0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tirsdag er der valg, og Ibyen inviterer til byens mest upartiske valgaften.
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen tipper: Valg med venner

Ibyen giver her en håndfuld anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

Hvordan fester man i de københavnske saloner?

Det satte vi os for at undersøge og tog til fest på Kunsthal Charlottenborg i selskab med CPH:DOX, hvor folk rendte rundt med nøglekort om halsen og sagde sætninger som »I am also a film maker«.

Der blev minglet og uddelt kindkys i baren, men så skete der noget med gæsterne, da filmfestivalen hev en rodeotyr ud af ærmet.

Læs festreportagen her.

Denne uges anbefalinger til ugen i København byder også på fest. Nemlig valgfest! Her kommer de.


FEST! Nu er det nu. Stemmeboksen kalder tirsdag 24. marts. Om du sætter krydset ved Daddy Vanopslagh, Mette-mor eller har det lidt mere ’Ø eller dø’-agtigt, blander vi os ikke i, så længe du stemmer, hvis du altså kan. Og efter du har gjort det, synes vi, du skal fejre valgnatten sammen med os fra Ibyen i Pressen i Politikens Hus på Rådhuspladsen, hvor vi inviterer til valgfesten ’Valg med venner’ – byens mest upartiske valgaften.

Vi mødes for at fejre noget af det allerfineste, vi deler: demokratiet. Der sker med blandt andet gratis valgøl, quiz og meme-snak med Mette Skammertiz fra @skammekrogen og Sebastian Kanani fra Radio IIII’s ’Langt fra Løgnen’. Enhver højskoleelevs våde drøm af en valgaften. Billetprisen lyder på en 50’er, hvis du er under 30 år. Og med i prisen er der natmad – frisklavede onigiri fra Saito! Læs mere og køb din billet her.


OPLEV! Farv dit hår rødt og find læderbukserne frem, for har du endnu ikke hørt det – i sidste uges udgave af Poptillægget, for eksempel – er eurodance tilbage i hjerterne. Mens verden buldrer derudad, er genren genopstået som eurforiens og hedonismens gemmested. Hør bare Oklou, Zara Larsson eller... Dj Aligator! Sidstnævnte legende indtager i hvert fald Kunstmuseet Arken i Ishøj torsdag 26. marts til arrangementet ’Arken Later?’.

En aften, hvor kunstmuseet forvandles til »et pulserende klubrum med eurodance og kompromisløs energi«, siger Arken selv. Den kompromisløse energi udfoldes i form af vegetarisk langbordsmiddag (125 kr.), karaoke og forfattersamtale med Lone Aburas og Luka Holmegaard. Og til at varme publikum op til Aligator-bangers som ’The Whistle Song’ står dj’s som Aime & Claude og Dragongirl klar. Smartere bliver det næppe. Entré: 125 kr. for studerende. Læs mere her.


OPLEV! Ny årstid, nye åbninger. Her tre forskellige af slagsen.

Den første markeres med duften af brændt gummi og lyden af motorbrummen. Fredag 27. marts kører rigtig, rigtig mange motorcykler gennem byen for at markere sæsonåbningen af forlystelsesparken Bakken i Klampenborg. Der er lovet parade, musik og halv pris på turbånd. Afsted. Læs mere her.

I Indre By åbner der nyt i den ikoniske festbygning ved Gammel Torv, der senest har huset natklubben Rumors. Fredag 27. marts åbner Alexandra Hus – en toetagers stor bar med livemusik, plads til 1.000 gæster ad gangen og 100 forskellige alkoholfrie øl. Det er folkene bag Pool i Boltens Gård og Kødbyens Bodega Danza, der er på spil igen, så mon ikke, der bliver travlt? Du er i hvert fald inviteret til Grand Opening fredag 27. og lørdag og 28. marts. Der er lovet gratis øl til de hurtige, husorkester og dj. Barens entré bliver 50 kr. i weekender. Læs mere her.

Åbning er der også i den lille kunsthal Møstings ved Frederiksbergs Have. Her åbner nemlig udstillingen ’Bodies Under Construction’ af Karim Boumjimar. Med skulpturer og keramik sætter Boumjimar spørgsmålstegn ved, »om mennesket virkelig behersker naturen snarere end lever sammen med den«. Udstillingen kan opleves til 7. juni. Altid fri entré. Læs mere her.

God fornøjelse!

Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Politiken Ibyen

Ibyen-redaktionen giver dig nøje udvalgte tip til spisesteder, udstillinger og events i København lige nu.

Udsendes hver mandag.