0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nyhedsbrev - Politiken Penge

Goddag til statslån - farvel til negativ rente

Gasprisen giver søvnløse nætter, du får billigere varer i supermarkedet med en smartphone, og så er der lille plusrente på vej til kunder i Danske Bank og Nordea.

Nyhedsbrev - Politiken Penge

Kære læser,

forestil dig, at nogen sidste efterår havde fortalt dig, at noget så kedeligt som opvarmningskilder i boligen ville blive det store samtaleemne i september 2022?

Det ville du have grinet af.

Men gas-, el- og træpillepriserne nu steget så meget, at borgere som Thea Zarnoczay Meldgaard, der er alenemor og bor i hus med gasfyr, ikke kan betale regningen. Derfor ser hun ikke anden udvej end at slukke fyret.

Thea og alle andre danskere, der bliver væltet bagover af energiregninger, skal kunne udskyde en del af betalingen og afdrage den over fem år.

Sådan lød udspillet onsdag fra regeringen - men løsningen er ikke gratis, og de facto er der tale om at stifte gæld til staten, som ikke alle vil kunne betale tilbage, pointerede cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Den barske sandhed er nemlig, at inflationen og de stigende energipriser rammer familier meget forskelligt, skriver min kollega Lars Dahlager, der har fået regnet på ’best’ og ’worst case scenario’:

En familie på fire i København kan nøjes med at finde 1.500 kr. mere om måneden i budgettet, mens en familie på fire i Holbæk har ekstra regninger for 8.000 kr om måneden.

Derfor bliver der i øjeblikket tæret på opsparingerne, og i det mindste skal der ikke længere betales negativ rente af penge i banken. Efter Nationalbankens renteforhøjelse i sidste uge, har pengeinstitutterne nu over en bred kam hævet renten på indlån til 0. Og et par tilbyder endda plusrente.

Få overblikket og find din egen bank og dens rentesats i denne liste.

Til sidst vil jeg anbefale dig at læse min kollega Pia Buhls artikel om, at kunderne ikke nødvendigvis betaler den samme pris for samme varer ved kassen i supermarkedet.

Du går nemlig glip af billige slagtilbud i supermarkederne, hvis du ikke har en smartphone eller bare ikke har lyst til at aflevere data om dit forbrug til butikken. En overvejelse, som flere og flere er tvunget til at gøre sig.

Er du på vej ud at købe stort ind til næste uge, får du lige inspiration til syv retter, der ikke overbelaster din elregning. Det er også værd at tage med.

Med ønsket om en dejlig septemberweekend,

Hvordan er du ramt?


Fra minus til 0


Desperat over gasprisen