Kære lytter,
I årevis har de regnet og regnet, dem der styrer det her land, og langt de fleste gange ender deres regnestykker med, at alt bliver bedre, hvis vi danskere bare producerer og forbruger mere. Så får flest mulige mennesker det mest lykkelige liv. Med to streger under.
Men der er sket noget med regnestykkerne. De går ikke længere op. Kloden brænder, og børnene har det skidt.
Så hvordan kan vi tale om vækst og fremgang på en måde, så vi også passer på naturen og hinanden?
Det har vi på Politiken inviteret alle til en samtale om. Hvad skal der til? Kan vi begynde udregningen af værdi et andet sted, end vi plejer? Artikel-serien spørger ’Hvad er et yndigt land?’, og du kan læse alle artiklerne her.
Hvis du hellere vil lytte til dem, kan du klikke ind her og finde alle de artikler, som journalisterne selv har læst op – blandt andet fra serien ’Hvad er et yndigt land?’.
Du kan også selv sende et billede af det, du gerne vil have mere af i Danmark, eller det du gerne vil have mindre af, her.
Har du brug for at forstå det hele lidt bedre, så lyt til de podcasts, vi har lavet om emnet. Flere er på vej. Vi begynder med et tal, som har stået helt centralt i de gamle regnestykker – nemlig BNP.
Et simpelt tal har givet os klimakrise, stress og ødelæggelse af naturen
Bruttonationalproduktet – eller BNP – er et tal, som mere end noget andet styrer verden. Og som på flere måder har bestemt, hvordan vores samfund og kloden er kommet til at se ud.
Tallet beskriver, hvor mange penge, der hvert år skifter hænder i et land, og målet har i flere generationer været, at det for alt i verden kun må stige. Men har det givet os det liv og den verden, vi ønskede?
Gæsten i ’Du lytter til Politiken’ er internationale kommentator Michael Jarlner, som fortæller om, hvorfor økonomerne er nødt til at finde et bedre tal.
For det er faktisk sådan, at BNP stiger, hvis et jordskælv sker i et rigt land. For så bidrager genopbygningen af landet positivt til BNP. Ligesom medicinforbruget til stress- eller angstramte mennesker også tæller positivt i forhold til produktiviteten. Lyt med her.
Emma Holten: »Det kan blive rigtig dyrt kun at tænke på penge«
Det er lidt som om, ’økonomien’ altid er det uigennemtrængelige argument, der kan lukke for enhver samtale om, hvad der er råd til, hvem der er råd til – hvad der skaber værdi, og hvem der skaber værdi.
Men værdi er ikke så enkel at måle, siger Emma Holten, der er gæst i ’Den levende’ og aktuel med sin nye bog ’Underskud’. For mens den etablerede økonomiske tænkning er rigtig god til at måle tings materielle værdi og en masse mere eller mindre mekaniske sammenhænge, er den mindre god til at værdisætte alt det, der er ’fluffy’ fortæller Emma Holten:
»Alle sådan nogle ting, som umiddelbart virker immaterielle, men som, når du står i det, er meget ægte. Altså eksempelvis at have kræft og have brug for kemo, eller at have et barn, der selvskader og har brug for hjælp til det. Og det gør, at omsorgsområdet bliver anset som uvidenskabeligt, umåleligt, kaotisk, og derfor er der – i min optik – en tendens til, at det bliver underprioriteret«.
I afsnittet undersøger chef for Politikens debatredaktion Lotte Folke og debatredaktør Susan Knorrenborg, hvad der egentlig er galt i den måde, vi taler om vores nationaløkonomi på. Lyt med her.
Tak for at læse med – håber du får en god oplevelse med at lytte.