Kære læser,
Vi kan jo nok blive enige om, at det kan kaldes terror, hvis man sprænger en politistation i luften i den virkelige verden. Men er det også terror, hvis man planlægger at bombe en politistation i et ganske almindeligt videospil som Minecraft?
Militærdomstolen i den russiske region Krasnojarsk er ikke i tvivl: Ja! Så torsdag i sidste uge idømte domstolen den 16-årige Nikita Uvarov en fængselsstraf på fem år. To af hans venner slap med betingede domme på henholdsvis tre og fire år (taler du russisk, så kan du finde omtalen i avisen Novaja Gaseta her).
Det er en sag, der har flere lag i sig – og nogle, du selv kan blive tvunget til at tænke over meget snart.
Plottet
Det første lag er det umiddelbare: Selve sagen. Den går, ifølge det russiske medie Meduza (engelsk udgave her), tilbage til sommeren 2020, da de tre teenagere hængte plakater med politiske slagord op på en af det russiske sikkerhedspoliti FSB’s bygninger i den sibiriske ny Kansk.
Da politiet sidenhen gennemgik drengenes mobiltelefoner, fandt de planer om at sprænge en virtuel FSB-bygning i luften, inde i computerspillet Minecraft. Det fik anklagerne til at beskylde dem for at forberede og indøve et terrorattentat mod det magtfulde FSB, der er en russisk aflægger af sovjettidens berygtede KGB. Og en militærdomstol var altså enig.
De plakater, det hele begyndte med, hængte drengene i øvrigt op som 14-årige. De indeholdt slagord til fordel for den anarkistiske matematiker Asat Miftakhov, der fik seks års fængel for at smadre vinduer ind til et af Putin-partiet Forenet Ruslands partikontorer.
Tolerancetærsklen er som bekendt lav i Putins Rusland, og altså ikke bare i virkeligheden, men også i det digitale spil- og parallelunivers.
Metavers
Det fører naturligt mod sagens næste lag: Perspektivet i forhold til det gryende metavers (det kommer vi til at gøre meget mere ved i den kommende tid, så er du ikke helt med på, hvad metaverset er endnu, så rolig. Men her er en intro, klik).
Men kort fortalt: Metaverset er det digitale parallelunivers til virkeligheden, som Facebookstifteren Mark Zuckerberg senest har bebudet, han vil ansætte 10.000 til at udvikle. Han har sågar døbt sit nye holdingselskab »Meta«, så man ikke er i tvivl om retningen.
Metaverset er en sammensmeltning af spiluniverset og nye, billigere og smartere 3D-briller, der igen kan kombineres med sociale platforme og mødesteder som Facebook, Zoom og Teams. Samt kombineres med blockchain og kryptovalutaer, der i mange tilfælde kan omveksles til dollar, euro og kroner. Der er således flere broer mellem den digitale og den ’rigtige’ fysiske verden.
Forestil dig, at du i stedet for at deltage i Teams-møder hjemmefra, iført synligt slips og skjorte samt natbukser under bordet simpelthen deltager med en frisk avartar af dig selv – måske i en lækker digital bygning i stedet for firmaets triste mødelokale i den fysiske verden.
Man vil, sådan lyder visionen, kunne opdyrke dette digitale univers yderligere, så man også får sine fælles oplevelser med venner og kolleger dér. I nogle spil kan man allerede gå til koncerter sammen, men Zuckerbergs tænker meget større. Han har dog næsten tre milliarder aktive brugere rundt om i verden.
Nu kommer vi tilbage til sagen om de tre russiske drenge: For efterhånden som spil og virkelighed smelter mere og mere sammen, så vil opfattelsen af forbrydelse måske også gøre det. Er det eksempelvis i orden at holde møde for en terrororganisation i metaverset, hvis organisationen er forbudt i dit land?
Og...hvis du planlægger terror i en digitaliseret version af virkeligheden, hvor meget skal der så til, førend vi mener, at det svarer til virkeligheden? Den russiske militærdomstol i Krasnojarsk var ikke i tvivl...
Figurer fra 'The Sims 2'. Den første udgave af spillet udkom for 25 år siden. Vi er nu oppe på fjerde version af spillet. Der udkommer løbende opdateringer til spillet, der introducerer nye objekter og steder. Det er samtidig et af de steder, udgiverne Maxis kan blive ved med at tjene penge på spillet.
Kulturkamp
Det tredje lag i diskussionen er kulturpolitisk. For sagen om de tre teenagedrenge er kun ét eksempel på, hvordan russiske myndigheder tager nettet alvorligt, fordi man frygter mobilisering imod styret alle steder fra. Og det gælder også styrets værdier.
Så Putin-styret fører også kulturkamp i spiluniverset, hvad vores techjournalist Alexander Sjöberg kunne fortælle om i weekenden: Den seneste udgave af computerspillet ’The Sims’, der er et af verdens mest kendte spilbrands med mange millioner fans og spillere, udkommer ikke i Rusland.
Årsag: En russisk lovgivning, der retter sig mod såkaldt ’homopropaganda’, gør det ifølge spillets udviklere Maxis umuligt at udkomme med udvidelsen »Den Store Dag«. I spillet er det nemlig muligt at blive gift med en af samme køn, ligesom et homoseksuelt par ved navn Dominique og Camille vil befolke spillet og allerede fylder ganske meget i spillets promoveringsmateriale.
Eftertanke
Når vi er færdige med at ryste på vores hoveder over den slags, så en eftertanke: Tager vi egentig selv computerspillet alvorligt som kulturpolitik? Man yder rask væk støtte til dansk film for at understøtte danske værdier og skabe alternativer til Hollywood, men har vi fokus nok på de computerspil, der for længst er blevet en konkurrencedygtig milliardindustri?
Jeg faldt over denne lille video (klik her) fra den danske forsker Ida Jørgensen fra IT Universitetet i København, der har en hel afdeling for computerspil (se nogle af deres spændende sager her).
I videoen fortæller Ida Jørgensen om kønsrepræsentationerne i videospil, hvor der nok er kommet flere kvinder med ind i spiluniverset, men kønsrollerne sker der ikke nødvendigvis så meget med? Se selv hendes video.
For nogle år siden var det iøvrigt USA’s ekspræsident Donald Trump, der fyrede så meget op under debatten om voldelige computerspil, at supermarkedsgiganten Walmart midlertidigt fjernede alle sine computerspil fra hylderne...mens man fortsatte salget af rigtige skydevåben (se en oversigt fra 2019 fra amerikanske Vox her).
Tak
Tak for du læste med. Nedenfor er der som vanligt en stak super spændende artikler, som jeg håber, du kan have glæde af.
Du er som altid velkommen til at skrive ris, ros og tip til mig på mailen: michael.jarlner@pol.dk.
Du må – også som altid – gerne sprede det på alle måder lykkelige budskab, at andre kan få deres helt eget nyhedsbrev kvit og frit, hvis de tilmelder sig her.
Til jer, der er på ferie og ski: God tur ned ad løjperne.
Til alle jer andre: Hav en forrygende uge.
