Kære læser,
hvordan er det at være de andre? Dem, du går forbi hver dag uden at tænke over, hvilke erfaringer og historier de går rundt med? Dem, der vokser op med helt andre vilkår eller i en helt anden tid, end du selv gjorde? Denne sommer har vi lavet podcasts med en masse historier om, hvordan det er at være de andre.
Vi har blandt andet været i Sverige, hvor en bølge af kriminalitet har ændret det land, vi troede, vi kendte. Her har Politiken fået et særligt blik ind i et bevæbnet ungdomsmiljø, der fortæller om et liv med knive, pistoler, stoffer og lejemord.
Vi har også været på singlerejse til Cuba. Og hørt Anitas, Helles og Lottes historier. Nu kan du også lytte med.
God fornøjelse!
’Alle vi børn i Gangsterby’: Gangstere har overtaget den svenske folkeskole: »Enten er du med os, eller også dør du«
I første afsnit kan du høre fra de to 14-årige svenske drenge ’Liam’ og ’Oliver’, som både sælger stoffer, lavet bombesprængninger, har deres eget våbenlager – og som ikke afviser at begå drab, hvis bare prisen er den rigtige. Du kommer også med ind på de svenske skoler, hvor bander og kriminelle netværk nu flere steder sætter dagsordenen med salg af stoffer og rekruttering af nye medlemmer.
Lyt til første afsnit af ’Alle vi børn i Gangsterby’ her.
Sverige i kamp: Kidnapninger, ydmygelser og drab på rapstjerner
I andet afsnit taler Politiken med 19-årige ’Yusuf’. En af de ældre, som har unge til at arbejde for sig. De sælger stoffer, og sammen deler de et våbenlager ude i skoven. Men ’Yusuf’ har også begået voldelige overfald, som han har filmet og delt med vennerne. De kaldes for tæskevideoer, og dem kan du høre mere om i andet afsnit, hvor vi også fortæller om den brutale krig mellem nogle af Sveriges største rapstjerner.
Lyt til andet afsnit af ’Alle vi børn i Gangsterby’ her.
Drabet på ’Jordbærret’s mor satte gang i Sveriges brutale bandekrig
I sidste afsnit går vi helt tæt på krigen mellem gangsterbosserne Rawa Majid og Ismail Abdo – også kendt under navnene Den Kurdiske Ræv og Jordbærret. Rawa Majid er lederen af det brutale kriminelle netværk ’Foxtrot’, og i afsnittet kan du også høre fra ’Malik’, som er ved at blive optaget i netværket. Vi spørger: Hvad kan Sverige gøre for at stoppe den voldelige ungdomskultur, der er rullet ind over landet?
’Singlerejsen’: Tre kvinder, tre byer i Cuba, tre forskellige grunde til, at de er havnet netop der
Journalist Søren Korsholm er taget et helt andet sted hen. Han er taget med på en singlerejse til Cuba sammen med sin optager for at undersøge, hvad rejsen går ud på. Og hvem der tager af sted på sådan en. I løbet af rundrejsen fortæller tre kvinder – Anita, Helle og Lotte – deres livshistorier. Søren finder ud af, at deres singlerejse allerede begyndte, da de var unge. Lang tid før de lander i Havana.
Lyt til alle tre afsnit af ’Singlerejsen’ her.