Kære læser,

Jeg knuselsker Roald Als’ tegning øverst i nyhedsbrevet. Vi har bragt den, mens hedebølge efter hedebølge rammer Sydeuropa, der i år oplevede den varmeste juni, som nogensinde er målt.

Alligevel er lufthavnene fyldt med turister med badetøj og solcreme i bagagen på vej mod den sol, som får Sydeuropas svageste indbyggere til at dø i tusindtal. Paradokset kommer vi til at udfolde i en serie artikler hen over den sidste del af sommeren, men vi er tyvstartet ved at fortælle, at chartergæsterne er komplet upåvirkede af udsigten til over 35 grader på feriedestinationen.

»Undskyld mig, men al snak om ændrede rejsemønstre i forhold til stigende varmegrader og andre udfordringer i forhold til klimaforandringer er altså noget, medierne har skabt og opfundet. Danskernes rejsemønstre har ikke forandret sig – i hvert fald ikke i negativ retning. Jeg vil sige, at danskerne nærmest rejser som aldrig før«, siger Peder Hornshøj, direktør for Bravo Tour.

»Danskerne vil gerne ud at rejse, og de vil gerne sydpå til de klassiske destinationer«, supplerer Sofie Folden Lund fra Spies Rejser.

De fleste af lufthavnenes passagerer er udmærket klar over, at flyvning er den hurtigste måde at brænde planeten af på. Hverken skovbrande eller ekstremregn afskrækker os, selv om videnskaben krystalklart konkluderer, at det ekstreme vejr aldrig havde fundet sted, hvis ikke det havde været for vores udslip af drivhusgasser fra blandt andet flyrejser.

Under tørken i 2018 forudså Solveig Roepstorff, psykolog og medlem af Climate Psychology Alliance, at sommerferien ville blive mindre præget af rejser sydpå. Hun tog fejl, erkender hun i dag.

»Jeg tror, rejselysten bliver ved, indtil et kollaps bliver så voldsomt, at det medfører store strukturelle ændringer. Vi er vant til at flyve, så det gør vi. Og fornægtelse, benægtelse og fortrængning er i spil her«, som hun siger.

Vi samler digitale postkort fra læserne, der befinder sig på de dele af kontinentet, der koger mest. Du kan indsende dit postkort her.

Lige nu hærger skovbrande Sydeuropa. Her er et udvalg af de artikler, vi har bragt om dem og hedebølgen siden sidste nyhedsbrev:

• Fransk vinbonde efter massiv regn, apokalyptisk storm, tørke, hedebølge og naturbrande: »Jeg venter bare på, at det begynder at hagle«
• På vej på ferie i Sydeuropa?: Her er kortet, du skal holde øje med for at undgå skovbrande
• Bøjede togskinner og lukkede operationsstuer advarer om varmens alvor
• Vandstanden dykker i Italiens længste flod: Landmænd frygter tørke

Roald Als’ tegning er i øvrigt endnu bedre, hvis du ser den her.

Havtemperaturerne sætter rekord

En ny hedebølge nærmer sig nu igen dele af Sydeuropa, og USA har svedt godt og grundigt den forgangne uge. Endnu sætter de globale gennemsnitstemperaturer dog ikke rekord. Jeg skriver »endnu ikke«, fordi prognoserne for den udgave af vejr- og klimafænomenet El Niño, som for nylig begyndte, atter har fået et nyk opad. Den kan nu blive den kraftigste, der er registreret, hvilket vil få temperaturerne i store dele af verden til at stige yderligere, særligt når og lige efter den kulminerer ved juletid.

Havet er derimod varmere, end det nogensinde har været på denne årstid. Havet opsuger 91 procent af den ekstra energi, drivhusgasserne fanger i Jordens atmosfære.

I en periode på 450 dage fra april 2023 til juli 2025 slog den gennemsnitlige overfladetemperatur i de isfri verdenshave hver eneste dag varmerekord, en ufattelig stime. Det kulminerede, da den højeste temperatur blev målt i havet ud for Floridas kyst: 38,4 grader eller for varmt til at bade i.

I næsten et år holdt havtemperaturen sig nogenlunde i ro, men den kølige pause sluttede tirsdag 16. juni i år. Da satte overfladetemperaturen igen rekord, viser data fra EU’s klimatjeneste, Copernicus. Det har den gjort hver dag siden da.

»Rekorden på de 450 dage var ekstrem i sig selv og aldrig set før. Den bliver heldigvis svær at slå. Men jeg forventer, at vi får højere temperaturer, end vi nogensinde tidligere har set«, siger Jacob Høyer, leder af afdelingen for satellitdata og Arktis på Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

Foto: Claus Garde Bergmann

Iltsvindet er allerede over os: »For ti år siden havde vi kaldt det en katastrofe«

Dele af de danske fjorde og indre farvande lider allerede nu under så kraftige iltsvind, at alt dyreliv på bunden er udryddet. Det viste målinger, som blev foretaget inden de seneste dages blæsevejr, der sandsynligvis har pisket livgivende ilt ned til nogle af de ramte områder.

Men vi står et skidt sted meget tidligt på iltsvindssæsonen, påpeger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet. De fleste år topper iltsvindet først i september.

»Nu er det blevet den nye normal, at iltsvindet kommer relativt tidligt«, siger han.

Fedtemøg har lagt sig som et slimende lag om alle fjorde lige siden det spæde forår.

»For 10 år siden havde vi kaldt det en katastrofe. Nu er det den nye normal«, siger biolog Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

Foto: Jens Dresling

Ny minister lover at opfylde Danmarks vigtigste klimamål

Vores politiske redaktør, Nilas Heinskou, blev inviteret til at tale med den nye klimaminister, Samira Nawa (R). Hun lover »klimakamp hver evig eneste dag«. Det får hun også brug for, hvis Danmark skal leve op til sit vigtigste klimamål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990. Ifølge tænketanken Concito er der under én procent chance for, at det lykkes.

Da Nilas spurgte, om ministeren kan garantere, at målet alligevel bliver opfyldt, svarede hun:

»Jamen, det skal vi! Det er et vigtigt mål«.

Derefter henviste hun til regeringens egen klimafremskrivning, som viser, at målet bliver nået, men den tror hverken Klimarådet eller Concito en døjt på. Derfor har ministeren bestilt det grønne kasseeftersyn, som Concito i over et år har efterlyst.

Det er dog uklart, om det er de samme embedsmænd, som står bag regeringens omstridte fremskrivning, der skal udføre eftersynet. Og hun tør heller ikke sige, hvordan hun vil reducere udslippet af drivhusgasser yderligere, men peger dog på, at landbruget ikke lever op til planen om at reducere sit udslip med 55 procent.

Jeg slutter med et opråb, som jeg fik røg for på Linkedin. Jeg skrev det efter at have bemærket et indlæg, som anklagede Politiken og en række andre medier for fake news.

Det kunne jeg ikke forstå, for vi har aldrig omtalt, at det internationale klimapanel IPCC ikke længere skal regne på det værste klimascenarium. Historien om det scenarium er i sig selv superkompliceret, men jeg blev helt ærligt tosset over at blive beskyldt for fake news over noget, som jeg efter grundige overvejelser havde undladt at omtale.

I mit Linkedin-opslag opfordrer jeg derfor andre journalister til ikke at finde sig i den slags beskyldninger, men sige fra. Og jeg forsøgte at tale til særligt de debattører, der som jeg selv gerne ser mere handling for at bevare planeten i en tilstand, som alle dens indbyggere kan leve komfortabelt i. Jeg håbede at få dem til at tænke sig om, inden de medvirker til at erodere journalisters og mediers troværdighed.

Det kom der desværre endnu mere mudderkastning ud af, hvilket blot viser, hvor svært det er at debattere på sociale medier, også for en erfaren klimaredaktør.

I dag har jeg desuden afleveret en artikel med en gennemgribende kritik af regeringens akutplan for elnettet, som jeg måske er så heldig at se på forsiden af vores avis i morgen.

Til gengæld varer det længe, inden jeg er tilbage i din indbakke. Det bliver først midt i august. Inden da har jeg et par uger til at skrive mere om hedebølger og vandmiljø før min ferie, men send mig meget gerne tip til historier, jeg overser.

Tak for at læse med og god sommer.