Kære læser,
Forestil dig, at du kører ud i dele af Danmark, som det moderne menneskes tekniske opfindelser har haft mindst berøring med: Et fuglereservat på Falster, de midtjyske skove, Møns Klint. Målet er at finde områder, som er fri for kemikalier.
Med fornuften kan du godt regne ud, at det bliver svært. For kemikalier kan måles både på Antarktis og i Himalaya, så hvorfor skulle de ikke findes i Rold Skov? Men du tænker alligevel, at der da må være én plet i Danmark, hvor kemikalierne ikke er nået frem.
Men svaret er nedslående. Overalt finder du spor af de giftige PFAS-fluorstoffer, evighedskemikalier, som stort set ikke nedbrydes i naturen.
Sådan en oplevelse havde lektor Bjarne W. Strobel fra Københavns Universitet allerede for to år siden. Og nu har Danmarks største videnskabelige forsøg, Masseeksperimentet, bekræftet de triste kendsgerninger. 30.000 skoleelever tog sidste år jordprøver i så godt som alle danske kommuner. Godt 600 af dem er nu analyseret, og i samtlige prøver finder forskerne spor af kemikalier.
»Det er jo helt vanvittigt«, som professor Mogens Humlekrog Greve siger. Han er videnskabelig leder af eksperimentet og havde håbet at finde blot en enkelt ren prøve. Men han og skoleeleverne havde ikke større held end Bjarne Strobel.
Vi efterlader det til vores efterkommere at rydde op, som professor Philippe Grandjean siger. Det finder både uetisk og sundhedsskadeligt.
I vores artikel om eksperimentet kan du også møde to af de elever, som var med til at tage prøverne. De er bestemt ikke begejstrede over den kemiske arv, vi overlader til dem.
Vi diskuterer forskruede forudsætninger i stedet for at hjælpe klimaet
»Vi kan ikke løse klimakrisen, hvis vi ikke kan stole på de tal, vi får udleveret«.
Sådan sagde Ingeniørforeningens daværende formand i 2023 til mig. Dengang rasede debatten også om Klimafremskrivningen, regeringens centrale prognose for, hvordan udslippet af drivhusgasser udvikler sig.
Hvis du - ligesom jeg - havde glemt det, så hed Klimafremskrivningen indtil 2021 Basisfremskrivningen og var en slags bibel for energi- og klimanørder. Ikke, at den altid ramte rigtigt, men beregningerne byggede på de bedste skøn, indhentet af embedsmænd i Energistyrelsen.
Det ændrede sig i 2023. Da pressede regeringen på for ændringer, som gik imod de faglige vurderinger i Energistyrelsen. Derefter besluttede regeringen at lægge fremskrivningen ind i ministeriet. Det skete under stor kritik, som min tre år gamle artikel indikerer. Balladen blev kun afdækket, fordi Zetland havde vanvittigt gode kilder i Energistyrelsen.
I går udkom så den seneste udgave af Klimaministeriets fremskrivning. Det er gået, nøjagtigt som kritikerne frygtede. Trods stribevis af kritiske høringssvar, og selv om Klimarådet på selve dagen for valgudskrivelsen kom til stik modsatte konklusion, så lyder det nu fra Klimaministeriet, at Danmark skam stadig vil opfylde målet om at reducere udslippet med 70 procent i 2030.
Fremskrivningen har for længst mistet sin legitimitet og er blevet et partsindlæg fra den til enhver tid siddende regering, uanset hvor midlertidig den er.
Det triste er, at vi spilder tid og kræfter på at diskutere tal og forskruede forudsætninger i stedet for det vigtige: Hvordan vi bringer udslippet af drivhusgasser ned, så vi kan blive det foregangsland for at begrænse det globale drivhus, vi ynder at markedsføre os som.
CCS-udbud blev en gedigen skuffelse
Klimafremskrivningen er trods alt mindre optimistisk end sidste år. Det skyldes hovedsageligt, at udbuddet af CO2-fangst og -lagring (CCS) i sidste uge endte med en gedigen skuffelse.
Aalborg Portland får godt nok et endnu ukendt, tocifret milliardbeløb til at rense CO2 ud af røgen på sin cementfabrik. Det bliver det første anlæg af sin slags i verden. Men Portland skal kun fange 1,25 millioner tons årligt, et godt stykke fra regeringens plan om 2,3 millioner tons. Og Vestforbrænding sagde sammen med partnere Copenhagen Infrastructure Partners pænt nej tak til at få smulerne fra udbuddet.
Dermed kommer der slet ikke CCS på affaldsforbrænding i Danmark, som sammen med cementproduktion er det mest oplagte område at benytte teknologien og de 37 milliarder kroner, staten ofrer på sagen.
Jeg skrev en lille analyse om CCS-skuffelsen og håber snart at få mulighed for at skrive mere om de underjordiske lagre, som CO2 skal pumpes ned i. Alt tyder indtil videre på, at de bliver forsinkede, hvilket klimafremskrivningen ikke tager højde for.
Desværre kan vi ikke vise video i nyhedsbrevet, men må nøjes med et foto af området i Alaska, hvor fjeldskredet, der udløste monsterbølgen, fandt sted. Der er masser af video i artiklen.
Fjeldskred skabte verdenshistoriens næsthøjeste monsterbølge: 100 meter høj
Det lyder næsten utroligt, men et internationalt forskerhold har i et af verdens mest prestigefyldte tidsskrifter fastslået, at den er god nok: Et fjeldskred i det sydøstlige Alaska skabte 10 august sidste år den næsthøjeste bølge, som nogensinde er målt: 100 meter høj var den. Det var kun et held, at den ikke opslugte et krydstogtskib, som indtil en time forinden havde befundet sig i området.
I en grundig og velillustreret artikel forklarer videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard, hvordan så høj en monsterbølge kan opstå, og hvorfor klimaforandringer gør, at de bliver mere almindelige i fremtiden.
Det var alt for denne gang, men vi har flere artikler om Danmarks svineopdræt planlagt til de kommende dage, hvor endnu en dokumentar fra TV 2 ventes at skabe debat, denne gang om transporten af grisene.
Nu vil jeg ile hjem til fire fridage, og i næste uge finder vi blandt andet ud af, om nogen har lyst til at bygge havmøller i Danmark, efter at politikerne har stillet milliarder i statstilskud i udsigt.
Tak for at læse med og god Kristi himmelfart.