0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Eva Luna Westendahl Rønn
Foto: Eva Luna Westendahl Rønn
»Uuuuhhh!«. Det spøger i nattelivet denne weekend med masser af halloweenfester blandt andet af Bar Funk. Pr-foto: Eva Luna Westendahl Rønn.
Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Ibyen tipper: Bliv ikke bange...

Ibyen giver her en håndfuld anbefalinger til din uge i København.

Nyhedsbrev - Politiken Ibyen

Kære læser

»It’s Rocking Copenhagen’s World«, skriver de på den anden side af Atlanten hos New York Times om den madtrend, vi stadig er besatte af her i den danske hovedstad:

»Det er skiver af ost på brød«.

Ja, rygtet om den simple madtrend, der ikke vil dø, BMO’en, er nået helt til New York. Og selvfølgelig har det hæderkronede medie fundet den helt rigtige ekspert til at blive klogere på fænomenet, nemlig Ibyens BMO-connaisseur David Dyrholm, der har cyklet byen tynd og spist sig gennem 50 af de mest iøjnefaldende fra byens bagerier for at kåre den bedste.

»Det er sådan, alle københavnere vurderer kvaliteten af et bageri«, forklarer »Mr. Dyrholm« fænomenet til New York Times.

Men hvilken BMO er det egentlig, han har kåret som den bedste?

Læs med her.

Og her kommer en håndfuld anbefalinger til ugen i København.


OPLEV! Hvad gør man, når festivalsæsonen er forbi, og der går mange måneder, før man igen kan stå under åben himmel og vente på, at en koncert slås an, inden man når at tisse i buskerne af fadøl til 60 kroner? Ibyen spurgte i september tre inkarnerede festivalgæster, hvordan de bruger ventetiden, og de var enige om svaret: flere koncerter! Vil du lytte til de kloge ører, er der denne uge masser af muligheder for koncerter af forskellig slags, der ikke ruinerer dig. For eksempel tirsdag 27. oktober på spillestedet BETA2300 på Amager, hvor den amerikanske musiker Hayden Dunham lægger vejen forbi med sit anmelderroste musikprojekt Hyd, der har samarbejdet med coolkids som Caroline Polachek, Sophie og A.G. Cook. Forvent alternativ, eksperimenterende og dragende popmusik. Entré: 190 kr. Læs mere her.

Denne uge er der også besøg i København fra Colombias caribiske kystby Barranquilla. Shakiras hjemby. Dog er det en anden stjerne, der gæster spillestedet Alice på Nørrebro, nemlig den Grammy-nominerede sanger Lido Pimienta, der blander afrocaribisk musik med elektropop og colombianske rytmer. »En af vor tids mest visionære kunstnere«, skriver spillestedet om kunstneren. Billetter fra 180 kr. Læs mere her.

Skal det være en tand vildere, kan du samme aften tage til koncert på Loppen på Christiania. Her er der lovet »dyster og dunkel stemning og masser af støj«, når der er dobbeltkoncert med Demersal og Salver. To danske bands, hvis musik kan betegnes med ord som hardcore, screamo, postpunk og støjrock. Husk ørepropper. Entré: 150 kr. Læs mere her.



OPLEV! Hvis du finder en intellektuel mulepose frem og fylder den op med en god mængde mentalt overskud og ting, der kan holde dit blodsukker i skak, så er der god grund til at tage mod Bella Center i Ørestad, hvor der denne weekend er Bogforum fredag 30. oktober til søndag 1. november. Tre dage med oplæg, bogsalg, forfattermøder og ikke mindst masser af mennesker. Programmet er s-t-o-r-t og noget nær umuligt at få fuldt overblik over. Forsøg dig selv frem her. Her er et par highlights fra messens første dag fredag 30. oktober.

Weekenden kan du skyde i gang i selskab med damerne Anna Libak, Anne Sofie Allarp, Anne Sophia Hermansen og Sørine Gotfredsen. De sender radioprogrammet Damerne Først fra Bogforum fredag 30. oktober og taler om tidens tendenser inden for litteraturen. Samme dag kan du også blive klogere på Faderhuset, når Politikens journalist Kristian Corfixen og Noah Rosendal, der er opvokset i Faderhuset, taler på Temascenen om deres bog Faderhuset indefra. Og ellers finder du også forfatternavne som Elias Sadaq, Asta Olivia Nordenhof og Amalie Langballe rundt omkring på scenerne. Billetpris fra 125 kr. for studerende. Læs mere her.


FEST! Bliv ikke bange, hvis du støder på en vildfaren alien i supermarkedet eller en hot vampyr i metroen, det er nemlig halloween, og det lader til, at byens unge bare bliver vildere og vildere med det. Så find et kostume frem, hop op på kosten og søg mod en af byens mange halloweenfester. For eksempel på Nørrebroklubben Sigurd CPH, hvor der lørdag 31. oktober er baile-funk-halloweenfest med Jungle Julia, Da Silva og $milli bag pulten. Fri entré til kl. 23. Læs mere her. Sydamerikanske rytmer finder du også i Kødbyen, når reggaeton-festkollektivet Perreo Social Club holder halloweenfest i KB3. »One night. One dancefloor. Pure perreo«, skriver arrangørerne om festen. Entré fra 85 kr. Læs mere her.

Uhyggelig, men nok alligevel ret hyggelig, fest finder du også på Refshaleøen, hvor festarrangørerne Bar Funk holder halloweenfest. Bar Funk vandt i foråret Ibyen Prisen i kategorien Årets fest, så der er altså god grund til, at der er rift om pladserne, når de inviterer til fest. Denne gang sker det i Hangaren fredag 30. oktober, hvor du kan »funke, danse og måske endda moonwalke lidt?«, lyder det i invitationen. Entré fra 105 kr. Læs mere her.

På Refshaleøen finder du også en ’haunted warehouse halloween party’ i natklubben Klub Werkstatt lørdag 31. oktober. Der er lovet ’blodig bar’, tatoveringsmuligheder, performances, magi på dansegulvet og præmie for bedste kostume. Entré fra 75 kr. Læs mere her.

God fornøjelse!

Fik du læst?


Fik du læst?


Fik du læst?


Politiken Ibyen

Ibyen-redaktionen giver dig nøje udvalgte tip til spisesteder, udstillinger og events i København lige nu.

Udsendes hver mandag.