Kære læser,

Atter en gang kommer nyhedsbrevet til at handle om, hvor lidt vi tager ansvar for at bevare en beboelig planet for vores race, hvor meget vi stoler på ny teknologi til at nedbringe vores udslip, og i hvor ringe grad den lever op til løfterne.

For første gang belaster vores flyrejser klimaet mere end vores biler

Hver gang jeg har mulighed for det, gentager jeg variationer over et citat fra Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling:

»Som enkeltpersoner er flyrejser den hurtigste måde, vi kan brænde planeten af på«.

Citatet er med i min forsideartikel, som konstaterer, at danskernes flyrejser for første gang belaster klimaet mere end vores personbiler.

Vi flyver nu mere end før corona, på trods af at erhvervsrejserne er faldet. Sidste år steg antallet afpassagerer i lufthavnen i Kastrup med ni procent. Heldigvis stiger udslippet langsommere og har endnu ikke sat rekord, fordi flymotorer bliver mere økonomiske, og flyselskaberne bedre til at fylde flyene.

Men det er en stakket frist, for ifølge nye data fra Aarhus Universitet voksede udslippet fra fly, der letter fra danske lufthavne, med 16 procent i 2024, og alle prognoser viser samme vej: Yderligere vækst i flyrejser.

Det sidste, en klimaredaktør på Politiken bør gøre, er at pege fingre ad de medborgere, som stiger om bord. Derimod håber jeg at bidrage til at punktere et par myter. Og der har været en sejlivet myte om, at flyrejser er nærmest ligegyldige for klimaet. På verdensplan udgør deres udslip heller ikke mere end et par procent, men det skyldes, at størstedelen af verdens befolkning ikke har råd til at købe en flybillet.

Herhjemme er det en helt anden historie. Hvis vi medregner den opvarmende effekt af flystriber, lægger flyrejser 13,5 procent oven i det officielle, danske klimaregnskab, hvor de desværre ikke tæller med. Den andel vil stige dramatisk de kommende år.

Som Søren Have fra Concito udtrykker det:

»Vi har ikke styr på det, og alligevel pøser vi benzin på bålet«.

Foto: Thomas Borberg

Aalborg Portland kan rydde rekordpulje til Danmarks vigtigste klimateknologi

Regeringen har derimod styr på, at Danmark lever op til klimamålet om at reducere udslippene – minus dem fra flyrejser til udlandet og fra skibstrafikken – med 70 procent i 2030. I hvert fald ifølge de officielle fremskrivninger.

De bygger på, at det lykkes at rense 2,3 millioner tons drivhusgas ud af skorstensrøg og lagre den dybt i undergrunden, en teknologi kendt under den engelske forkortelse CCS. Folketinget har sat 28,7 milliarder kroner i statstilskud af til den største udbudsrunde med CCS. Men byderne er sprunget fra én efter én. Tilbage er kun cementfabrikken Aalborg Portland.

Jeg ringede til alle de ni andre selskaber, som var prækvalificerede i udbuddet, men kun et af dem ville tale med mig. De fleste af de andre begrundede tavsheden med, at det kan være, at de skal konkurrere om midlerne én gang til, og så vil de ikke afsløre sig selv over for konkurrenterne.

Men, som jeg skriver i denne forsideartikel, så skal de ikke gøre sig for store forhåbninger, medmindre Aalborg Portland også springer fra udbuddet. For cementfabrikken kan rydde hele puljen, selv om reduktionerne bliver mindre, end regeringen har regnet med.

»Noget af det mest sindssyge i dansk klimapolitik«, siger Greenpeaces Helene Hagel om den situation.

»Vi kan ende med at bruge helt enormt mange penge på en enkelt virksomhed, mens vi ikke får CCS på affaldsforbrændinger, hvor det giver mest mening. Det siger alt om måden, vi har valgt at nå vores klimamål på, at det står og falder med, om en enkelt virksomhed søger om 29 milliarder kroner til at sætte filter på deres skorsten«, konstaterer hun.

Fristen for at byde på de mange milliarder var allerede udskudt to gange, da Energistyrelsen mandag, dagen før den nye frist, udskød den en tredje gang. Nu er den sat til onsdag i næste uge.

Vi mangler lagrene til at begrave vores klimaproblem

Jeg har også forsøgt at dykke ned i, hvad problemerne med CCS-teknologien egentlig er. Det viser sig, at forbrændingsanlæggene mener at have styr på, hvordan de skal rense CO2 ud af deres skorstensrøg ved hjælp af giftige kemikalier, der kaldes aminer.

Men de har intet sted at lagre drivhusgassen. For Folketinget har satset på at skabe et privat marked for CO2-lagring og udstedt licenser til, at olieselskaber kan tjene penge på det. Men lagrene er endnu ikke klar, og det bliver de heller ikke i nødvendig skala inden 2030, som jeg redegør for i denne artikel.

En vanvittigt dyr energiø

Milliarderne sidder løst på Christiansborg, hvor alle de penge, regeringen bruger på grønne tiltag, får mindre dækning end fødevarecheck og en fremtidig momsnedsættelse.

Det gælder ikke blot CCS, men også Energiø Bornholm, som er det eneste tilbageværende af de største prestigeprojekter fra et grønt forlig i 2020, dengang klima stadig var øverst på den politiske dagsorden. Problemet er, at energiøer er rasende dyre. Hvor meget projektet på Bornholm rent faktisk koster, undlod Mette Frederiksen og den tyske kansler Friedrich Mertz at fortælle, da de mandag på et topmøde i Hamborg offentliggjorde, at Tyskland vil betale en større del af regningen.

Først da de danske politikere tirsdag havde været til møde med klimaminister Lars Aagaard, kom regningen frem. Og selv om Tyskland er gået fra at ville betale 0 til 70 procent af statsstøtten til selve vindmøllerne ud for klippeøen, så er regningen for de danske skatteydere eksploderet. 61 milliarder skattekroner er regeringen nu villig til at bruge på energiøen, hvilket er cirka tre gange mere end for havvindmøller andre steder.

Liberal Alliance sagde straks farvel og tak til forhandlingerne, og tænketanken Kraka kalder i min artikel Energiø Bornholm for et »vanvidsprojekt«, der kun er blevet værre for både Danmark og Tyskland, efter at statsministeren og kansleren har taget det op af mølposen igen.

Lars Aagaard pointerede i mit interview med ham, at der nu og her ikke er noget alternativ til Energiø Bornholm. Jeg kan ikke vurdere, om han har ret. Men det skyldes i givet fald, at politikerne allerede har brugt fem år og 1,5 milliarder kroner på projektet og forsømt at svare på spørgsmålene: Hvordan får vi mest grøn strøm og mest energisamarbejde med vores nabolande for de mange skattekroner? For så havde de næppe valgt et 200 kilometer langt kabel fra Sjælland til Bornholm.

2000 kæmpemøller i Nordsøen

Aftalen om Energiø Bornholm blev præsenteret på det samme topmøde, hvor ni lande, herunder Danmark, gik sammen om at konkretisere, hvordan de vil sikre, at der bliver sat 2.000 af de allerstørste vindmøller op i Nordsøen frem mod 2050.

I min analyse af aftalen skriver jeg, at det er en fuckfinger til Trump, et billigt trick for at få læserne til at klikke. Det virker, uanset at jeg selv synes, at den amerikanske præsident i forvejen optræder i rigeligt danske overskrifter. Læs selv her, hvordan Trump kunne have svaret tilbage med berettiget kritik af realismen i aftalen, og vurder, om du finder min sammenligning for populistisk.

Nyt batteri løser en del af klimaproblemet, hvis ikke det er endnu et svindelnummer

Så til den næstmest læste artikel, siden jeg sidst skrev dette nyhedsbrev: Den handler, naturligvis, om en teknologi, som kan redde en del af verdens klimaproblemer, hvis løfterne holder.

Det er til gengæld et kæmpestort hvis, skriver Lars Dahlager om et nyt, finsk batteri, der lover at give baghjul til alle eksisterende batterier på så godt som alle parametre. Personligt har jeg set så mange tilsvarende løfter, at jeg er endnu mere skeptisk end de kilder, som Lars har med i sin artikel. Men tjek selv argumenterne for og imod mirakelbatteriet, som endegyldigt vil gøre benzin- og dieselbiler overflødige og give os de første seriøse, elektriske passagerfly.

Amagers første højhus bliver alligevel stående, mest for klimaets skyld

Jeg slutter med en artikel om genbrug i højhusskala. For boligselskabet Domea har fortrudt nedrivningen af Amagers første højhus, som ellers for længst er tømt for beboere, da svalegangene er i fare for at styrte ned. Men den indre konstruktion har vist sig at være i fin stand, og det samme gælder dele af køkkenerne og endda det massive bøgeparketgulv i de 240 små lejligheder. Så nu skal bygningen med de 16 etager fra 1955 på Peder Løkkes Vej renoveres i stedet for at rives ned, hvilket giver en kæmpe gevinst for klimaet.

»Af hensyn til klimaet og miljøet skal vi stoppe med at rive bygninger ned og genbruge så meget som muligt. Vi skal transformere og restaurere de bygninger, vi har. Derfor ville det have været en skandale, hvis man havde revet det højhus ned«, siger en begejstret professor, Nicolai Bo Andersen fra Det Kongelige Akademi – Arkitektur.

Klik gerne på de artikler, jeg linker til nederst i nyhedsbrevet. Dn første handler om en hollandsk dom, som giver landets regering 18 måneder til at udarbejde en plan for at reducere udslippet af drivhusgasser for at beskytte indbyggerne på en caribisk ø, der er en del af Hollands territorium. Og husk, at vi sætter stor pris på tip til historier om klima, miljø og natur, som vi har overset.

Tak for at læse med.