Kære læser,
Selv midt i den femte hedebølge i den historisk varme europæiske sommer kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på et stempel, jeg fik klistret på mig på Linkedin, kort inden jeg drog på ferie:
Klima-scientolog.
Det minder unægtelig om klimatosse, som Pia Kjærsgaard talte om i frustration over et dårligt resultat for Dansk Folkeparti ved valget til Europa-Parlamentet i 2019. Jeg har dog svært ved at bære hånen med samme oprejste pande, som klimaforkæmpere tog udtrykket klimatosser til sig. Hvorfor vender jeg tilbage til.
Først baggrunden, en forsideartikel fra juli om Hejre, et nyt felt i den danske del af Nordsøen, som klimaorganisationer forsøger at forhindre, at det britiske olieselskab Ineos får tilladelse til at producere olie og gas fra.
Greenpeace, som én gang har fået medhold i en klage over produktionstilladelsen, mener ikke, at Ineos’ ansøgning lever op til kravet om at dokumentere skadevirkningerne af oliefeltet. Derfor bad organisationen en belgisk professor om at regne dem ud.
Han konkluderer, at 179.000 børn vil opleve en ekstra hedebølge i deres levetid, 4.200 kommer til at opleve en ekstra fejlslagen høst, 2.700 en ekstra tørke, 1.600 en ekstra naturbrand, 1.300 en ekstra oversvømmelse og 900 en ekstra tropisk cyklon.
Ifølge professor Martin Drews fra DTU er der tale om overslagsberegninger, som er videnskabeligt funderede, og resultaterne overrasker ham ikke.
Avisredaktionernes klima-scientologer
På Linkedin tog debatten om artiklen en drejning, jeg ikke havde forudset.
Først forsøgte en journalist fra Berlingske, der på lederplads argumenterer for at forlænge olieproduktionen i Nordsøen, at så tvivl om min troværdighed ved at antyde, at jeg er politiker, ikke journalist.
Dernæst kom udtrykket klima-scientolog på banen i et populært indlæg fra Andreas Steno Larsen, der har en fortid i Nordea og betegner sig selv som serieentreprenør. Han skrev:
»Jeg nægter at melde mig ind i den der scientology-agtige kult, som mener, det er helt i orden at udskamme folk, som stadig måtte eje en benzinbil, med sådan en ’babysæl dør med kølleslag’-retorik, hvis ikke man makker ret i deres klimakirke«.
»Klima-scientologerne er der mange af på avisredaktionerne. Og de er ikke kede af at fortælle os, at baby dør, hvis ikke vi lytter til dem. Det er ikke journalistik. Det er religion. Og det er klamt«.
Som journalist skal jeg kunne tåle kritik, men som ateist havde jeg ikke forestillet mig at blive sammenlignet med en religiøs kult. Det mest overraskende var dog den overvældende opbakning til opslaget på Linkedin, der ellers ikke har haft det samme skingre præg som Facebook og X. Blandt andet henviste en direktør for et investeringsselskab til det og kaldte artiklen »naiv«.
Det viser, at det ikke blot er legitimt at udskamme journalister. Videnskab har også svært ved at trænge igennem.
Satire-tegningen af klimaministeren gør sig bedre på nettet og i avisen end her i nyhedsbrevet.
Fossilerne skal blive i undergrunden, siger klimapanel
Vi journalister har ikke fundet på, at de fossile brændsler skal blive i undergrunden, hvis vi skal undgå de værste følger af at bruge atmosfæren som skraldespand. Det har FN’s klimapanel sagt i mere end et årti. Det er heller ikke mig, som konstaterer, at vores udslip medfører flere hedebølger og tørker, mere ekstremregn og højere vandstand. Forskere fastslog allerede i starten af sommeren, at de høje temperaturer i Europa havde været så godt som umulige uden vores udslip fra benzinbiler, flyrejser, oksekød, men dog næppe babysæler.
En kerne i de fleste kritikeres argument er, at hvis ikke vi producerer olie og gas – og medvirker til at højne Europas forsyningssikkerhed – så sender vi bare en lukrativ forretning videre til slyngelstater, vi ikke har lyst til at handle med.
Samme argumentation fik den tidligere regering til at foreslå at forlænge tilladelsen til at producere i eksisterende oliefelter fra 2042 til 2050, et krav som Radikale Venstre var imod, og som partiets nye klimaminister, Samira Nawa, nu alligevel tygger på i en intern magtkamp i regeringen.
Al produktionen af olie og gas flytter ikke nødvendigvis til udlandet, når vi slukker for hanerne herhjemme, selv om det sandsynligvis er hovedparten. I 2020 skønnede Klimarådet, at der bliver tale om 80 procent. Altså undgår vi udslip fra en femtedel af vores produktion ved at lukke den.
Desuden er det svært at kalde sig et foregangsland, hvis vi går stik imod klimapanelets anbefalinger om at lade fossilerne blive under havbunden. Det er i øvrigt heller ikke mine ord, men Klimarådets.
Nu vil jeg en overgang tage stemplet som klima-scientolog til mig. Men i længden har vi efter min mening mere brug for at byde ind med fakta og videnskab, hver gang vi bliver beskyldt for at være frelste, religiøse eller bare tosser. Som det er nu, har modstanderne af det dramatiske fald i vores udslip, som ifølge videnskaben er nødvendigt, alt for frit spil, særligt på sociale medier.
Du kan se Philippe Ytournels tegning i en udgave, hvor det er muligt at læse alle teksterne, her.
Et af billederne fra mine kollegers reportage i det tørkeramte England.
Flere vil dø af varme end kulde
Et andet argument fra skeptikerne er, at der dør flere af kulde end varme. Det er rigtigt, men sådan bliver det næppe ved med at være i Europa. Det er en af pointerne i den artikel, jeg skrev som indledning til vores serie om følgerne af de stadigt varmere somre. Den indeholder også grafer over, hvor hurtigt vi får flere dage med hedebølger og færre med frost.
Vi kaldte serien ’Sommer i skyggen’ og har samlet alle artiklerne på dette link. Her kommer et udvalg.
- Europas varmeste by: Lea Wind-Friis har været i Sevilla, hvor det er almindeligt med over 30 grader i klasseværelset, men noget alligevel må gøres for at trives i de stadig længere og varmere somre.
- I klimakammeret: Videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard satte sig på motionscyklen i et klimakammer på Aarhus Universitet. Straks steg hans puls med 20 slag, han fik feber og tabte en halv liter vand på 20 minutter.
- I den engelske tørke: Da vandet forsvandt fra hanerne i Whitstable, blev det et varsel om en fremtid, som eksperter længe har advaret om: Et Storbritannien, der ikke er bygget til det klima, der er på vej.
- På stranden: For få uger siden døde en mand få kilometer fra Castiglione, da han satte sin parasol på stranden. Sådan lyder overskriften på reportagen fra vores mand i Italien, der har været ved kysten tæt på Amalfi.
- I det svalende nord: Flere sydeuropæere tager nordpå for at slippe væk fra varmen, konstaterer vores rejseredaktør.
Det er let at forstå de økonomiske følger af en skovbrand, men nedgang i produktiviteten rammer samlet Europas økonomi hårdere.
Hedebølgen spiser hele Europas økonomiske vækst
Måske kan økonomi medvirke til at overbevise skeptikerne om at følge videnskabens anbefalinger til, hvor hurtigt vi skal sænke vores udslip. De økonomiske omkostninger ved at slippe drivhusgasser ud har nemlig intet at gøre med den relativt lave danske CO2-afgift eller prisen på EU’s CO2-kvoter. Senest lyder et skøn fra det amerikanske Stanford University, at hvert ton CO2, vi slipper ud nu, forårsager skader for 7.000 kroner i løbet af dette årti.
Samtidig viser den første analyse, at den varme sommer udløst af vores forurening af atmosfæren koster en procent af Europas bruttonationalprodukt i år – eller helt nøjagtigt, hvad EU-Kommissionen forudser, at den økonomiske vækst bliver. Med andre ord fjerner hedebølgerne hele årets økonomiske fremgang på kontinentet.
AI får elforbrug til at eksplodere: Nu bruger Google mere strøm end Danmark
Kapløbet om at udvikle kunstig intelligens har sat gang i et energiforbrug hos verdens største teknologiselskaber, hvis dimensioner kan være svære at fatte, og som kan få store konsekvenser for klimaet.
Tag for eksempel Google: Sidste år steg selskabets strømforbrug med 27 procent. Google bruger nu mere strøm end hele det samlede Danmark. Alene stigningen sidste år svarer til 30 procent af det danske elforbrug, og Microsoft er kun et mulehår bagefter og vil næste år også bruge mere strøm end Danmark, hvis væksten fortsætter. Amazon opgiver ikke sit strømforbrug, men selskabets udslip af drivhusgasser er dobbelt så stort som Danmarks.
»Behovet for strøm er blevet så stort, at de kun kan følge med, hvis de går over til sort energi. Derfor går de på kompromis med bæredygtigheden for at skaffe mere computerkraft. Amazon lover at være CO2-neutral i 2040. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre, når deres udslip stiger?«, som James Maguire, lektor ved Center for Climate IT på IT-Universitetet, spørger i denne forsideartikel.
Kun 15 procent af elnettet er udnyttet: Akutplan giver professor trang til at rive håret af hovedet
Hen over sommerferien har regeringen haft sin såkaldte akutplan for elnettet i høring. Høringssvarene er desværre ikke offentliggjort, men kritikere havde jeg ikke svært ved at opstøve, da jeg inden min sommerferie skrev en anden forsideartikel.
»Den plan gør i hvert fald ikke noget godt. Jeg er godt nok skuffet«, sagde professor Henrik Madsen fra DTU.
Han er blandt verdens førende forskere, når det handler om at udnytte elnet fleksibelt og dermed sende mere strøm gennem nettet. Han har selv gennemført en undersøgelse, som viser, at Trefors østjyske elnet kun er fuldt udnyttet 15 procent af tiden. Med andre ord er der ledig kapacitet 85 procent af tiden, hvis bare vi kunne fordele forbruget af strøm bedre, men det gør akutplanen ikke noget for at adressere. Tværtimod sender den de batterier, som kan være en vej til mere fleksibel belastning af nettet, ned næstbagerst i køen.
»Jeg tænkte, at det måtte være løgn, en fejl. Det går direkte imod den grønne omstilling«, siger Jasmin Bejdic, direktør for Copenhagen Energy.
Danmark har 17 havvindmølleparker, heriblandt denne ved Rødsand. Nu kommer der yderligere to gigaparker.
Analytiker er lettet: Havvind slår atomkraft, kul og gas i nyt udbud
Endelig en god nyhed. Staten har ikke bare – endelig – fundet selskaber, som er villige til at investere i at bygge nye havvindmøller. De vil også gøre det til en pris, som ser ud til at blive langt billigere for skatteyderne end frygtet. Svenske Vattenfall, der i forvejen driver flere danske havmølleparker, skal bygge de nye parker i henholdsvis Kattegat og Nordsøen.
»Med de priser, Vattenfall har budt ind med, er havvind markant billigere end kulkraft i Europa. Det er langt billigere end gasfyrede kraftværker. Og det er markant billigere end atomkraft – sandsynligvis 35-40 procent billigere«, siger partner Hans Henrik Lindboe fra konsulentfirmaet EA Energianalyse.
Det var kun et lille udvalg af de artikler om klima og miljø, vi har bragt den seneste måneds tid. Du kan altid følge med på politiken.dk/klima, og jeg har lagt et udvalg af sommerens artikler og debatindlæg længere nede, blandt andet om et evighedskemikalium, som blev fundet i et studie blev fundet i samtlige 134 gravide kvinders urin.
De næste arbejdsdage vil jeg forsøge at få bud på, hvorfor titusindvis af døde, hundredtusindvis af evakuerede og en hedebølge, der eliminerer økonomisk vækst, får absolut nul politisk opmærksomhed herhjemme, mens Folketinget indkalder til hastedebat, når 72.000 marokkanere svømmer i land på en spansk enklave. Hvis jeg har tid, vil jeg desuden finde ud af, om nogle politikere har læst høringssvarene til akutplanen for elnettet, men send mig endelig tip til de historier om klima, miljø og natur, som jeg har overset.
Tak for at læse med.