Kære læser,
kan man forhindre, at børn bliver mobbet? Og hvad kan de voksne gøre? De spørgsmål kan du få svar på i podcasten ’Mobbet’, hvor min kollega Pernille Mainz taler med Ida, der blev mobbet, Emil, der mobber og forskeren, som kommer med overraskende svar.
Som altid kan du finde vores podcasts i Politikens podcast-app og der, hvor du ellers lytter til dine podcasts. Her guider ’Poptilllægget’ dig for eksempel igennem Roskilde Festivals omfattende program. Og husk, at du fra på onsdag og frem til lørdag kan lytte dig til alle de fantastiske følelser, vilde mennesker og kærlighed, festivalen også er i Poptillægget aka Roskildetillægget.
God fornøjelse!
Poptillæggets store Roskilde-opvarmning
Roskilde Festival nærmer sig, og om få dage samles 130.000 mennesker på Dyrskuepladsen med ét fælles håb om at vride flest mulige magiske øjeblikke ud af festivalen. Derfor åbner ’Poptillægget’ de lunkne dåseøl og dykker ned i årets lineup med lommerne fulde af anbefalinger.
For hvad bliver årets store fællesskabsøjeblik? Hvilket rave kan holde benene vågne, når klokken bliver tre om natten? Og hvem kan gribe os bedst, når vi trænger til at dansegræde? Vi guider dig hele vejen igennem programmet og går på opdagelse i både velkendte og nye musikoplevelser.
Lyt til dette og andre afsnit af ’Poptillægget’ her.
Du lytter til Politiken: Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger – et seksuelt tagselvbord for mændene (1 og 2)
I 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte forestillingerne i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal.
Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. I foreningen var der jævnligt druk og rituelle strip-lege. Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra langt ældre mænd. Og flere af de ældre havde voldsomme seksuelle relationer til de unge. I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet.
Politikens Emilie Maarbjerg Mørk har i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lerhard fulgt kvinderne. I to afsnit fortæller hun om, hvad det var for en verden, teenagepigerne trådte ind i. Og hvad den fik af konsekvenser for dem.
Hør de to afsnit af ’Du lytter til Politiken’ lige her.
’Sådan Er Politik’ – sæsonfinale: Vi er helt utroligt rige, så hvad skal vi nu skændes om?
Dansk økonomi ’strutter af sundhed’ siger finansminister Nicolai Wammen (S) efter råderummet igen er vokset. Så hvad gør 58 milliarder ved dansk politik. Og kan det ikke være lige meget, hvilket land der er er formand for EU – selv om det er Danmarks tur næste gang? Og hvad skal en, der elsker politik, læse, når Christiansborg lukker for sommeren.
Få svarene i sæsonfinalen af ’Sådan Er Politik’ med Elisabet Svane og Noa Redington.
Lyt til dette og andre afsnit af ’Sådan Er Politik’ her.
Nye serie - ’Mobbet’: Sofie er usynlig, Emil mobber. Hvorfor?
Kan du huske din skoleklasse? Husker du dem, der blev mobbet? Det kan endda være, at du var en del af det. Enten som mobber, mobbeoffer eller passiv tilskuer. Mobning lever i høj grad videre i dagens Danmark. Faktisk er mobning på få år steget markant i folkeskolen.
Ida på 15 år har igennem flere år oplevet at blive ekskluderet, holdt udenfor og valgt fra af de andre i skolen. Emil mobber. Og på en skole har de fundet en vej til at komme af med mobning.
I Politikens podcastserie ’Mobbet’ undersøger journalist Pernille Mainz, hvordan mobning ser ud i dag, hvorfor det opstår, og hvad vi kan gøre ved det.
Lyt til alle afsnit af ’Mobbet’ lige her.