Kære læser,
Det magiske tal er fire.
Så mange afsnit bør der være i en miniserie.
Her får du en miniguide med fire stærke titler, der alle er inspireret af sande historier, og som du kan æde på en aften i sommerhuset. Eller hvor du nu befinder dig.
Eddie Marsan spiller kanoforbryderen John, mens Monica Dolan er hans kone Anne
’The Thief, His Wife and the Canoe’
Måske husker du historien om den britiske ’kanomand’?
Den gældsplagede fængselsbetjent John Darwin sejlede i 2002 ud i Nordsøen i sin røde kajak og forsvandt sporløst.
Fem år senere gik han frivilligt ind på en politistation og hævdede, at han ikke kunne huske, hvor han havde været.
Det var løgn. Sandheden var, at han havde gemt sig i nabohuset og bevæget sig mellem de to ejendomme gennem en skjult dør i et klædeskab.
Imens spillede hans kone Anne den sørgende enke, fik udbetalt hans livsforsikring og løj for parrets sønner om, at deres far var død.
Den sande og helt utrolige historie kan man nyde i ’The Thief, His Wife and the Canoe’.
»Hvad kunne være enklere?«, spørger John sin kone, da han har opridset sin listige plan.
En hel del, viser det sig.
Mens Anne skal holde løgnen kørende over for politi, venner og familie, gemmer den meget levende John sig få meter væk.
Herfra ringer han blandt andet hjem for at beklage sig over, at hans luftmadras bliver ved med at tabe luft.
Historien er så absurd, at serien ofte er decideret morsom.
Men under farcen ligger et mørkt ægteskabsdrama.
Eddie Marsan er øretæveindbydende god som den selvoptagede fantast, der betragter enhver katastrofe som bevis på, at han blot skal udtænke en endnu mere vanvittig plan.
Endnu bedre er Monica Dolan som Anne, der bøjer sig for sin dominerende mand og siden synker stadig dybere ned i hans bedrag.
Serien kan ses på BritBox.
Mr. Bates (Toby Jones) kæmper mod overmagten, i dette tilfælde det britiske postvæsen. Men stædigheden bærer frugt
’Mr. Bates vs The Post Office’
Monica Dolan dukker også op i den næste miniserie.
Nu er det ikke en ægtemand, men en computer, der lyver.
I den prisvindende ’Mr Bates vs The Post Office’ spiller hun Jo Hamilton, der driver et posthus i Hampshire.
Da regnskabssystemet Horizon registrerer uforklarlige underskud, bliver hun tvunget til selv at betale pengene tilbage.
Det samme sker for hundredvis af andre postmestre.
Postvæsenet forsikrer hver enkelt om, at ingen andre har problemer med systemet. Derfor må de selv have stjålet pengene.
De står med andre ord ikke bare med skægget i postkassen, men med krav om tilbagebetaling og udsigt til fængsel.
»Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle bevise, at jeg var uskyldig«, siger Jo.
»Det burde du heller ikke skulle«, svarer Alan Bates. »Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist«.
Bates har selv mistet sit posthus og begynder at samle de andre ofre.
Til sidst går 555 af dem sammen i et gruppesøgsmål mod det mægtige postvæsen.
Toby Jones er fremragende som den underspillede og stædige postmester, der nægter at lade sig knuse og fortsætter kampen år efter år.
»Se det som en hobby, der kom lidt ud af kontrol«, som han siger til sin overmenneskeligt tålmodige kone.
Serien kan ses på TV 2.
Pilou Asbæk som urobetjenten Smiley, der gerne bryder loven, hvis det er i en højere sags tjeneste
’Slangedræber’
Fra britiske posthuse går turen til Vesterbro i begyndelsen af nullerne, hvor der også er et regnskab at gøre op.
’Slangedræber’ er inspireret af virkelighedens Uropatrulje, Københavns Politis berygtede civilbetjente, der gik helt tæt på narkomiljøet. Og ofte på grænsen af loven.
Seriens personer og jagten på narkobagmanden Hugormen er fiktive.
Men miljøet og arbejdsmetoderne bygger på virkelige erfaringer, og tidligere urobetjente har bidraget til serien.
Pilou Asbæk spiller Brian ’Smiley’ Petersen, der med fedtet hår, truckermoustache og filtersmøg ligner en mand, der aldrig har hørt udtrykket toksisk maskulinitet.
Smiley er netop blevet frikendt efter at have skudt en pusher. Da en af hans meddelere bliver myrdet, indleder Uropatruljen sin egen krig mod Hugormen.
’Slangedræber’ er en rå, udansk og stærkt underholdende storbywestern med biljagter, knytnæver og skuddueller i et København, der ligner Chicago.
Instruktør Anders Ølholm har fortalt, at virkeligheden enkelte steder var endnu vildere:
»Vi har faktisk måttet skrue lidt ned i forhold til virkeligheden for ikke at miste troværdighed«.
Serien kan ses på Prime Video.
Michael Shannon spiller USA's 20. præsident, som kun nåede at bestride jobbet i fire måneder, inden han blev skudt
’Death by Lightning’
Da Donald Trump forleden overværede den kedsommelige VM-finale med sin kone og bedstevennerne fra Fifa, sad han bag skudsikkert glas.
En ikke særlig diskret påmindelse om, at jobbet som amerikansk præsident hører til de mere udsatte.
Det måtte James Garfield sande i 1881. USA’s 20. præsident nåede kun at sidde i embedet i fire måneder, før han blev skudt på en togstation i Washington.
Serien fortæller den sande historie om Garfield, der nærmest mod sin vilje bliver republikanernes præsidentkandidat, og Charles Guiteau, en falleret prædikant med en imponerende tro på egne evner.
Guiteau bilder sig ind, at en valgtale, han selv har skrevet og holdt for en håndfuld tilhørere, har sikret Garfield sejren.
Derfor mener han sig selvskrevet til en ambassadørpost.
Da belønningen udebliver, beslutter han, at Gud i stedet har udpeget ham til at slå præsidenten ihjel.
Matthew Macfadyen fra ’Succession’ er frydefuldt ussel som den selvhøjtidelige Guiteau, mens Michael Shannon spiller Garfield som bredskuldret idealist med tordenrøst.
Det mest groteske er, at Garfield formentlig ville have overlevet skuddet.
Men hans skråsikre læge stikker gentagne gange urene fingre og instrumenter ind i såret, indtil præsidenten dør af infektion 79 dage senere.
En kulsort, morsom, fascinerende og overraskende bevægende serie.
Serien kan ses på Netflix.
Tak fordi du læste med.
Hvis du hungrer efter mere guidestof, kan jeg anbefale min kollega Eva Eistrups overblik over seks gode romantiske serier.
Den finder du lige her.
Fortsat god sommer.
Mange hilsner
Tommy