Kære læser
Jeg har et blødt punkt for domkirker og et blødt punkt for Italien, så hvad er en større lækkerbisken end en artikel om italienske domkirker? En guide til syv styk. Fra Salerno i syd til Torino i nord. Lige til at gemme til næste gang din rejse går sydpå til Italien.
Undervejs dernedad kan du så tage to stop undervejs (hvis du er af sted i egen bil eller har kastet dig ud i en togtur) for at lægge ekstra oplevelser til din Italiensrejse.
Først en lille times kørsel fra Berlin, hvor du kan overnatte i en lille hytte ved en sø, der er noget meget anderledes og et kærkomment pusterum fra den pulserende tyske hovedstad.
Og så i schweiziske Stans, hvor en gammel kabelbane og derefter en særlig svævebane tager dig op til toppen af bjerget Stanserhorn – med udsigter, der får dig til at snappe efter vejret.
Vil du hellere blive hjemme, er en ny bog om sønderjyske rejseoplevelser måske relevant. Der er også mere gods i det sønderjyske kaffebord end i en tiramisu. Og der er både domkirker i Ribe og Haderslev at besøge.
God rejse- og læselyst