Kære læser,
Måske brugte du som jeg en del af morgenen på at fjerne et usædvanligt højt snedække fra fortov og indkørsel. Hårdt arbejde, men hvor er vinteren dog efter min mening meget smukkere nu end i de seneste mange år med gråvejr og regn.
Jeg tjekkede DMI’s statistikker og kunne konstatere, at januar med en gennemsnitstemperatur på minus 0,6 grader ganske vist var den koldeste i 16 år. Men det er kun, fordi vores udslip har lagt en dyne af drivhusgasser over kloden. Og Danmark er hovedsageligt blevet varmere – og vådere – om vinteren.
DMI opererer med intervaller på 30 år for at udregne såkaldte klimanormaler. Går vi tilbage til 1961-1990, var gennemsnitstemperaturen i januar lige præcis 0 grader og altså ikke frygteligt langt fra i år. I de efterfølgende 30 år steg den til 1,6 grader.
Med vinter-opvarmning er de fleste dage med konstant frostvejr forsvundet og dermed, naturligvis, også mulighed for at stå på ski, skøjter og kælke.
Så det er med at nyde det nu, også når Kong Vinter viser tænder. For der kan igen gå en halv generation eller mere, inden vi igen får en lige så hvid og kold vinter.
I øvrigt ændrer denne vinter ikke på, at vi er på vej mod en varmere fremtiden, og at vejret, særligt i Nordeuropa, er kaotisk, som klimatolog Frans Rubek konstaterer i denne artikel.
Den danske del af Østersøen går fri af den meget lave vandstand. Til gengæld mangler der vand i havnene langs den jyske vestkyst som her på Rømø.
Laveste vandstand, der nogensinde er målt: Vandet er blæst ud af Østersøen
Den isnende østenvind har gjort det noget vanskeligere at sætte pris på det smukke i et sneklædt landskab. Den er også årsag til, at der aldrig tidligere er målt så lav vandstand i de stationer midt i Østersøen, som korresponderer bedst med mængden af vand i hele det brakvandede hav.
Vandet bliver presset ud gennem de danske bælter, hvilket er en kæmpe fordel for miljøet. For når vinden lægger sig eller vender, så vil frisk og saltholdigt vand blive ført ind i Østersøen, der kæmper mod forurening og iltsvind.
De indre danske farvande er langt fra rekordlave niveauer, fordi østenvinden fører vandet dertil, men på den anden side af Jylland mangler mange af havnene i den grad vand. For eksempel har der været 2,45 meter under det normale i havnen på Rømø.
Så kom der alligevel to bud på regeringens gigantiske klimapulje
Dernæst til den forgangne uges klimadrama, der handler om CO2-fangst og -lagring, en hjørnesten i den danske plan for at sænke CO2-udslippet og leve op til klimamålet.
I onsdags udløb den to gange udskudte deadline for at byde på regeringens rekordhøje støttepulje på 28,7 milliarder kroner til CCS. Ni ud af ti prækvalificerede bydere var på forhånd sprunget fra. Kun landets største udleder, Aalborg Portland, havde stadig erklæret sig med i konkurrencen.
Stor var lettelsen i både den industri, som har kæmpet for CCS, og blandt politikerne derfor, da Aalborg Portland tirsdag endeligt udsendte en pressemeddelelse om, at den havde afleveret et bud.
Og onsdag, da fristen udløb, viste det sig, at et endnu et selskab havde budt. Hvem er ikke offentliggjort, men der kan kun være tale om Vestforbrænding, landets største affaldsforbrænding, som ligger på grænsen mellem Glostrup og Herlev. For de øvrige otte selskaber har alle sagt, at det ikke er dem. Vestforbrænding arbejdede sammen med Copenhagen Infrastructure Partners om sit bud.
Her er de tre artikler, jeg i denne uge har skrevet om CCS-udbuddet:
- Aalborg Portland redder dansk klimafix med kæmpe sats på en verdensnyhed
- Aalborg Portland om klimaudbud: »Den bøde er godt nok træls at se ind i«
- Klimaindustrien jubler over hemmelighedsfuld bejler til fiaskodømt klimaudbud
Danmarks globale ødelæggelser af skov svarer til 6.000 fodboldbaner om året, viser WWF's rapport.
Danskernes overforbrug ødelægger verdens natur
Hvis du kun skal læse én artikel fra dette nyhedsbrev, så er vi nu kommet til min anbefaling. Jeg er vant til at skrive om, at vores forbrug af alt fra kød til tøj fører til udslip af drivhusgasser i andre lande, som ikke tæller med i vores klimaregnskab. Men det ødelægger også naturen rundt omkring i verden i et omfang, som miljøorganisationen WWF for første gang forsøger at sætte tal på i en ny rapport.
Den viser, at cirka halvdelen af det negative aftryk, som vi sætter i naturen, finder sted uden for landets grænser. Allerværst gennem afskovning, hvoraf 98 procent finder sted i andre lande end Danmark.
»Udlandet betaler en rigtig høj pris for vores forbrug. I dag er det jo sådan, at når vi køber ind til krebinetter i supermarkedet, er vi med til at afskove regnskoven«, siger Mikkel Aarø-Hansen, generalsekretær hos WWF Danmark.
Min kollega Sara Wilkens ringede til den brasilianske forsker Saulo de Souza, som viste mig rundt i skovene omkring Belém under sidste års klimatopmøde, for at få hans kommentar til rapporten.
»Selvfølgelig tænker vi og hele den sydlige verden: ’Hvorfor skal vi betale prisen for jeres livsstil?’ For vi ser den massive ulighed mellem nord og syd, og vi har nogle helt basale sociale og økonomiske problemer, som I ikke længere har«, siger han.
Sådan så det ud, da en vildtkonsulent fandt den musvåge og den havørn, som er de seneste ofre for forgiftning.
Rovfugle bliver igen forgiftet med forbudt pesticid
Sara har også skrevet artiklen om fornyede drab på rovfugle. En musvåge og en havørn blev i september fundet døde af en landmand i Jystrup syd for Holbæk. Obduktionen på Københavns Universitet viste, at de var forgiftet af den forbudte insektgift carbofuran.
»I dette tilfælde fandt vi giftstoffet i nogle kødstykker i svælget og i spiserøret på fuglene, og det tyder på, at det har været en helt bevidst handling at forgifte dem«, siger Tim Kåre Jensen, der foretog obduktionen.
Forgiftningen af de to fugle skriver sig ind i en årelang saga om døde rovfugle, som ikke er blevet opklaret. Men måske er der håb, efter at politiet har fået en særbevilling fra Christiansborg til at oprette en enhed, der skal opklare kriminalitet i naturen. De kan så også se på, hvem der ulovligt har skudt en ulv i skovområdet Klosterheden i Vestjylland.
Det var også i denne uge, at et meget bredt flertal på Christiansborg bakkede op om regeringens aftale med Tyskland om Energiø Bornholm. Prisen for det projekt er jeg ikke helt færdig med at kigge på, men afbryd mig meget gerne med input til historier, som jeg har overset.
Tak for at læse med.