Kære læser,
Jeg ville oprindeligt tjekke, om flere end sædvanligt var døde i Danmark, da vi 27. juni slog varmerekorden med 37 grader i blandt andet Odense. Derfor ringede vi til Statens Serum Institut, som afkræftede den teori.
Men instituttet samler data for dødeligheden fra alle europæiske lande, og andre steder har den været så høj, at det fik overlæge Lasse Vestergaard til at spærre øjnene op.
»Vi har ikke set et lignende peak af overdødelighed siden sommeren 2022, hvor covid stadig var til stede i flere lande. Dødeligheden er virkelig usædvanlig i lande som Belgien, Frankrig og Tyskland, og de kan ikke forklare den med andet, end at folk er døde af varmen. Mønstret passer sammen med de intense hedebølger«, siger han.
De ekstra dødsfald rammer hovedsageligt de ældste medborgere. Men også i gruppen på 45 til 64 år døde der på to uger 3.000 flere, end man normalt ser i EU.
»Da jeg fik de tal, skrev jeg til Belgien, Frankrig og Tyskland for at høre, om der kunne være en fejl i tallene. Det er usædvanligt, at denne gruppe bliver ramt på den måde. Men det er der ikke, og de var selv overraskede«, fortæller Lasse Vestergaard.
I dagens forsideartikel fra Politiken kan du også møde den læge, der leder akutafdelingen på Argenteuil Hospital lige uden for Paris. Hun glemmer ikke natten til 25. juni, da patienterne begyndte at vælte ind.
Dansk Folkepartis partileder Morten Messerschmidt mener, at »et moderne industrisamfund ikke kan drives efter vejrudsigten«.
Messerschmidt giver vindmøller skylden for sommerens høje elpriser. Intet kunne være mere forkert
Jeg må indrømme, at denne uges meget høje elpriser er kommet så meget bag på mig, at jeg måtte slå efter, da min kollega Lars Dahlager nævnte dem i begyndelsen af ugen. Det er sjældent, at vi elpriser er så høje, samtidig med at solceller og vindmøller på nogle tidspunkter af døgnet producerer mere strøm, end vi selv kan bruge.
Forklaringen er naturligvis varmen syd for os. Dels fører den til højere strømforbrug, dels har den sat særligt atomkraftværker ud af spillet, fordi de mangler kølevand, enten på grund af for lav vandstand eller invasion af gopler. Og vigtigst: Prisen på den naturgas, som Europa fyrer af for at dække strømforbruget, er skudt i vejret.
Alligevel opfordrede Dansk Folkeparti-leder Morten Messerschmidt i et Facebook-opslag Danmark til at »investere i kernekraft og andre stabile energikilder«. Han kaldte den grønne omstilling »en økonomisk katastrofe«. Men intet kunne være mere forkert, fastslår eksperter i Lars’ artikel.
Klimaminister Samira Nawa (R) var i øvrigt så glad for den artikel, at hun viser den frem i et opslag på sociale medier, hvor hun går i rette med Morten Messerschmidt.
Viborg Kommune blæser på EU-regler for at redde omstridt sø
Intet sted i landet står kampen mellem menneske og natur så skarpt tegnet op som ved Tange Sø. Den 13 kilometer lange, kunstige sø – landets største – leverer vand til et over 100 år gammelt vandkraftværk og sætter en prop i Gudenåen.
Både vurderingen fra kommunen og en såkaldt second opinion fra rådgivningsfirmaet WSP konkluderer, at dæmningen skader beskyttede arter, herunder den sjældne fisk lampret. Det strider mod habitatdirektivet og vandrammedirektivet.
Alligevel stemte fire ud af fem medlemmer af kommunens naturudvalg for at give vandindvindingstilladelse til Tangeværket og dermed bevare den kunstige sø, som de lokale elsker højt.
Læs i min artikel, hvorfor både Danmarks Naturfredningsforening og sportsfiskernes forening finder den beslutning ubegribelig.
Demokratisk ledede selskaber investerer grønnere
Hvis vi skal have rent vand i hanen, billig strøm i stikkontakten og en varmeregning, der er til at betale, uden at vi belaster planetens ressourcer mere end højst nødvendigt, så skal vi ikke satse på hjælp fra virksomheder drevet alene af profithensyn. Virksomheder med en demokratisk ledelse – det vil sige offentlige selskaber, andelsselskaber og forbrugerejede virksomheder – er langt bedre til at sikre både vores forsyning og den grønne omstilling. Det viser en rapport fra tænketanken Brundtland.
»Private firmaer er gode til at konkurrere og maksimere deres afkast, men i vores forsyning skal der tages hensyn til folkesundhed, miljøet og grøn omstilling. Her er de selskaber, vi selv er med til at styre, overordnet set bedre«, siger analytiker Lasse Skou Lindstad.
Sarah Maria Nørskov foran familiens pool i Varde.
Danskerne anlægger igen swimmingpools i villahaverne
Til sidst en tendens, jeg ikke havde set komme. For da jeg voksede op, trak det ned i værdien af et hus, hvis sælgerne havde anlagt en swimmingpool i baghaven. Nu er swimmingpools på vej tilbage til villahaverne, beretter forhandlerne i Sara Wilkins’ artikel, hvor hun også har talt med den nyslåede pool-ejer Sarah Maria Nørskov fra Varde.
»Min mand og jeg har snakket om: Hvorfor er det egentlig, at man går så mange måneder om året og drømmer sig væk til et dyrt og lækkert sted i stedet for at optimere sin egen hverdag? Det er jo tit varmt i hele august måned i Danmark, og nu kan vores drenge hoppe i poolen herhjemme efter skole med deres venner. For os har det handlet om at få skabt alt det, man normalt rejser langt efter, herhjemme«, siger hun.
Opvarmningen af en moderne pool sker med solanlæg og kræver langt mindre energi end tidligere, da den var koblet til oliefyret eller fjernvarmen. Alligevel er det ikke uden omkostninger for klimaet at anlægge sådan en pool. Til gengæld kan atmosfæren blive sparet nogle drivhusgasser, hvis de nyslåede poolejere dropper nogle af flyrejserne, men sådan går det næppe for familien i Varde.
»Jeg tror helt sikkert, at vi vil holde mere sommerferie i Danmark nu. Men så rykker vi nok bare ferien og tager til Sydfrankrig i marts eller april, hvor det ikke er helt så varmt«, siger Sarah Maria Nørskov.
Det var alt for denne gang. Nedenfor har jeg tre andre artikler, blandt andet det meget læste indlæg fra en ingeniør, som beskriver sine kvaler ved at tage toget til Italien i stedet for at flyve. De var mange.
I løbet af de kommende dage udkommer desuden endelig min artikel med bud på, hvorfor både politikere og danskerne i almindelighed debatterer migration mere end de 30.000 ekstra dødsfald i sommerens hedebølge. Og jeg har skrevet om den algesuppe, som har hærget Østersøen og blæst ind på strande og i havne den forgangne uge.
Nu smutter jeg på anden del af min sommerferie. De næste par uger overtager min kollega Mette Guldagger, der for nylig kom tilbage fra et år som fellow ved Constructive Institute, nyhedsbrevet.
God weekend og tak for at læse med.