sædvanlig forestilling, der udspillede sig, da politiet onsdag eftermiddag ryddede Pusher Street på Christiania. For det gør de jævnligt. Men noget var anderledes. For denne gang blev politiet i den berygtede gade resten af dagen for at sende et signal til pusherne om, at den ulovlige hashhandel på Christiania snart skal være fortid.
Tak, fordi du læser med.