I over 30 år har han nærstuderet det danske sundhedsvæsen og vores sundhed.
Han kender de fleste afkroge af danske og internationale sundhedsdata. Han kan sætte milliardindsatser til hospitalerne i historisk kontekst og fastslå, at danske unge drikker mere end de fleste.
Derfor har professor emeritus Jes Søgaard – en af Danmarks mest citerede eksperter – også altid haft data, grafer og kurver med, når han står rundt om i forsamlingshuse og på folkebiblioteker og fortæller om vores sundhed og sundhedsvæsen.
Og han stiller altid to spørgsmål til det nysgerrige publikum: Tror I, at danskerne er nogle af dem, der lever længst i Europa? Og tror I, at vi er bedre til at undgå kræft end i andre lande?
»Det er altså belæste, begavede og oplyste danskere i Politiken-segmentet, jeg møder til sådan nogle oplysningsarrangementer. De har indløst billet, de sidder stille og lytter, de vil jo gerne høre på en gammel sundhedsøkonom som mig«, siger Jes Søgaard.
Tilhørerne svarer altid: Ja, vi lever længere. Og ja, vi får mindre kræft end i andre lande.
De rigtige svar er desværre bare: Nej og nej.
For vi dør tidligere og får mere kræft end i de andre lande omkring os.
Det faktum, at vi danskere uanset opgørelsesmetoder og forbehold har rekordmange tilfælde af kræft, der også oftere slår os ihjel før borgere i landene omkring os, har jeg skrevet en længere historie om.
Kræft skyldes overordnet set tre forhold: 1) Biologi, altså hvordan vi hver enkelt er sammensat genetisk, hvor nogle er konstrueret mere skrøbeligt end andre. 2) Vores livsstil, altså røg, alkohol, motion og den slags. Og så 3) udefrakommende faktorer som luftforurening.
Her kan du læse, hvorfor vi danskere ifølge eksperterne får så rekordmeget kræft.
Det kunne jo også skyldes vores hospitaler og sundhedsvæsenets indsats. For skyldes den store kræftdødelighed måske dårlig lægefaglig kvalitet?
Det får alt sammen en række eksperter til at slå alarm, de ønsker den store kræftforekomst undersøgt og handling.
Ulighed er også et aspekt i den store forekomst af kræft. Mænd får generelt oftere kræft end kvinder, men særligt mænd med kortere uddannelse og dårligere økonomi rammes oftere af kræft.
Enkemanden Per Steffensen, 77 år, har kræft i halsen. Det blev først konstateret, da han havde en telefonsamtale med søsteren. Hun kunne ikke forstå, hvad han sagde, fordi stemmen var så medtaget, at sproget ikke rigtig forlod munden. Det var så kræft.
»Mænd går jo ikke rigtig til lægen. Vi er sådan nogle fandens karle«, siger han og blotter sine tænder i et lille smil.
Min gode kollega Julie Franson Frost Andersen har mødt Per Steffensen, jeg håber meget, du vil læse om vores besøg i billiardklubben.
Og nu til noget helt andet.
Et stigende antal kvinder får hjælp til at håndtere symptomer fra overgangsalderen hos Danica, PFA og andre sundhedsforsikringer. Det er fornuftigt, mener sundhedsøkonom.
Min gode kollega Signe Thomsen har mødt den 41-årige Jeanette Rohde Paulsen. Hun er sådan et menneske, der har orden i sagerne.
Derfor kom det bag på hende, da hun begyndte at have problemer med sin hukommelse. Hun troede selv det var stress, men det viste sig så at være symptomer fra hendes overgangsalder, som hendes forsikringsselskab opsporede, så hun kunne få den rette hjælp.
Det var alt for denne gang.
Som altid: Pas godt på jer selv og hinanden.