Kære læser,
Måske har du læst om, hvor varmt der har været i Grønland i år, hvor temperaturen satte rekord i januar. I lange perioder har der været varmere i Nuuk end i København.
Men har du også fulgt varmerekorderne i Nordafrika, Mellemøsten og Asien? Her er temperaturerne helt sommerlige, hvor det burde være midvinter. For eksempel har der været 27 grader i Rusland. Ja, 27! Det er rekord med så høj margin, at det, sandsynligvis, havde været komplet umuligt uden drivhusgasser i atmosfæren. Forbeholdet er jeg nødt til at tage, fordi det kræver forskere til at føre bevis for den slags, men det bliver de også bedre og bedre til. De kan bare ikke nå det for hver eneste ekstreme hedebølge i verden.
For tredje år i træk var de globale temperaturer hver eneste dag i 2025 mere end en hel grad højere end gennemsnittet fra 1850-1900, før vi begyndte at brænde fossile brændsler af. Og selv om vi også i historisk perspektiv har en kold vinter nu i dele af Europa, så er der ikke blevet slået en eneste kulderekord. Varmerekorderne falder til gengæld jævnligt verden over.
Nyt dansk oliefelt vil udlede 47,5 millioner tons CO2
Så skulle man jo tro, at vi havde travlt med at sætte en prop i kulminer og oliefelter verden over. Men nej, heller ikke herhjemme. Tværtimod søger olieselskabet Ineos igen om at få lov til at åbne et nyt felt, Hejre, i Nordsøen. Energistyrelsen bad i november om en ny ansøgning, fordi Greenpeace havde klaget over den første. Den indeholdt ikke en beregning af, hvor store udslip olien og gassen fra Hejre-feltet vil føre med sig.
Det gør den nye ansøgning, og svaret er 47,5 millioner tons CO2. Det er mere end det dobbelte af det danske udslip i 2030, hvis det lykkes at leve op til vores klimamål. I andre lande ville vi nok have talt om en klimabombe. Nu har Greenpeace i stedet udregnet, at udslippet vil føre til 10.700 for tidlige dødsfald på grund af ulidelig hede.
Tilladelsen til at udforske Hejre-feltet er givet for så mange år siden, at politikerne ikke har tænkt sig at stoppe det, selv om det skal sende fossil olie og gas på markedet helt frem til 2048, hvor Danmark skal trække drivhusgasser ud af atmosfæren.
»Beløbene er helt bimse«: Politikerne klar til at støtte strøm fra energiø med 53 øre per kWh
Så til en sag, jeg har ofret en del krudt på: Energiø Bornholm, som politikerne er villige til at betale 61 milliarder kroner for den danske del af. Det havde været fint at grave dybt i statskassen, hvis vi dermed havde givet et kæmpe bidrag til at bringe vores udslip ned.
Men ingen har udført en analyse af, om vi kan nedsætte vores udslip mere eller få større sikkerhed for strøm i kontakten, hvis vi investerer pengene i andre tiltag. Alt tyder dog på, at det er tilfældet.
Jeg overtalte konsulent Anders Plejdrup Houmøller til at regne ud, at Danmark risikerer at støtte strømmen fra møllerne ved Bornholm med 53 øre per kilowatttime i 20 år. Vel at mærke uden kablet, som normalt regnes med. Det er 2-3 gange mere, end de samme politikere er villige til at betale for nogenlunde samme mængde grøn strøm fra en vindmøllepark i Kattegat.
»Beløbene er helt bimse«, siger Anders Plejdrup Houmøller.
Det er han langt fra alene om at mene, som du kan læse i denne forsideartikel.
Her elsker naboerne deres atomkraftværk
Hvis der bliver brug for politikernes ekstreme betalingsvillighed til Energiø Bornholm, nærmer prisen på strømmen sig nu den dyreste af de CO2-frie teknologier: Atomkraft. De fleste analytikere vil dog sige, at atomkraft stadig er dyrere, og så er der problemet med affaldet og risikoen for udslip.
Den bekymrer dog ikke naboerne til Finlands nyeste reaktor, OL3 på værket Olkiluoto. Det tog 18 år at opføre reaktoren, men nu producerer den tilstrækkeligt strøm til 1,8 millioner danskeres forbrug.
Så til et opråb, som gjorde mig glad at læse. 48 embedsfolk er gået sammen om at påpege, hvad de kalder »en kløft« imellem forskernes viden om, hvordan vores livsstil påvirker livet på kloden, og hvordan politikere taler om fremtiden. Det er sjældent, at embedsmænd stiller sig frem med deres viden og kritiserer politikerne for kortsigtede hensyn og for at ignorere videnskaben.
Jeg håber derfor, at du vil sende dem en venlig tanke og måske endda give dem et klap på skulderen eller et kram, hvis du personligt kender en eller flere af de 48.
Tak for at læse med, og lad mig slutte med at citere deres kronik:
»Denne kløft er et strukturelt vilkår i et politisk system, hvor kortsigtede hensyn, sektoropdelte logikker og snævre problemforståelser ofte kommer til at dominere.
Resultatet er, at vi risikerer at fortsætte vores planlægning af samfundets udvikling, som om det grundlæggende råderum fortsat er åbent og elastisk, selv om den samlede videnskabelige viden peger i retning af det modsatte.
Klimasystemet og biosfæren er ikke blot endnu et sæt hensyn, der kan indgå i en samlet politisk afvejning; de er forudsætningen for samfundet, som vi kender det«.