Kære læser,
Ord skaber håb og handling.
Derfor er det så tankevækkende og katastrofalt, at hverken kongen eller statsministeren nævnte klima med et eneste ord i deres nytårstaler.
Tænk, hvis kong Frederik havde manet til handling og opfordret alle i landet til at gøre, hvad de kan, for at bidrage positivt til vores danske natur og tænke en ekstra gang over vores forbrug. Hvis han havde brugt egne eksempler på, hvad naturen betyder for ham og familien personligt, og hvorfor den er så vigtig for os alle sammen. Det havde gjort indtryk ude i de danske hjem og startet samtaler rundt om champagneglassene. Og det havde rykket noget i hovederne på os – præcis som dronning Margrethe lykkedes med, da hun opfordrede danskerne til at gøre noget unyttigt.
Men ak. Nutidens største globale problem, der rummer uoverstigelige konsekvenser for os alle sammen, var åbenbart en lidt for stor lyseslukker at hive frem på sådan en festaften. Og så havde det jo nok også krævet en portion selvransagelse i form af at forholde sig åbent til kongefamiliens eget klimaaftryk.
Som ny journalist på Politikens klimaredaktion glæder jeg mig til sammen med gode kolleger netop at bruge ordene til at starte vigtige samtaler om fremtiden for vores klima og natur. For selv om 2026 ser kulsort og smogindhyllet ud – for eksempel meldte USA sig sent onsdag officielt ud af FN’s klimakonvention – er der også håb i horisonten. Der er mennesker, der står op hver eneste dag og gør noget i et forsøg på at tænke ud af boksen og afværge klimakatastrofen og »drill, baby, drill«-mentaliteten.
Og vigtigst af alt, som min kollega Lars Dahlager skrev i en analyse på årets sidste dag: Alle hovedløsningerne til at adressere klimaforandringerne er allerede opfundet. De skal ’bare’ rulles ud i stor nok skala.
Derfor handler årets første klimanyhedsbrev om en række håbefulde nedslag fra det kulsorte år, der gik. Her kan du bl.a. blive klogere på et banebrydende tipping point fra 2025, der burde have ryddet samtlige avisforsider verden over, og hvorfor Greenpeace-direktør Mads Flarup Christensen mener, at ungdommens klimaaktivister har regnet den ud.
God fornøjelse!
Solceller installeres i en ørken ved den kinesiske by Lingwu.
Historisk vendepunkt: Grøn energi overhaler kul
Det var et tipping point af de helt store, da man i 2025 kunne konstatere, at solenergi nu for første gang har overhalet kul som den største bidragyder til strøm på verdensplan. Det er særligt Kina, der stormer frem og slår alle andre lande med længder, både når det gælder skala og pris. Landet står nemlig bag 80 procent af verdens solceller, 70 procent af vindturbinerne og 70 procent af litium-batterierne, der skal lagre den grønne strøm. Og det er alt sammen til billige priser, som konkurrenterne ikke kan være med på. Læs mere om det store gennembrud i denne årskavalkade af videnskabelige gennembrud, som vores videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard har samlet sammen fra året, der gik.
Kinas grønne førertrøje ser desuden ud til også at gælde på bilfronten i 2026: På en af årets første dage kom det frem, at kinesiske BYD er på vej til at overhale amerikanske Tesla og dermed blive verdens største producent af elbiler.
I 2025 lykkedes det at få nok lande til at skrive under på traktaten High Seas Treaty, der skal beskytte biodiversitet i verdenshavene
Greenpeace-direktør: Der er et vildt momentum lige nu
Apropos håb er vores interview med Greenpeace-direktør Mads Flarup Christensen værd at læse. Han fortæller blandt andet, hvorfor han har stor tiltro til ungdommens klimaaktivister i dag. Ifølge ham har de nemlig – modsat ’boomerne’ fra hans egen generation – forstået, at klimakampen ikke skal ses som enkeltsager, men i en større global sammenhæng, hvor voksende ulighed er en stor del af problemet. Og så mener han, at der er »et helt vildt momentum« på en række klimaområder lige nu og fremhæver blandt andet, at det i 2025 lykkedes at få nok lande til at skrive under på traktaten High Seas Treaty, der skal beskytte biodiversitet i verdenshavene. Læs hele interviewet, der er skrevet af min kollega Lea Wind-Friis, her.
Lokale bruger reb til at krydse floden efter oversvømmelser, der ødelagde flere byer i området Ketol i Indonesien.
Banebrydende aftale i Haag
Klimabevægelsen fik i 2025 også medvind ved domstolene. I sommer fastslog Den Internationale Domstol i Haag nemlig, at alle verdens stater har ansvar for at modvirke klimaforandringer. Det lyder måske åbenlyst, men det er reelt banebrydende, at der nu »ikke bare er tale om en luftig moralsk pligt, men en benhård juridisk pligt«, som Politiken skrev i en leder, du kan læse her. Efter den juridiske sejr spår Greenpeace-direktøren i førnævnte interview, at den juridiske dimension »i høj grad« kommer til at præge klimakampen fremover.
En Royal Bengal-tiger i en naturpark i den nordøstlige indiske by Siliguri.
Gode nyheder for flere truede arter
Flere truede dyrearter fik et vigtigt og uventet comeback i 2025 efter særlige bevaringsindsatser har båret frugt, skriver BBC. Det gælder blandt andet grønne havskildpadder, der har været meget tæt på at uddø, men nu ikke længere er i overhængende fare for det. (De hedder også ’suppeskildpadder’ på dansk, men det er virkelig et deprimerende navn.) Og så gælder det også for den truede tigerpopulation i Asien. Her er det nemlig lykkedes Indien i løbet af godt et årti at fordoble antallet af tigere til mere end 3.600, blandt andet ved at nedbringe krybskytteri, hvilket betyder, at landet nu huser 75 procent af verdens tigere, skriver det britiske medie.
Forhåbentlig kommer der mange flere lyspunkter i 2026 i en verden, der kun bliver varmere og varmere og i den grad har mere brug for handling end ord. Godt nytår og tak for at læse med.