0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Niels Christensen
Foto: Niels Christensen
Se 30 gange på den her burger, mens du forestiller dig, at du spiser den.
Nyhedsbrev - Fredagsbrevet

(Et forsinket fredagsbrev, undskyld) Bliver man mæt af at se på burgerbilleder?

En usund sundhedsøkonom, vrede kvinder og forsommerens overflod

Nyhedsbrev - Fredagsbrevet

Kære læser

Undskyld. Jeg glemte at skrive fredagsbrevet i fredags, hvor jeg lavede en anden opgave på hjemmekontoret hos mine forældre, hvor jeg mistede tidsfornemmelsen. Der er hver dag en hyggelig dag i blødt tøj, omgivet af labradors, kriminalromaner og dejlig mad.

Opgaven var dette portræt af sundhedsøkonom Jes Søgaard, hvis navn jeg har hørt tusinde gang, når han kommenterede på sundhedsvæsnets tilstand.

Men jeg anede faktisk ikke, hvem han var, og hans historie er også en historie om at vælge den uddannelse, der gik hurtigst, at finde sit fag ved et tilfælde og at arbejde så meget med at forske i sundhed, at det faktisk var ekstremt usundt for ham. Læs den her.

For heldigvis er det jo pinse og en lang weekend, så nu får du et fredagsbrev på en søndag, og så håber jeg, at du får tid til at læse det i løbet af fridagene.

Jeg har selv her til morgen læst Gudrun Marie Schmidts interview med Anne Dorte Michelsen, som jeg virkelig vil anbefale. Det er meget tankevækkende, hvordan kvinder er blevet og bliver behandlet.

Og håbefuldt for mig, der netop er blevet 48, at det virker som om der lige nu er opbrud på vej. Som om vi måske bliver lidt mindre usynlige. Det har jeg hvert fald tænkt mig at arbejde for både selv at undgå at blive og for at give mere plads til andre.

Jeg vil også anbefale dig at læse disse 17 historier, hvor kvinder fortæller om at få en abort, den gang aborten ikke var fri. Det er ikke munter læsning, men det er vigtigt at huske på, hvor grundlæggende en rettighed det er. Hvad vi kæmper for, når vi kæmper for at kvinder har ret til at bestemme over egen krop.

Lige nu er der et forslag om at give piger mellem 15 og 17 ret til abort uden at deres forældre involveres. Det er, synes jeg, en indlysende god ide. Det synes Politikens leder også.


I den mere muntre ende har jeg selv lavet en, synes jeg da selv, ret skæg historie om, at hvis man SER på billeder af mad og forestiller sig, at man spiser maden, bliver man lidt mere mæt. Det viser ny forskning fra en ung dansk forsker, som jeg talte med i denne uge.

Det er skægt i sig selv, men den i digitale udgave af min historie forsøger vi også at vise de,t, og ikke kun at beskrive det. Se bare selv her og prøv om det passer.

Jeg kan i hvert fald fortælle, at efter en eftermiddag, hvor jeg havde siddet og arbejdet med madbillederne, havde jeg ikke det mindste lyst til burgere....

I går rykkede Hvidovre op i superligaen, og i den anledning synes jeg, du skal læse den her vidunderlige historie om klubben i den københavnske forstad, som skylder en lokal lotto-millionær sin overlevelse. Jeg er ikke sikker på, at Hvidovre får stor succes i den bedste række, men historien er god.

Og så tilbage i den umuntre ende, nemlig krigen i Ukraine, hvor den ukrainske forårsoffensiv er på trapperne. Hvis du vil være klædt på, så du kan forstå, hvad der foregår, skal du bruge lidt tid på den her artikel, der fortælller både klogt og overskueligt, men som også udnytter fortælleformerne på nettet. RET flot.


Sara Galbiati
Foto: Sara Galbiati

Til sidst en række anbefalinger.

Hør podcasten ’Bogfolk’ og få gode råd til, hvad du skal læse til sommer. Der er få ting, jeg hygger mig mere med end at gå rundt og lave den perfekte læseliste til min sommerferie. Som regel får jeg ikke læst halvdelen, men det er skønt at forestille sig.

Jeg vil også gerne anbefale Tessas nye album, ej det er nok for meget sagt, for jeg har kun hørt sådan ’Engletårer’ med Søs Fenger på kor, men jeg græd, da jeg gjorde det. Læs anmeldelsen af den her.

Lousisa Lorang har lavet en forårsmiddag, der byder på alt, hvad man elsker i foråret, fra asparges til rejer og nye kartofler. Inviter venner og server det hele eller lav et par retter og spis dem på en hverdagsaften, hvor hjertet svulmer over sommerens skønhed.

Hun har også her et bud på vidunderlig sommermad, stegt rødspætte og grønne asparges, som jeg skal have mindst en gang, før aspargessæsonen slutter.

Og en enkelt aften, når de nye danske kartofler for alvor er til at købe, skal jeg spise kogte nye kartofler med pisket smør. Ikke andet. Bare nyde smagen af en sublim råvare.

For det er det, disse uger kan. Give os øjeblikke af overvældende skønhed. Nyd hvert eneste. God pinse.


Mange hilsner

Stormløb mod lægerne


PFAS i kroppen


Sovebyen


Fredagsbrevet

Politikens Sarah Skarum gør dig klogere på hverdagslivet, læs om mad, relationer, tendenser, eksistens og livet på den anden side af de 40 (som faktisk er ret sjovt!).

Udsendes hver fredag.