På Hvidovre Hospital mærker de ligesom mange andre steder den omfattende mangel på personale. Derfor glæder sygeplejerske Sunneva Magnussen sig over det nye lønløft til blandt andet hendes egen faggruppe.
Med en ekstraordinær milliardindsprøjtning fra 2026 er regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter enige om at betale mere for blandt andet aftenarbejde. »Der er jo en grund til, at det hedder ulempevagter«, siger Sunneva Magnussen, men mener, at hendes grundløn er for lav.
Da et flertal på rådhuset i København satte gang i arbejdet med nye regler for udeservering, var fokus, at reglerne skulle strammes, sådan støjplagede beboere kunne få deres aftenro. Men da teknik- og miljøudvalget i denne uge vedtog nye regler, var eneste ændring, at områder med udeserverings om natten blev udvidet.
De største økonomiske skader grundet stormfloder forventes i områder som København og østjyske byer. Men det er i høj grad resten af landet, der kommer til at betale via stormflodsordningen, der finansieres med den obligatoriske brandforsikring på huse. Derfor foreslår vismændene gentænke ordningen.
Tak, fordi du læser med.