0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Boston Dynamics
Foto: Boston Dynamics
Nyhedsbrev - Tech og Viden

New York-politikere vil forbyde politiet at bruge robothunde, der kan dræbe

Ja, du læste rigtigt: Byrådet i byen over dem alle, New York, skal diskutere et forbud mod bevæbnede politi-robothunde.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser,

Hvordan ville du have det med, at politiet brugte bevæbnede robothunde? Hunde, der ved hjælp af automatisk ansigtsgenkendelse og kunstig intelligens kunne finde frem til formodede kriminelle og eventuelt passivisere dem?

Du har måske tænkt over muligheden som noget, der ligger fjernt ude i fremtiden. Eller som lutter fantasi fra science fiction-film som Black Mirror.

Så kan jeg fortælle dig en ting: Sådan har de det ikke i byrådet i New York. Tværtimod. Nogle af byrådsmedlemmerne er så opskræmte over forsøg, der allerede finder sted med politi-robothunde ude i New Yorks gader, at de på forhånd vil forbyde dem at bære våben.

Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Se robot-politihunden

Det er to demokratiske medlemmer af byrådet i New York City, Ben Kallos og Vanessa Gibson, der står bag det nye lovforslag, som blev fremlagt 18. marts. Og som altså vil forbyde, at »New York City Police Department (NYPD) bruger eller truer med at bruge bevæbnede robotter eller bruge robotter på en måde, der med stor sandsynlighed kan forårsage død eller alvorlige fysiske kvæstelser«.

Forslaget kommer, efter at avisen New York Post i slutningen af februar viste optagelser af en ganske vist ubevæbnet robotpolitihund på 35 kilo, der gik rundt og patruljerede i New York-bydelen Bronx (du kan se det her).

Det fik den demokratiske toppolitiker og kongresmedlem for netop New York, Alexandria Ocasio-Cortez, til at fare i flint: »Nu testes landbaserede robot-overvågningsdroner i ikke-hvide lavindkomstområder med underfinansierede skoler«, skrev hun på Twitter og foreslog, at man netop brugte flere penge på skoler end på forsøg med robothunde.

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix
Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Ingen garanti

Boston Dynamics, der står bag robothunden, har over for det amerikanske netmedie Wired understreget, at det per kontrakt forbyder sine kunder at udstyre firmaets robotter med våben eller andet, der kan skade folk.

Og ifølge menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, der gjorde mig opmærksom på sagen, har firmaer som Paravision, Skydio og Clearpath Robotics lignende bestemmelser.

Men, skriver Human Rights Watch: »Den slags kontraktlige forpligtelser er en begyndelse, men der er brug for love, som kan sikre, at politiet ikke ignorerer disse farer, efterhånden som de udvider deres brug af kunstig intelligens og kommende teknologier. At man forpligter sig til ikke at bevæbne robotter vil ikke hindre en fremtid med digital dehumanisering og automatisk drab«.

Bemærk lige den lovgivningsmæssige tankegang bag de to New York-politikeres forslag: Tingene går lige nu så stærkt, at de to demokrater foreslår en forebyggende lovgivning: Den her vej skal I bare ikke gå.

Men skræmmende sager, ik’?

Det er vist tid til en kop kaffe, inden du læser videre...

Dawn Chua/Ritzau Scanpix
Foto: Dawn Chua/Ritzau Scanpix

Automatisk ansigtsgenkendelse

Amerikansk politi har allerede gjort masser af forsøg med automatisk ansigtsgenkendelse, der er en del af den her diskussion, fordi det jo også er noget, man i teorien kunne udstyre en robothund med, så den kunne fange mistænkte. Men også her er der problemer.

Jo flere overvågningskameraer, man har (mange oprindelig affødt af terrorfrygt), des flere billeder af folk får man nemlig, og jo sværere bliver det manuelt at gå det hele igennem. Med automatisk ansigtsgenkendelse kan det gøres maskinelt, og overvågningen bliver hurtig og effektiv. Og dog...

For det har vist sig, at automatisk ansigtsgenkendelse bl.a. har haft svært ved at skelne sorte amerikanere fra hinanden, så når de er blevet stoppet af amerikansk politi, er de blevet forvekslet med tidligere forbrydere og behandlet derefter. Ofte helt forkert (tænk lige, hvis en bevæbnet robothund også tog fejl...).

Derfor har foreløbig 13 amerikanske byer indtil videre forbudt politiet at bruge automatisk ansigtsgenkendelse, viste en oversigt fra Innovation & Tech for nylig.

Mads Pedersen
Illustration: Mads Pedersen

Giv os vores ansigter tilbage!

Men teknologien breder sig. Læs endelig vores techjournalist Julie Gindrups helt forrygende artikel om, hvad en milliardær-far brugte teknologien til. Mod sin egen datter...jeg siger ikke mere.

Det store perspektiv er, at vores ansigter ikke længere er vores egne: Vi overvåges mere og mere, og i kraft af ny teknologi kan vores identitet på få sekunder blive afsløret af vidt fremmede – eller af stater og magthavere.

Det har fået en række organisationer i organisationen European Digital Rights (EDRI), herunder den danske IT-Politisk Forening, til at iværksætte kampagnen Reclaim Your Face – kræv retten til dit ansigt tilbage. For hvad er det egentlig, der sker, når vi hele tiden og overalt kan blive overvåget og genkendt? Vi ændrer adfærd...præcis lige som vi opfører os anderledes i pauser og frikvarterer, end når chefer og lærere er til stede.

»Når vi bliver overvåget, ændrer vi adfærd og censurerer os selv«, lyder det helt enkelt på kampagnens hjemmeside, der også taler om en ond cirkel af magtmæssig ulighed: »De magtfulde overvåger de magtesløse«.

Tag selv et tjek på kampagnesiden, som du kan se her. Den indeholder også andre overvågningsaspekter. Men det med de magtfulde og de magtesløse er også, hvad Alexandria Ocasio-Cortez var inde på i forhold til politiets robothunde i Bronx (ovenfor).


Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Tilbud til dig

Tiden er inde til at gøre reklame for nogle tilbud til dig.

For det første: En del har spurgt mig, om vi ikke kunne forklare alt det der med algoritmer helt forfra. Vi taler jo om dem hele tiden i forhold til automatisk ansigtsgenkendelse og sågar offentlig sagsbehandling. Så nu har jeg lavet en relativt enkel spørgsmål-svar-’explainer’, som du kan se her. Hvis jeg er heldig, synes du måske endda, at den indimellem er lystig.

Det andet: Onsdag kan du deltage i en eksklusiv forpremiere på filmen Coded Bias, som vi viser i samarbejde med Cph:Dox og ingeniørforeningen IDA. Bliver der kø, som på tegningen? Nej...coronaen... Så det hele foregår online, herunder den efterfølgende debat mellem den radikale folketingspolitiker Kristian Heegaard, vicedirektør Birgitte Eiriksson fra tænketanken Justitia) samt mig selv, Michael Jarlner. Debatten modereres af journalist og stifter af Bitbureauet, Henrik Chulu. Men du skal melde dig til - gør det her.

Hvis du har lyst til at forberede dig på filmen, læse mere om emnet eller præsentere dine elever for en samlet artikelpakke, så kan vi også det: Vi har lavet en såkaldt digital samling, Hemmelige Koder (tryk her), hvor vi har samlet en række spændende artikler om automatisk ansigtsgenkendelse, kunstig intelligens og algoritmer i alt fra TikTok til kommunen.


Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix
Foto: Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix

Til allersidst

Til lykke, kære læser: Som dem på fotoet kan du nu fejre, at du nåede helt til enden af dette nyhedsbrev.

Hvis du skulle have fået lyst til at anbefale dette nyhedsbrev om Tech & Viden til andre, så kan de tilmelde sig kvit og frem ved at trykke her. Et lille påskeæg, næsten.

Tak for du læste med. Vi ses forhåbentlig.

Jeg ønsker dig en fantastisk og coronafri påske...og ellers: Rigtig god bedring, hvis du er en af de ramte.



Explainer: Hvad pokker er en algoritme?


Automatisk ansigtsgenkendelse


Overvågning på dansk


Astrid Haug skriver


Klima


Annonce

For abonnenter

Annonce