Blodårer er kroppens vandrør, der allerhelst skal føre strømmen af blod gnidningsfrit rundt i kroppen. Men som en vandhane kan stoppe på grund af forkalkning, kan det samme ske i blodårene. Det skyldes fedtaflejringer. Og åreforkalkning kan føre til blodpropper.
Ifølge tal fra 2024 fra Hjerteforeningen dør en ud af fem danskere af hjerte-kar-sygdomme, der i langt de fleste tilfælde skyldes åreforkalkning.
Det er genetisk, hvem der er i risiko for at få blodpropper. Nogle mennesker kan leve usundt hele livet og vil aldrig få en blodprop, mens andre får kredsløbsproblemer, selvom de lever sundt.
Det kan ikke ses på overfladen – om det gælder dig, men kan afsløres ved en screening.
»Spørgsmålet er så, i hvilken alder man får mest ud af screening for åreforkalkning: 40, 50, 55-årsalderen? Det svar får vi om et par uger på den europæiske hjertekongres i München«, siger professor i karkirurgi Henrik Sillesen.
Netop det kom der svar på ved kongressen i lørdags, og resultatet kan du læse om her.
Men det stopper ikke her. Vi kan stadig blive klogere.
»Næste spørgsmål er så: Hvor stor vil effekten være, hvis de udpegede bliver behandlet tidligt? Det svar kommer om fem år fra det studie, jeg fik sat i gang, mens jeg var i Novo Nordisk Fonden«, siger Henrik Sillesen.
Han har beskæftiget sig med åreforkalkning i mere end 35 år og har været med til at forske i, hvordan man bedst mindsker risikoen for, at folk får blodpropper.
»Min drøm har altid været, at vi finder dem, der risikerer en blodprop om 15-25 år. Altså længe før de får den. Så de kan blive behandlet med medicin«, siger professoren.
Et af professorens bedste råd til alle – ligegyldigt om du er i risikogruppen for åreforkalkning eller ej – er, at du skal leve sundt. Men som han også siger: Livet må ikke blive for surt.
Drømmer du om en smertefri fødsel? Det lyder i hvert fald utroligt tiltalende. Men det er ifølge fødselslæge Marianne Johansen selvmodsigende. En fødsel er per definition smertefuld.
I seneste udgave af Politikens serie Hvad gør lægen selv?, har min kollega Lars Igum talt med fødselslægen, om smertelindring under fødslen, om hvilke råd hun har givet sine svigerdøtre før deres fødsler og om hendes egne fødsler.
Selvom smerte følger med fødslen, er der stor grund til at være tryg, hvis du skal føde i Danmark.
»Mødredødeligheden i Danmark er mere end halveret, og spædbarnsdødeligheden er også faldet signifikant i min tid. Danmark er et af de sikreste lande i verden at føde et barn i. For barnet og moren«, fortæller Marianne Johansen.
Fødselslægen fortæller desuden om en oplevelse, hun aldrig vil glemme, hvor både mor og barn blev reddet under en kompliceret fødsel.
»Et nyere positivt eksempel var en kvinde, der blev overflyttet til os med svær, svær, svær svangerskabsforgiftning. Fosteret var sikkert ikke levedygtigt, og hun skulle forløses lynhurtigt, så vi ikke også mistede hende. Med neonatologernes hjælp overlevede barnet overraskende og har det fint i dag – trods en fødselsvægt under 500 gram«.
»Mor klarede det også, selv om hun var så syg, så syg, og jeg er stadig i dialog med hende. Så mirakler sker, også når det ser sortest ud«.
I denne uges brevkasse får Bente Klarlund spørgsmålet, om kaffe har en positiv eller negativ indvirkning på hjerterytmen. Og nu du må endelig ikke få kaffen galt i halsen - tværtimod kan du roligt slupre videre.
Kaffe0 – i moderate mængder – kan være godt for dig og dit hjerte. Selvfølgelig, som med alt andet: Alt med måde, som Klarlund skriver i en anden artikel.
Men faktisk anbefaler Hjerteforeningen, at du drikker tre til fire kopper kaffe om dagen. Det er et hjertesundt indtag, som Bente Klarlund skriver.
Husk på: Livet må ikke blive for surt, så nyd din kaffe, måske endda en enkelt flødebolle og hav en fortsat dejlig tirsdag.