Kære læser,
kender du vores daglige eftermiddagspodcast ’Lang Historie Kort’? Her sætter Politiken lyd til tre af dagens mest interessante historier. Om morgenen går journalister på podcastredaktionen i gang med at finde netop de historier, som du skal vide mere om. Og som giver dig det bedste grundlag for at tale med om, hvad der sker i verden. Kl. 15 har de dagens afsnit klar til dig. I øjeblikket kan alle lytte med på ’Lang Historie Kort’.
Her kan du se, hvad vores seneste afsnit af ’Lang Historie Kort’ handler om. Og du kan læse mere om, hvad vi ellers har lavet til dig.
God fornøjelse!
Lang Historie Kort: Ishockeylandsholdet gjorde det umulige, ny kræftplan lover langsommere behandling, og Tom Cruise vil have os i biografen som i gamle dage
Hver dag får du tre historier, som giver dig noget at tænke over og tale om. I fredagens afsnit handler det om:
Danmark vandt overraskende over Canada ved VM i ishockey, og nu venter Schweiz i finalen. For dansk sport er vi oppe i nærheden af fodboldlandsholdets triumf i 1992, siger sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen.
Vi er vant til at tænke, at det vigtigste, hvis man får kræft, er hurtigt at komme i behandling. Men sådan er det faktisk ikke altid, fortæller sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen.
Tom Cruise kæmper mod AI, streamingtjenester og special effects i den nye Mission Impossible-film. Handlingen er lidt kedelig, men særligt i to scener lykkes Cruise med at lave filmkunst, som bare gør sig bedst i biografen, mener filmanmelder Joachim Grundahl.
Lyt til dette og andre afsnit her.
Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et død barn«
Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field’s på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre.
For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen ’Den første dag’, som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran. Her fortæller hun om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på.
Bogfolk: Professor i AI: »Vi må gerne være begejstrede og bekymrede på samme tid Ændre billede«
I bogen ’Maskinerne kommer indefra’ præsenterer Anders Søgaard, som er professor i AI, fordele og ulemper ved kunstig intelligens. Helt grundlæggende mener Søgaard, at kunstig intelligens sætter spørgsmålstegn ved alle de begreber, vi normalt fremhæver, når vi skal beskrive det unikke ved at være menneske, altså det der adskiller os fra dyr og maskiner. Men han fremhæver også, at kunstig intelligens kan blive et fantastisk værktøj til at gøre verden bedre.
Litteraturredaktør Jes Stein Pedersen spørger Anders Søgaard om faren ved, at meget magtfulde mennesker kan misbruge kunstig intelligens, men også hvor stor risikoen for, at kunstig intelligens en dag tager magten over os mennesker, egentlig er.
Lyt til dette og andre afsnit af ’Bogfolk’ her.
Poptillægget: Børn eller ikke? Når krop, kærlighed og kultur presser sig på
I nye tv-serier og bøger presser et stort spørgsmål sig på: skal jeg være mor – eller skal jeg ikke?
Det tager vi op i ugens podcast. For hvad skal man stille op med voksentilværelsen, hvis ikke man skal have børn? I Marie Hougaards nye roman ’Hvad vi kan lære af katte’ følger vi Nanna, der er træt af dates og endnu mere træt af venindesnak om køkkenrenovering og boliglån. Mest af alt er hun træt af det store blinkende spørgsmål: Skal hun være mor?
Samtidig kan vi for tiden følge influencer Carla Mickelborg i ’Carla bygger rede’, der efter et brud skal finde ud af, om hun skal vente på den store kærlighed eller tage sagen i egen hånd og blive solomor.
Ugens gæster er forfatterne Johanne Bille og Rikke Oberlin Flarup. Den sidste har netop udgivet romanen ’Undskyld, jeg kommer for sent’, hvor vi møder 37-årige Ea, som tumler med Tinder, moderskab og savnet af eksistensberettigelse i en verden, hvor det at være kvinde stadig forbindes med at få børn.
Lyt til både dette og andre afsnit af ’Poptillægget’ lige her.