Professor Anton Pottegård så en dag tv-avisen. En ældre gråhåret dame fra Odense stod i kø til den TBE-vaccine, der de senere år har været så omtalt, fordi et stigende antal danske flåter bærer virus.
Hun skulle i hvert fald ikke bides, så hun risikerede at få den frygtede hjernebetændelse.
Pottegård kiggede igen på sit tv. Og tænkte sit.
Der findes ikke flåter, der bærer TBE på Fyn. Det er i hvert fald endnu ikke dokumenteret. Damen lignede heller ikke en, der tog til de få områder i Danmark, hvor flåterne officielt risikerer at bære virus – Bornholm, Tisvilde Hegn og Tokkekøb Hegn. Og hun lignede slet, slet ikke en dame, der – hvis hun endelig indfandt sig i Tisvilde – ville kravle rundt langt væk fra fortove og stier.
For selv om du bor i et område med TBE-flåter, så skal du bevæge dig langt, langt væk fra veje og stier, før du risikerer at blive bidt. Du skal jævnligt gå rundt i krat, gennem højt græs, sådan virkelig være tæt på den vilde natur.
Flåter kan eksempelvis ikke bevæge sig mange centimeter, så de kravler altså ikke rundt i Tisvilde og ender ved iskiosken eller den lokale købmand. De kan kun flyttes, hvis de har sat sig fast på mennesker eller dyr og på den måde transporteres rundt.
Og så har alle flåter selv på Bornholm eller i Tisvilde ikke TBE-virus i kroppen.
Så hvorfor pokker ville den gamle dame på Fyn have en vaccine mod en lidelse, der er om end helt ekstremt sjælden.
Det forstod Anton Pottegård ikke. Han kan forstå skovarbejdere på Fyn, jægere og den slags, men ikke den gamle dame.
Ifølge Anton Pottegård har vi mennesker svært ved at forstå risici. Vi kan blive nervøse og bekymrede og bange, eksempelvis for at falde ned med et fly, selv om det nærmest aldrig sker, og flyvning derfor er uendeligt meget sikrere end at cykle.
Når et privat firma, ejet af en tysk kapitalfond, der lever af at vaccinere danskerne, med det officielt klingende navn Danske Lægers Vaccinations Service så i kampagner går lige til den faglige grænse for, hvad der er fagligt forsvarligt at kommunikere, så forstår man ifølge Anton Pottegård, hvorfor over 100.000 danskere har betalt 1.500 kroner af egen lomme for en vaccine, som han mener, meget få har gavn af.
Det har min gode kollega Katinka Blicher Bolther talt med professoren om. Og Danske Lægers Vaccinations Service.
Alle, der akut får brug for hjælp til fysiske eller psykiske problemer og sygdom, skal nu ringe til samme nummer. I Region Hovedstaden og Region Sjælland skal man ringe til regionens akuttelefon ved akut psykisk krise, mens man i de øvrige tre regioner skal ringe til den regionale lægevagtordning.
Mandag åbnede de to østdanske regioner for den nye styrkede psykiatriske hjælp, så tilbuddet nu er landsdækkende, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Kvinde i overgangsalderen, fortæl mig din region, og jeg skal fortælle, hvor stor chance du har for sundhedsfaglig hjælp.
Min kollega Signe Thomsen fortsætter med at sætte fokus på kvinders sundhed og sygdomme. Hun kan nu berette om store regionale forskelle på, hvor meget hjælp kvinder får til at lindre gener fra overgangsalderen.
Groft sagt er der større chance for, at du får den rette hjælp, hvis du bor øst for Storebælt, end hvis du har bosat dig vest for bæltet. Det viser en opgørelse fra landets største pensionsselskab, PFA, der har analyseret data fra mere end 100.000 kvindelige kunder over 40 år med en sundhedsforsikring gennem selskabet.
»Der er jo ingen grund til at antage, at kvinder på Sjælland har flere generende symptomer end kvinder på Fyn eller i Jylland«, påpeger PFA’s sundhedschef Rikke Bay Haaber.
»Derfor er der uden tvivl mange kvinder, der lige nu ikke får gavn af de seneste års forskning, som har skabt nye indsigter i både symptomer og behandlingsmuligheder«.
I vores ’Hvad gør lægen selv’-serie møder vi Ilse Vejborg, der er cheflæge og screeningschef for det nationale program for mammografi, der skal finde brystkræft tidligt.
Hun møder ofte misforståelser, når det handler om mammografi.
»Mange tror, at vi kan forebygge selve udviklingen af brystkræft ved hjælp af mammografiscreening. Altså så kvinden helt undgår sygdommen. Det kan man ikke. Men vi kan opdage den i et tidligt stadie, som giver kvinden de bedste chancer for overlevelse og for en mere skånsom kirurgisk behandling«.
»Noget andet, mange kvinder ikke forstår, er, hvordan de kan have fået brystkræft siden seneste mammografi. De er kommet hvert andet år, og så får de pludselig kræft – hvorfor? Brystkræft eksploderer ikke pludseligt, det udvikler sig oftest langsomt over år. Canceren skal dog have en vis størrelse og facon, før vi kan se den på vores mammografibilleder«.
Hun har derfor flere råd til alle kvinder. Dem kan du læse her.