Kære læser
Tag et kig på Mette Dreyers tegning ovenfor. Sådan kan jeg også godt selv have det med klimakrisen.
Den kom af, at min kollega Mikkel Østrup-Jeppesen for nylig beskrev, hvordan metan vælter ud i atmosfæren – fra lossepladser, fra hullede rørledninger, fra gylletanke uden overdækning. Og fra bøvsende malkekøer.
Men mælk er jo også sundt for kroppen, så, øh ...
Her på redaktionen er vi entydigt af den holdning, at det politiske system skal vise vejen til at løse klimakrisen. Erhvervslivet, finansbranchen og forbrugerne har absolut også en rolle (jeg skrev i november selv en halvstor forklarende artikel om, hvad man kan overveje som forbruger). Men det er altså stadig ikke den enkelte, der har hovedansvaret: Hvis vi for eksempel skal have bugt med metanudledninger, er det staterne, der skal på banen.
Så vi begynder dagens nyhedsbrev i Folketinget. Det kommer også forbi kunstig intelligens og en ny rapport med en overraskende hård konklusion om dansk landbrugs miljøpåvirkning.
Finansminister Nicolai Wammen fortalte mandag om den nye aftale om Grøn Fond.
Hurra for den grønne romkugle, sådan da
Penge til rent drikkevand og plantemad. Penge til klimatilpasning, mere skov, fjernvarme og – apropos Mette Dreyers tegning foroven – til nyt foder, der skal give færre metanbøvser fra køerne.
Mandag var et folketingsflertal klar med uddelingen af de første 5 milliarder kroner i prestigeprojektet Grøn Fond, omkring 10 procent af de penge, den står til at modtage.
Hvis du er til det hurtige overblik i punktform, så er det her, du skal klikke.
»Det er jo lidt af en grøn romkugle«, sagde klimaordfører Signe Munk fra SF, der stod bag aftalen sammen med regeringen, Enhedslisten, Konservative og Radikale.
Nu er Signe Munk glad for romkugler, har vi hørt, så det var ment positivt. Klimaredaktør Magnus Bredsdorff, der har en forkærlighed for gulerødder, var knap så imponeret.
»Hvad ingen derimod nævnte, var, at sådan en romkugle ikke for alvor gør noget ved de tre grønne problemer, som Danmark har forpligtet sig til at løse: de plumrede, iltsvindsramte fjorde, vores meget begrænsede natur og udslippet af drivhusgasser fra landbruget«, skriver han i sin analyse.
For det, Danmark lige nu har brug for, er et grønt mesterværk a la dem, der vinder Den Store Bagedyst. I stedet fik vi altså noget, der trilles af kagerester og pyntedrysses med krymmel. Det lover ikke godt for Grøn Fond, mener Bredsdorff.
Sådan kunne en amerikansk guldgraverby i 1800-tallet se ud, hvis man altså bruger Sora fra OpenAI.
Ekspert: Kunstig intelligens er klimafjendtlig
Løbende mammutter eller røde pandaer, der fjoller rundt i en petriskål, er nogle af de billeder og videoer, man kan lave med kunstig intelligens. Fascinerende og sjovt. Men det har en høj pris, advarer Signe Riemer-Sørensen, der forsker i kunstig intelligens ved det norske institut Sintef.
For man kan lade en telefon fuldt op for den mængde strøm, der går til at generere et enkelt billede. En video har 30 til 60 billeder i sekundet. Hvilket vil sige, at en video på bare ét minut risikerer at bruge lige så meget strøm, som der går til at lade 1.800 mobiltelefoner. Og højt energiforbrug går ud over klimaet.
Læs Emilie Maarbjerg Mørks historie og bliv klogere. Og ja, måske kan kunstig intelligens engang blive en klimahelt – fordi den kan udregne løsninger på klimakrisen – men der er vi ikke endnu.
Gorm Wæhrens fra Danmarks Naturfredningsforening har været med til at påvise, at der skal meget til for at redde Limfjorden.
Nordjylland har en plan for Limfjorden: Luk landbrug
Gorm Wæhrens tager et glas op af lommen, knæler, hvor en lille kanal løber ud i Skive Fjord, og fylder det med vand. Han holder det grumsede indhold frem i solen og snuser. Ingen lugt.
»I går lugtede det af stinkende gylle«, siger han.
Sådan indleder Magnus Bredsdorff sin historie om et af de fire steder i Danmark, hvor der er nedsat kystvandråd. Råd, der består af landmænd, grønne organisationer og eksperter.
Det betyder vel at mærke, at de lokale landmænd er medunderskrivere af den rapport, der netop er udgivet af Kystvandrådet for Limfjorden, og som har en opsigtsvækkende konklusion: I nogle områder skal hver tredje mark tages ud af drift. I andre færre. Men mange landbrug skal nedlægges. En konklusion, der gør ondt.
- Baggrund: Overalt i landet vinder fedtemøget frem.
- Hvor blev fiskene af? Politiken har siden juni 2023 sat fokus på vandmiljøet. Læs artikelsamlingen her.
.
Kan du lide at rejse? Så læs med her
Vores rejseredaktion har de seneste år tænkt meget over klima. Det har for eksempel betydet, at der skrives meget mere om togrejser og om de helt nære oplevelser i Danmark og Nordeuropa end tidligere. For det er ikke al turisme, der kræver et fly.
Men faktum er, at en stor del af en gennemsnitsdanskers klimaaftryk stammer fra rejser til udlandet. Derfor valgte redaktionen for fem år siden at udstyre alle rejsereportager i Politiken med en boks, der beskriver, hvor meget CO2 man udleder på en lignende rejse. Så man kan tage en feriebeslutning på et bedre grundlag.
Og heldigvis får vi hele tiden ny viden. Nu har redaktionen opdateret denne gennemgang med den nyeste viden om de forskellige rejsetypers klimaaftryk. Og for første gang er elbiler med.
Tak for denne uge; husk, at vi altid gerne hører om klimahistorier, vi har overset. Klik også gerne på nogle af de andre historier og debatindlæg om grøn omstilling, vi har lagt ind nedenfor – for eksempel koralrev, PFAS og et vredt debatindlæg fra en tv-biolog. Og hav en god uge.