Læger i psykiatrien er så pressede af mangel på personale, at de hver dag, hver uge og hver måned afviser borgere med behandlingsbehov, viser en ny undersøgelse fra Lægeforeningen.
Men det er ulovligt, siger sundhedsjurist.
Sagen handler om, at tusindvis af børn og unge under 18 år bliver afvist i psykiatrien.
De får typisk at vide, at de ikke er syge nok til at få hjælp på hospitalet, men i stedet må søge støtte og behandling hos praktiserende læge, psykiater eller i skolen.
At det skulle være ulovligt, afviser både Lægeforeningen og børne- og ungdomspsykiaterne selv.
Danmarksdemokraterne kræver nu en forklaring. Psykiatriordfører Karina Adsbøl vil have den kommende sundhedsminister i samråd.
»Vi kommer til at holde ministeren op på det her, så patienter ikke tabes i psykiatrien. Vi skal have ministerens vurdering af, om der reelt sker en ulovlig praksis, hvis patienter med behov for hjælp bliver afvist i psykiatrien«, siger hun til mine kolleger Lars Igum Rasmussen og Anders Legarth Schmidt.
Vi følger naturligvis sagen, når der er dannet en ny regering, og der igen bliver mulighed for samråd.
Længe før nogen mennesker aner uråd, kan computere i pensionsselskabet PFA’s hovedkvarter i Nordhavn advare om, at Hanne i Holbæk eller Søren i Silkeborg nu har forhøjet risiko for at blive langtidssygemeldt inden længe.
Sådan begynder Per Thiemanns fascinerende artikel om, hvordan PFA i et pilotprojekt har haft stor succes med at lade ai opspore forsikringskunder, der er i fare for at blive syge i fremtiden.
Forleden dag bragte vi i Politiken de første to artikler i en ny serie skrevet af Per Munch.
Serien hedder ’En ven i nøden’ og beskriver, hvordan man flere steder i sundhedsvæsenet sætter mennesker, der er berørt af samme alvorlige sygdom, sammen, så de kan udveksle erfaringer og tanker om deres forløb.
Et parløb, som kan tilbyde noget helt andet end sundhedspersonalet, fordi den anden er en person, der har prøvet det på egen krop.
Her finder du først artiklen om de erfaringer, Rigshospitalet har gjort sig med ambassadørordningen, der har vist sig at give bedre livskvalitet.
Og her kan du læse om Daniel Marko Ishøj Nielsen, driftsdirektør i et mediebureau, der under corona blev indlagt med blodprøver, der viste, at 97 procent af blodet var kræftramt.
I dag, seks år senere, er han sund og rask. Og han er blevet ’ambassadør’, altså en, der taler med andre, som bliver ramt af leukæmi og skal igennem det, der var ved at tage livet af ham.
Tak for, at du læste med. Vi skriver til dig igen i næste uge fra Politikens sundhedsredaktion.