0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Frederik Bruun Kynde
Foto: Frederik Bruun Kynde
Sverige er en smule foran Danmark, når det gælder beredskabet hjemme i privaten.
Nyhedsbrev - Politiken Podcast

Forstå preppingens indre logik

Behøver du at preppe for at være beredt på krig? Og er Putin ikke ligeglad med, om du har dåsetun i kælderen? Vi forsøger at give dig nogle svar på lyd.

Nyhedsbrev - Politiken Podcast

Kære lytter,

»Vi skal have vand og mad til at klare os selv i tre døgn. Vi skal sørge for at have den nødvendige medicin og førstehjælp. At vi kan holde varmen, når det er koldt. Og sørge for, vi kan klare os uden strøm«.

Sådan lød det alvorligt fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, da han talte på Folkemødet. Vi skal nu lave et lager i vores hjem i tilfælde af, at krisen rammer. Vi skal ’preppe’, som man siger.

Som et stort dystopisk sci-fi-tog buldrede ’prepping’ ind i vores liv. Men selvom det er noget nyt for os danskere, så er det ikke noget... helt nyt. I Sverige, for eksempel, har man længe forberedt sig på den mere usikre verdensorden.

På Politikens podcastredaktionen har vi i et stykke tid – også før Troels Lund pludselig stod og så alvorligt ud på os – forsøgt at forstå preppingens logik. Her har vi samlet en række podcasts til dig om emnet.



Frederik Bruun Kynde
Foto: Frederik Bruun Kynde

En kælder fuld af dåsemad i en usikker verden

I januar fortalte Politiken-journalist Michael Olsen om, hvordan han sammen med vores kollega Lars Halskov var taget ud for at møde nogle af de første preppere.

I flere år har en mindre gruppe danskere og langt flere svenskere været dybt optaget af at forberede sig på, at verden, som vi kender den, kan falde sammen. Og de har længe – med en hvis stolthed – taget prepper-prædikatet på sig.

Nogle af dem har i årevis forventet det værste og kun rigtig stolet på sig selv og deres forråd. Andre oplever bare verden som et stadigt mere usikkert sted og vil sørge for, at de kan klare sig i nogle dage, hvis strømmen går eller supermarkedet løber tør for varer.

Da Michael Olsen og Lars Halskov tog på besøg hos de beredte, var det stadig relevant at spørge: Er prepperne småtossede, eller er de klogere end os andre? Det spørgsmål bliver ikke stillet længere. Lyt med her.


Adam Rugh Høy Hansen
Arkivfoto: Adam Rugh Høy Hansen

Hvordan bekæmper vi Putin med vanddunke og batterier i kælderen?

I et andet afsnit fortæller Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim, om hvordan jod-tabletter og dunke med vand kan sikre os i hybridkrigen mod Putins Rusland.

Han fortæller også, at regeringen faktisk har været sen på den i forhold til at opfodre danskerne til at preppe. Og at sådan en opfordring altid vil være forbundet med tvivl: For gør man danskerne mere trygge eller mere bange, når man opfodrer dem til at opbygge et lager af dåsetun, tørfoder og vandflasker?

Og hvad med Putin? Tager man kontrollen fra ham ved at kunne klare sig uden vand og strøm i tre dage?

Lyt med her.


Anders Holst Pedersen
Foto: Anders Holst Pedersen

Måske prepper du bedst ved at gå med i en strikkeklub

Spørgsmålet er, om vi overhovedet beskytter os selv bedst med et lager af mad og vand på hver matrikel.

I Politikens debatpodcast ’Den levende’ fortæller historiker og forsker på Forsvarsakademiet Iben Bjørnsson, at det ikke er underjordiske bunkere, der gør os mest modstandsdygtige, når krisen kommer, men snarere gode lokalmiljøer og social infrastruktur.

Så hvis du vil være beredt til krig, så skal du hellere melde dig ind i den lokale strikkeklub.

I vores nabolande, Norge og især Sverige, som har en lang historie med væbnet neutralitet, handler beredthed også om myndigheder, orden, fremtidsforestillinger og den gode borger.

Som Iben Bjørnsson siger:

»Hvis vi har en befolkning, som er rede til at stå op for fædrelandet, så skal vi bruge mindre tid på at fortælle dem, at det skal de«.

Lyt med her.

God Sankt Hans!




Politiken Podcast

Få tilsendt alt det bedste fra vores lydunivers. Vi samler de bedste indslag fra ugen, der gik, præsenterer guld fra vores podcastarkiv og kommer med anbefalinger til de bedste podcasts lige nu både i ind- og udland.

Udsendes en gang om ugen.