Hvis du er, hvad du spiser, må den nøgterne konstatering være, at det går dig dårligere i dag end for ti år siden.

I hvert fald hvis du er en gennemsnitsdansker.

DTU Fødevareinstituttet har netop i dag, tirsdag, offentliggjort en ny kostundersøgelse, som de udgiver hvert tiende år.

Den har via kortlægning af omkring 4.000 danskeres kostvaner fra 4 til 80 år, interview, blodprøver mv., fundet ud af, at vi på flere punkter spiser mere usundt end ved sidste undersøgelse i 2011-2013.

Vi spiser halvt så meget frugt. Vi spiser en anelse mindre grøntsager – selvom ’alle’ de seneste ti år har hørt om kål og professorens grønne grød. Vi spiser markant mere slik, sukkervarer, snacks.

Og så spiser vi mere kød.

Ja, du læser rigtigt.

Mere kød.

I en periode, hvor sundhedstyperne har fortalt os alle, at kød er usundt, at der er solid videnskabelig evidens for, at rødt kød og forarbejdet kød er kræftfremkaldende (og nej, risikoen er ikke lige så stor som rygning, selvom SoMe-sundhedstyper og fejlagtige ’dokumentarer’ som Netflix’ What the Health laver den faglige fejludlægning).

Men vi spiser mere kød. Samlet set.

Vi har skåret lidt ned på det røde kød, men op for kylling/fjerkræ, så vi samlet får mere kød end for ti år siden. Måske er det også derfor, at deltagerne i den nye undersøgelse kan sige, når de spørges, at de spiser mindre kød, når data viser det modsatte.

Vi tænker måske rødt kød fra firbenede dyr som ’kød’, og når vi har skåret en lille bitte smule ned på det, så får vi følelsen af, at vi spiser mindre kød. Selvom vi samlet spiser mere.

Og ja, så har vi skruet kraftigt op for bælgfrugter.

Fra groft sagt 2 kikærter per dansker på en uge til 8. Det giver en vækst på 400 procent.

Når forskerne skulle udregne det såkaldte medianindtag af bælgfrugter, kunne det ikke måles. For over halvdelen af deltagerne spiste slet ingen bælgfrugter i undersøgelsesperioden.

Så der er lang vej til, at danskerne spiser på en måde, så de holder fødevarerelaterede livsstilssygdomme længere fra livet – som kræft-, hjertekarsygdomme, fedme, diabetes, slidgigt mv.

Kræftens Bekæmpelses forskningsleder tolker de nye data som om, at det nu kan ses, at vi spiser flere ultraforarbejdede fødevarer – mindre rigtig mad lavet i eget køkken af råvarer. Når eksempelvis forbruget af kartofler falder (og ret markant), ligesom grøntsager, tyder det på, at vi laver mindre af vores egen mad. Og spiser mere hel- og halvfærdig mad, take-away mv., som ikke nødvendigvis indeholder kartofler.

Den sunde kartoffel, der engang var grundpillen i den danske kost.

Sammen med kød og tung sovs. Men det er en anden historie.

Her kan du læse hele historien om den nye kostundersøgelse.

Så har et nyt, enormt dansk studie frikendt hormonbehandling i overgangsalderen fra en øget risiko for at dø af kræft- og hjertekarsygdomme.

Det er glædeligt.

»Der er ikke nogen grund til at være tilbageholdende med at bruge hormontilskud, hvis man har hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger eller nogle af de mange andre gener, der belaster mange kvinder i overgangsalderen«, siger studiets hovedforfatter Anders Mikkelsen, læge og forsker ved Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital.

Dog skal kvinder huske, at død ikke er den eneste risiko, der er værd at have med i sin personlige afvejning for og imod medicinsk hjælp. For behandlingen øger fortsat risikoen for eksempelvis brystkræft, som 1 ud af 50 kvinder får ved fem års behandling.

Det mener Kræftens Bekæmpelse er værd at have in mente. Ikke som argument imod hormonbehandling. Blot som oplysning til kvinder om deres risiko.

»Det er i min verden en væsentlig risiko. Andre ser åbenbart anderledes på det«, siger Lina Mørch, seniorforsker.

Læs hele historien her.

Unge voksne gider ikke længere få børn. Og slet ikke så mange som i gamle dage.

Sådan har det ofte lydt, når der tales om det historisk lave og faldende antal børn, der fødes per kvinde i Danmark.

Noget tyder bare på, at den udlægning ikke er korrekt.

»Det er en myte, at unge voksne slet ikke ønsker at få børn. Ligesom det er en myte, at dem, der vil have børn, i dag ønsker færre«, siger Lone Schmidt, professor emerita på Københavns Universitet, der står bag ny undersøgelse, der undersøger unges drømme om børn.

Læs historien her.

Hvis du selv har børn eller forsøgt at blive gravid, ved du måske, hvor svært det er.

En gammel og i fertilitetsverdenen kendt grafik viser det sort på hvidt. Den kan du se her.

Men lad os tage et eksempel.

Du er 35 år og har regelmæssig sex med en mand, særligt omkring ægløsning.

Hvad er din chance for graviditet, der fører til et såkaldt levendefødt barn (du aborterer altså ikke undervejs)?

12 procent.

Det var lidt af det, som vi har lavet den seneste uge.

Og som altid, pas godt på dig selv og dine nærmeste.

Og husk, socialt samvær højner din sundhed.