0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ida Marie Sandgren/POLITIKEN
Foto: Ida Marie Sandgren/POLITIKEN
Tegning: Ida Marie Sandgren
Nyhedsbrev - Fredagsbrevet

Et tip til en helt ny dim sum bar og til den bedste jordbærkage

Nye steder, gammel musik på nye måder og klassisk sommermad

Nyhedsbrev - Fredagsbrevet

Kære læser

Så er det fredag igen, og jeg skriver siddede i mit hjemmekontor hos mine forældre, mens solen udenfor skinner, himlen er så blåt og alt så grønt.

Hvor vederkvægende med sommerens skønhed midt i en verden, hvor så meget er så ondt. Og så mange så onde ved hinanden.

Politiken.dk holder dig som altid opdateret. På Israels angreb på Iran, på Trumps seneste ind- og udfald og på situationen i Gaza, hvor avisen søndag bragte en række meget meget voldsomme billeder fra.

Det kan blive voldsomt, men man skal ikke kigge væk, det er vigtigt at holde sig orienteret, og det er vigtigt, at røvhullerne i denne verden ikke udmatter os med dårlige nyheder, så vi til sidst bliver trætte og ligeglade.

Verden SKAL blive bedre, vi skal i hvert fald arbejde for det, og det kræver, at vi ved, og orker at sætte os ind i, hvad der foregår.

Men (og normalt hader jeg den slags men’er, men her er der brug for det) jeg tror også på, at man særligt i tider som disse har brug for pauser og åndehuller, hvor man ikke som Atlas bærer hele verden på sine skuldre, men hvor man vender blikket mod det nære, det fine og det gode.

Ikke for at stikke hovedet i sandet og pille i sin egen navle i al evighed, men for at lade op og blive klar til nye kampe.

Det er det, der er tanken med Fredagsbrevet, i hvert fald lige nu: Alt det bedste til dig.


Spis (ude)

Ida Marie Sandgren/POLITIKEN
Foto: Ida Marie Sandgren/POLITIKEN

Jeg elsker, når Ibyen laver guides til nye steder. Både fordi jeg gerne vil vide, hvad der sker, men især fordi det er godt at få ny inspiration i stedet for altid at spise det samme sted, og så blive ulykkkelig, når stamstedet lukker

Her er tyve nye steder.

Jeg vil gerne prøve, Bar Meimei, der omtales sådan her »Bar Meimei der ligger i Lúas gamle lokaler i Dronningens Tværgade og byder på blandt andet dumplings, wontons og nudler. Retterne er inspireret af 1960’ernes sydasiatiske madkultur og kan fås til priser fra 40 kroner«.

Jeg vil også gerne besøge på Botschaft og spise Wiener Schnitzel. Om den skriver mine kolleger

»Botschaft betyder ambassade på tysk, og ejerne af restauranten har fortalt, at de ønsker at være netop en slags ambassade for tysk og østrigsk mad i København. På menuen vil være både klassikere som käsespätzle og wienerschnitzel og mere innovative retter, for eksempel tun-nigiri – en skive bluefin-tun oven på semmelkren, et stykke daggammelt brød med peberrod, der er kendt fra det østrigske køkken«.

Det er også min plan at besøge Hongs Special Dim Sum bar, som lige er åbnet på Frederiksberg, og som vi ikke har skrevet om endnu, men det har jeg ikke nået. Men jeg har været på Hongs Special i Hvidovre, og det var fantastisk, så jeg tænker, at den nye på Frederiksberg også er god.


Lyt

Rita Cuggia
Foto: Rita Cuggia

Min kollega Thomas Michelsen anmeldte i denne uge kvartetten Neverminds indspilning af Bachs Goldberg Variationer. Variationerne kender og elsker jeg, men kvartetten er helt ukendt for mig.

Men jeg fik lyst til at høre denne udgave, da Thomas blandt andet skrev:

»De koncentrerer sig om de melodistemmer, der pludselig træder så overraskende frem, når hver musiker har sin egen vandrette linje med hver sin foranderlige, men distinkte instrumentklang at koncentrere sig om.

Anna Bessons fløjtestil er meget ren og nede på jorden. Smuk i sine diskrete valg af udsmykninger og betoninger.

På den måde er hun ikke frontfigur, men en blandt fire topmusikere, og ja, jeg ved det godt. Der findes utåleligt mange arrangementer af ’Goldbergvariationer’. Jeg har hørt musikken spillet af alt fra saxofonkvartet til strygeorkestre.

Men Neverminds take på gamle Bachs mesterlige variationer over en lille melodi eller ’Aria’, der indleder og afslutter værket, er ren og lavmælt«.

Min sjæl, hvad vil du mere?

Måske har jeg også sådan lyst til at høre dem, fordi Goldbergvariationerne kan noget helt særligt, hævder den artikel fra New York Post (som jeg nok ikke ville kalde for et klassisk videnskabeligt tidsskrift, så tag det som et kuriøst indslag), nemlig være beroligende og skabe fokus.

Hvis du også har fået lyst til at lytte, kan cd’en købes hos Danacord. Den er dog udsolgt, så man må tålmodigt vente på nye forsyninger. Det gør jeg så.


Spis (hjemme)

Anders Birch
Foto: Anders Birch

Man kan få alle de allerbedste ting, nye kartofler, asparges, ærter, radiser, sprøde salater og jordbær.

Mette Mølbak har lavet en helt vidunderlig og kæmpe stor opskriftsamling med alle de bedste sommeropskrifter, og jeg får lyst til at finde en blåstribet kjole, stråhat og forklæde frem og så ellers bare lave mad til alle dem, jeg elsker de næste mange uger.

Den perfekte menu ville være radiser (man spiser for få radiser, spis nogle flere) på ricottacreme med lidt brød til, til hovedret stegte rødspætter (husk den gamle huskeregel, at rødspætten er skønnest, når skoven er grønnest, så det er LIGE nu, man skal spise dem) med kartofler og asparges og persillesmørsauce. Jeg kunne nu også godt finde på at lave den helt gammeldags udgave med persillesauce med virkelig meget persille og nye kartofler.

Til dessert ville det være festligt med islagkage med bær, men jeg tror, jeg ville lave en jordbærkage i stedet.

Trine Hahnemann viser her, hvordan man laver den perfekte jordbærkage selv. Det har dog to ulemper. Den ene er, at det er lidt beværligt, der er mange elementer. Den anden er, at når man har spist sin hjemmebagte kage, gider man aldrig købe en hos bageren igen.

Jeg bager som regel jordbærkage et par gange hvert sommer, og hvis jeg skal gøre det nemmere for mig selv, laver jeg creme og mørdej et par dage før. Det står fint på køl. Så skal man bare rulle ud, lave mazarin, bage, pensle med chokolade og piskefløde og blande med cremen. Og lægge bær på. Ja, jeg kan godt høre, det ikke bare er bare, men det er virkelig lækkert.

Hvis man ved, at man ikke får spist hele kagen på samme dag - f.eks. fordi man som hos os kun er to - kan man lave bunden og cremen, men ikke lægge kagen sammen. Hver gang man så tager et nyt stykke, samler man det selv. Så går man glip af den smukke hele kage, men får til gengæld labert friske stykker i flere dage.


I de næste par uger har jeg plan om at skrive om gode sommerferiebøger. Vil du ikke anbefale dine bedste sommerferiebøger i en mail til sarah.skarum@pol.dk?

Så kan vi virkelig lave den gode store liste, som er VORES bedste bud, ikke bare mine.


God weekend.


Mange hilsner

Interview med Amalie Langballe


Mere dårligt nyt fra kolonitiden


En god dag i gummistøvlerne


Fredagsbrevet

Politikens Sarah Skarum gør dig klogere på hverdagslivet, læs om mad, relationer, tendenser, eksistens og livet på den anden side af de 40 (som faktisk er ret sjovt!).

Udsendes hver fredag.