Kære læser,
Jeg spærrede øjnene op, da jeg forleden modtog et svar fra Landbrug & Fødevarer, den organisation, som de fleste af de landmænd, som for et par uger siden trillede deres traktorer ind i København for at protestere mod gødskningsloven, er medlem af.
Jeg havde rakt ud til organisationen til en artikel om stigende temperaturer i de danske have. For første gang er havtemperaturen omfattet af DMI’s Klimaatlas, og ifølge forskerne bliver de temperaturer, som vi i dag opfatter som ekstreme, den nye normal mod slutningen af dette århundrede.
Det lyder skønt for badegæster, men for vandmiljøet er det en katastrofe. Højere temperaturer booster algevæksten, som fører til iltsvind, foruden at varmt vand kan indeholde mindre ilt end koldt.
Landmændene tilfører den gødning til havet, som i første omgang får algerne til at blomstre op og gøre vandet grumset, inden de dør og lægger sig som et blævret lag på havbunden. I 40 år har vi vidst, at landbrugets brug af gylle og kunstgødning fører til alt for høj udledning af kvælstof, også selv om udledningen er halveret på de 40 år. Gødskningsloven er det vigtigste skridt i mere end et årti til at bringe udledningen yderligere ned og dermed give havet hjælp til at bremse iltsvind.
Det har bare ikke virket, og en medvirkende årsag er temperaturstigningerne. Af samme grund advarede forskerne om, at gødskningsloven er komplet utilstrækkelig til at skaffe rent havmiljø. For lovens krav til reduktioner i udledningen af gødning tager ikke hensyn til, at temperaturen fortsætter i vejret, sådan som DMI’s Klimaatlas viser.
Erik Kristensen, professor i havmiljø på Syddansk Universitet, har derfor opgivet, at han kommer til at opleve klart vand i fjordene i sin levetid. Det samme har jeg, selv om gødskningsloven selvfølgelig er bedre end ingenting. Jeg krydser fingre for, at mine børn kan få fornøjelsen af hård sandbund under fødderne, og at tæerne kan ses på mere end en halv meters dybde, også i vores hårdt ramte fjorde.
Men det overraskede mig alligevel, at Landbrug & Fødevarer så klart giver udtryk for, at fjordene og indre farvande aldrig vender tilbage til, hvad de var, uanset i hvor høj grad landbruget selv eller hele verdens udledning af drivhusgasser har skylden.
»Vi bør diskutere, om vores forståelse af et godt vandmiljø skal tilpasses et varmere klima«, lød det bramfrit fra organisationens direktør for grøn trepart, Anders Panum Jensen.
Middelhavsfisken stribet mulle er der blevet langt flere af i de danske farvande i de senere år.
De store torsk er væk fra Østersøen for altid
Selv er jeg ikke klar til at opgive at få klart vand og mere ålegræs tilbage. Men nogle kampe er desværre allerede tabt for altid. For de højere temperaturer får de fisk, som foretrækker koldt vand, til at svømme væk fra Danmark.
Det bedste eksempel er torsken, som nu er totalfredet i de indre farvande. Men løbet er kørt, fastslår et par af de eksperter, jeg talte med. Ganske vist skyldes torskens kollaps ikke kun stigende temperaturer, men selvfølgelig også de gentagne iltsvind og et alt for stort fiskeri i for mange år. Men Østersøen var, allerede inden klimaforandringerne satte ind, torskens sydligste jagtmark, og når temperaturen stiger, får den meget svært ved at vokse sig stor her.
Heldigvis kommer andre arter hertil, selvfølgelig kun dem, som lever oppe i vandsøjlen og ikke ved en havbund ramt af iltsvind. Stribefisken er allerede almindelig ved de danske kyster, søheste ses stadig oftere, og det er kun et par af de arter, du kan læse om i min forsideartikel.
Forskernes konklusion er, at de danske farvande kommer til at minde mere om Middelhavet end nogensinde. Desværre er vores farvande meget lavere og har begrænset tilførsel af friskt og iltrigt vand.
Et typisk billede fra Det Sydfynske Øhav denne sommer.
Den stille, upåagtede død
Den første rapport om iltsvind, som udkom fredag i forrige uge, viste i øvrigt, at der sommeren igennem har været store områder med meget lidt ilt i vandet. Heldigvis for havbunden blæste det kraftigt i sidste uge, hvilket i mange områder har bragt frisk og iltet vand ned på bunden. Men det ændrer ikke, at Danmark igen i år har været ramt af kæmpestort iltsvind, uden at det længere vækker den store opsigt.
»Det er den stille, upåagtede død, der foregår derude«, som seniorforskeren bag de danske iltsvindsrapporter, Jens Würgler Hansen, udtrykker det.
Svend Brodersen på Gram Slot dyrker kartofler, løg, har malkekvæg og græs.
Hans varer fylder godt i Rema, og han har en helt anden fortælling om dansk landbrug
Du får lige en bid mere af, hvad Anders Panum Jensen fra Landbrug & Fødevarer skrev til mig:
»Hvis man forsøger at kompensere for effekten af klimaforandringerne ved at kræve stadig større reduktioner i kvælstof fra landbrug, risikerer man i yderste konsekvens at afvikle store dele af den danske fødevareproduktion. Selv det vil næppe kunne ophæve effekten af varmere havvand, og derfor er det ikke en klog vej at gå. Vi skal forholde os realistisk til, at klimaet ændrer de naturlige vilkår i vores farvande«
Svend Brodersen kunne ikke være mere uenig. Han er manden bag Gram Slot, Danmarks største økologiske fødevareproducent, hvis varer står i Rema 1000-butikkerne. Regnvandet fra hans marker løber ud i Knudedyb, et af landets mest følsomme vandområder, der stort set ikke kan tåle kvælstof. Men det udleder Gram Slot heller ikke, og slottet planter flere efterafgrøder til at opsuge overskydende gødning, end kravet lyder på, uden at det ødelægger økonomien.
Svend Brodersen er virkelig en mand med en mission – at producere sunde fødevarer til priser, som almindelige mennesker kan betale – som du kan læse i Mette Guldaggers forsideartikel med ham.
Kong Frederik trykkede fredag på knappen for ved siden af olieselskabet Ineos' stifter, Jim Ratcliffe, at indvie EU's første CO2-lager. I baggrunden havde de et billede af det specialbyggede skib Carbon Destroyer 1.
Danmark fik Europas første CO2-lager, men kan indfange for få drivhusgasser til at fylde det
Fredag trykkede kong Frederik på knappen og indviede Danmarks og EU’s første CO2-lager. Det hedder Greensand og ligger i et tømt oliefelt 240 km fra Esbjerg.
Jeg fik flashback, for Frederik, dengang kronprins, trykkede på knappen til det samme lager under lige så stor ståhej for fire år siden, dengang de første forsøg med at lagre drivhusgas i undergrunden begyndte. Det fik mig til at tænke tilbage på det forgangne års besvær med at finde virksomheder, som trods et statstilskud i milliardklassen var villige til at indfange CO2. Aalborg Portland endte med at være eneste modtager af tilskuddet.
Derfor er der ikke udsigt til, at andre end de biogasselskaber, som Greensand i dag har aftale med, kan fjerne CO2 og pumpe den ned i det nye lager. Det er for små mængder til at fylde lageret, viser min gennemgang i denne analyse.
»Vi regner med, at om få år vil halvdelen af alle solgte biler være elektriske«, siger Fatih Birol, direktør for Det Internationale Energiagentur, der rådgiver verdens regeringer i energispørgsmål.
Verdens energichef siger, at oliens æra er ved at rinde ud: »Vasen er knust«
Min kollega Lars Dahlager fik mulighed for at interviewe topchefen for Det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, mellem to møder, da han besøgte København. Det blev til en snak om tillid til olie og gas som sikker energikilde og til de lande, som leverer de fossile brændsler. Den er væk, siger verdens energipolitiske topdiplomat.
»Selv om Hormuzstrædet skulle åbne igen, er vasen knust. Og når den er knust, kan den ikke limes sammen igen. Lande vil tænke, at hvis Hormuz har været lukket en gang, så kan det ske igen, og derfor gentænker de deres energistrategier«.
Læs interviewet med Fatih Birol her.
Det var alt for denne gang. I den kommende tid håber jeg, at vi på Politiken får mulighed for at skrive mere om en fremtid for landbruget, som ikke forurener omgivelserne nær så meget som i dag. Og så kommer vi ikke uden om El Niño, som stadig er under opbygning og kommer til at præge livet for millioner af mennesker.
Tak for at læse med.