Kære læser,

Sjældent har Rigsrevisionen, som på vegne af de folkevalgte holder ministerierne i ørerne, timet en rapport bedre, end da den mandag udsendte en sønderlemmende kritik af Fødevareministeriet og dets styrelser for at svigte deres ansvar for de 40 millioner grise, der årligt fødes i de danske stalde.

Rapporten blev udsendt, mens Mette Frederiksen stadig forsøger at danne en ny regering oven på svinevalget for godt en måned siden. Den indeholder et sandt rædselskabinet af undladelsessynder:

• Halekupering: Særregler og en særdeles lempelig fortolkning af undtagelser har i 33 år gjort det muligt for svineavlerne at klippe pattegrisenes haler midt over trods et EU-forbud. Fødevarestyrelsen instruerer endda sine dyrlæger i at undlade at læse de risikovurderinger og handleplaner, som er nødvendige for at få dispensation.
• Overophedning: I 27 år undlod Fødevarestyrelsen desuden at tjekke, om de lovpligtige overbrusningsanlæg, som skal køle grise ned, fordi de ikke kan svede, overhovedet virkede. Kontrollen startede først, da Rigsrevisionen var gået i gang med sin rapport.
• Ekstrem avl: Den høje dødelighed blandt grise skyldes, at en so føder over 20 pattegrise per kuld i gennemsnit. Mange er nogle sølle skravl, og hun har ikke patter til alle. Derfor er dødeligheden høj, og søerne er så store, at de må ligge med hovedet på kanten af madtruget. Der er en lov mod den ekstreme avl, men Fødevarestyrelsen har end ikke retningslinjer for, hvordan det skal kontrolleres.
• Selskabsfinten: Ved at dele produktionen ud på flere selskaber kan svineavlere undgå skærpede straffe og at blive trukket i EU-tilskud. Rigsrevisionen advarede allerede mod finten for fem år siden, men for døve ører.

Du kan læse mere om Rigsrevisionen og de politiske reaktioner i disse tre artikler. Selv hæftede jeg mig særligt ved, at Venstres ordfører gik så hårdt til den, for partiet har normalt stået som landbrugets og de konventionelle svineavleres beskytter.

• Rapporten:Kontrollen med svinestaldene sejler – selv fem år gammel finte lever videre trods advarsler
• Kommentarerne:»Vi kan ikke fortsætte med at behandle dyr på den måde«: Venstre vil gå hårdere til svineproducenterne
• Analysen:Oven på den massive kritik har svineavlerne fintet myndighederne for sidste gang

Foto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix

Førende forsker revser dansk milliardsatsning på ny klimateknologi

Som det eneste land i verden har Danmark givet otte milliarder kroner i støtte, så Ørsted kan fange CO2 fra at brænde træ af for at producere strøm og varme. CO2’en skal lagres i undergrunden ud for Bergen og vil derefter i klimaregnskaberne tælle, som blev der trukket drivhusgas ud af atmosfæren. Det kaldes også negative emissioner, og logikken er, at træerne har bundet CO2, da de voksede, som Ørsted derefter sender ned i undergrunden.

Men det regnestykke er skrupforkert, ja, faktisk decideret fjollet, mener Tim Searchinger. Han arbejder for det amerikanske Princeton-universitet og for verdens største miljøorganisation, World Resources Institute (WRI), og han er en af de mest kendte forskere i verden, når det gælder om at vurdere, hvordan skov, træer, marker, afgrøder og natur påvirker klimaet.

Til en ny, videnskabelig artikel har han udviklet en model, som får ham til at beregne, at det ville være bedre for klimaet, hvis Danmark blot havde produceret den samme strøm og varme med fossil naturgas, vel at mærke uden at lagre CO2’en.

Artiklen er endnu et angreb på Danmarks politik med at brænde syv millioner tons træ af om året for at lave strøm og varme. Det kalder vi klimaneutralt, selv om vi udmærket godt ved, at det er løgn.

Jeg kom i øvrigt galt af sted, da jeg i den første udgave af artiklen kom til at give Tim Searchinger titel af professor, hvilket han ikke er. Jeg fik desuden en mail fra en læser, som ikke brød sig om betegnelsen stjerneforsker, som jeg ændrede det til. Jeg må give ham ret i, at det er for poppet og kan kun forsvare mig med, at det er en vanskelig balance at få danskerne til at interessere sig for den slags lidt indviklede artikler om, hvordan vi bliver ved med at bidrage til det globale drivhus.

Grønvasker Klimahandlingsdagen vores samvittighed?

Det er sjældent, at et debatindlæg fanger mig, mens jeg står pakket sammen med de andre pendlere i DSB-udgaven af et morgentog. Men jeg måtte læse Kasper Benjamin Reimer Bjørkskovs tanker om Klimahandlingsdagen, som fandt sted i sidste uge, til ende ude på perronen.

I indlægget argumenterer han for, at en markering som Klimahandlingsdagen kun tjener til at mindske presset på vores samvittighed, selv om vi inderst inde godt ved, at vores forbrug ikke er i nærheden af at være nede på et bæredygtigt niveau. En sådan mærkedag mobiliserer ikke til ægte handling, men ender som en gang mental grønvask, der skaber yderligere modstand mod reel grøn omstilling.

Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov nævner det ikke, men så lad mig gøre det: Grøn omstilling, som kræver dyrere flyrejser, mindre oksekød, færre forbrugsgoder osv. Tiltag, som det er meget svært at skaffe opbakning til.

Jeg er ikke tilstrækkeligt inde i forskningen til at turde fastslå, at Klimahandlingsdagen modarbejder grøn omstilling. Men jeg har til gengæld undret mig over, at opbakningen til den slags mærkedage stiger, mens vi aldrig har fløjet mere, kørt mere bil og spist mere kød.

Det tyder på, at der er brug for nye tanker om, hvordan vi involverer hinanden i at skabe en bedre planet, hvis det skal virke. Du kan følge den livlige debat om det, som indlægget har skabt, på Linkedin.

Foto: Andreas Sterup-Teper

I Danmark diskuterer vi godt 40 ulve. Rumænien lever med tusindvis af bjørne

Min kollega Lea Wind-Friis har været en tur i Rumænien for at tilføje perspektiv til den danske debat om ulve. For Rumænien lever med langt flere bjørne, end vi har ulve i Danmark. Nøjagtigt hvor mange kan ingen svare på, men der er tusindvis, og nogle af de eksperter og borgere, hun møder, har svært ved at forstå, hvordan godt 40 ulve kan skabe så meget debat i Danmark.

Lea sov i byer, hvor hotellernes døre har kradsemærker efter bjørne, og hvor dele af befolkningen ikke går ud om aftenen.

Herhjemme har der været rapporteret om flere møder mellem mennesker og ulv og om, at ulvene nu også har spist ponyer. Ulveprofessor Peter Sunde er ret overbevist om, at nogen har fodret rovdyrene.

Vi har også bragt en beretning om Sofie Kirk Kristiansen, oldebarn af Lego-grundlæggeren Ole Kirk, som for sjette år i træk havde bedt om lov til at afspærre et område af Klelund Dyrehave for at give ulven fred og ro til at yngle i afstand af mennesker. I hvert af årene fra 2021 til 2025 er der blevet født et kuld ulve bag indhegningen. Men denne gang har både Varde og Vejen Kommuner sagt nej til Lego-arvingen.

»Vi behøver ikke gøre det nemmere, at der kommer flere ulve i Danmark. Der er ulve nok. Derfor synes jeg ikke, de skal have fred og ro til at yngle«, siger Preben Friis-Hauge (V), der er næstformand for Teknik-og Miljøudvalget i Varde Kommune.

Hvor er vi heldige, at vi bor netop her på disse breddegrader netop i disse år, hvor vores udslip af drivhusgasser øger sandsynligheden for, at den første majweekend byder på sommervejr. Forhåbentlig kan vi nyde den, selv om vi godt ved, at hovedparten af verdens befolkning er langt fra så heldige, og at det også gælder dem, som ikke har bidraget til forbrugsfesten og forureningen af atmosfæren. For slet ikke at tale om konsekvenserne for fremtidige generationer.

Tak for at læse med og klik gerne på artiklen nedenfor om blandt andet roadpricing og en rapport om, hvor galt det allerede står til med opvarmningen af vores kontinent – særligt de nordligste egne.

God weekend.