Kære læsere
Jeg håber, I har haft en dejlig sommer.
Her på redaktionen har vi blandt andet været i Norge, på Fyn og så langt væk som Sydamerika, og vi glæder os til at servere masser af nyheder om rejser og turisme her i efteråret.
Vi starter i Europa, hvor vi i aftes kunne opleve en delvis solformørkelse og i enkelte lande en fuldstændig solformørkelse. Forinden talte vi med en familie, der gik efter den fulde og derfor rejste til Spanien for at opleve det særlige syn. Hvis I er blevet inspireret, så kan vi afsløre, at det næste år kan opleves i blandt andet Nordafrika og skulle blive særligt godt i Egypten.
Min kollega Tina Krongaard har denne sommer skrevet om turister fra Italien, Frankrig og Spanien, der i stigende grad kommer til Danmark. Det er dels kulturen og dels fordi de gerne vil væk fra varmen i Sydeuropa.
Denne sommer var jeg et smut i Fårup Sommerland for at opleve et nyt initiativ. Forlystelsesparken uddeler gratis solcreme til gæsterne, så de kan undgå at blive forbrændte. Det oplevede jeg selv i norske Kristiansand Dyrepark sidste sommer, og det var meget brugbart.
God læselyst