Det er dejligt, at lægevidenskaben har opfundet lægemidler, der kan afhjælpe kropslige gener og kurere sygdom.
Men medicin er ikke slik. Ingen virkning uden bivirkning.
Derfor skal hjælpen altid opvejes mod de gener, skader og sundhedsproblemer, som selve lægemidlet kan medføre. Lægerne accepterer ret alvorlige bivirkninger, hvis sygdommen er livstruende eller alvorlig – tænk på kemoterapi, der nærmest er en kemisk tæppebombning af kroppen i kampen mod cancerceller. Her accepteres hårtab som en af de mindst problematiske bivirkninger ved behandlingen. Alternativet er jo forværring af kræftsygdommen.
Så tag nu det her lægemidlet, hvor indholdsstoffet hedder finasterid. Som boomer i øjeblikket. Hvor der alene på et år er kommet 23 procent flere i den medicinske behandling.
Du skal vide, at det kun er mænd, der må tage lægemidlet. Men læs, hvad der står i indlægssedlen: Kvinder, der er eller vil være gravide, »må ikke røre ved knuste eller knækkede tabletter«, da de kan optage indholdsstoffet gennem mund eller hud, hvilket vil kunne »medføre misdannelser af kønsorganerne hos drengebørn«.
Mænd i behandling skal også være særligt opmærksomme.
»Hvis din kvindelige partner er gravid eller kan blive gravid, skal du undgå, at hun kommer i kontakt med din sæd (du kan f.eks. bruge kondom)«, som der står på indlægssedlen til lægemidlet.
Halløj for et lægemiddel, der kan gives til mænd mellem 18 og 41 år.
Hvad er bivirkningerne så? Op mod 1 ud af 100 oplever ifølge Lægemiddelstyrelsen nedsat sexlyst, impotens eller nedtrykthed samt, mere alvorligt, depression og angst, som er rapporteret sjældnere, hvorfor det ikke kan opgøres i absolutte tal.
Jaja, det er et kradsbørstigt stof. Men hvad behandler det så, tænker du? Og her er svaret altså ikke cancer, hvorfor alvorligere bivirkninger skulle kunne tolereres, men derimod arveligt hårtab!
Lægemiddelstyrelsen går nu på grund af den store vækst i brugen af stoffet ud og oplyser både læger og mænd om, at de skal kende og nøje overveje bivirkningsprofilen, før de igangsætter behandling.
Men hvorfor tillader man overhovedet et lægemiddel mod hårtab, når behandlingen blot er mod hårtab?
Både Lægemiddelstyrelsen og speciallæger, der arbejder med problemstillingen, mener, at der er grund til, at behandlingen er på markedet.
»Vi står ikke og vil forbyde det her, for der kan være tilfælde, hvor et meget voldsomt hårtab i ung alder kan være så stor en psykisk belastning, at medicinsk behandling sagtens kan være relevant. Og lige nu har vi ingen viden om, at det bruges forkert«, siger Line Michan, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.
I vores ’Hvad gør lægen selv’-serie er vi kommet til specialet plastikkirurgi. Og de læger deler sig i to lejre. De plastikkirurger, der arbejder i det offentlige og afhjælper brandsår, kræftsygdomme og ulykker. Og dem, der arbejder med skønhedskirurgi i det private.
Jennifer Berg Drejøe kender begge arbejdsområder, for hun er uddannelsesansvarlig overlæge i plastikkirurgi på Rigshospitalet. Så det er hende, der har ansvar for alle de plastikkirurger, der uddannes – og hvor nogle efter endt uddannelse søger mod privathospitalerne.
Og hun kunne aldrig selv forestille sig at få en kosmetisk operation. Af en eneste grund:
»Jeg skulle trækkes til det, jeg er meget opmærksom på ar. Det fylder alt for lidt for dem, der ønsker operation. Ar kan give smerte, følelsesløshed, det kan stikke og prikke og give jagende fornemmelser. Nogle bliver kede af deres operation – på grund af arret. Det skal man virkelig tænke over«.
»Ved brystforstørrende operationer oplever 40-70 procent af kvinderne følelsesforstyrrelser og smerter i deres ar efterfølgende. De vil ikke undvære operationen, men de har gener. Ar har vi alle haft alt for lidt fokus på«.
Mange kvinder er ikke ordentligt informeret om symptomer i overgangsalderen. Og hjælpen er geogratisk ulige fordelt.
Det får medstifter af foreningen Menokind Maria Trier, der arbejder for at udbrede viden om overgangsalderen og forbedre sundhedsvæsenets tilgang til kvinder med generende symptomer, til at komme med et forslag.
»Alle kvinder burde få et brev om overgangsalderen i e-boks, når de fylder 40 år. Brevet skal helt enkelt oplyse om, hvad overgangsalderen er, og hvilke symptomer det er værd at være opmærksom på i de kommende år«, foreslår Maria Trier.
Hun understreger, at mange kvinder ikke er klar over, at overgangsalderen begynder, mange år før menstruationen ophører.
Det er helt almindeligt at opleve de første symptomer i begyndelsen eller midten af 40’erne – sågar i slutningen af 30’erne – selv om gennemsnittet for, hvornår danske kvinder stopper med at have menstruation, er 52 år.
Det var alt for denne gang. Som altid, pas godt på jer selv og hinanden.