Kære læser,
Meget af sommeren er gået med at diskutere den digitale velfærdsstat. Eller rettere: Den er gået med at diskutere en offentlig digitalisering, der med fænomener som MitID og NemID har sendt så mange i dørken, at op mod en fjerdedel af den voksne befolkning har svært ved at følge med.
»Det truer deres retssikkerhed i mødet med den digitale offentlige sektor og medvirker til at reproducere social ulighed«, skriver den juridiske tænketank Justitia i en rapport om »digitalt udsatte«.
Kort sagt: Vores velfærdsstat er i dyb krise. Folk, der i årevis har betalt skattepenge til den, bliver afskåret fra den. Får ikke det, de har betalt til. Bliver svigtet af en velfærdsstat, hvor alt fra bestilling af sundhedskort til anmodning om sociale ydelser og anmeldelse af cykeltyveri som udgangspunkt skal foregå digitalt.
»Deres manglende digitale kompetencer kan betyde, at borgere, der hidtil har været velfungerende, bliver reduceret til ressourcesvage borgere i mødet med den digitale offentlige sektor, eller at en allerede eksisterende udsathed forstærkes«, påpegede Justitias vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson, ved offentliggørelsen af rapporten i juli:
»Vi risikerer altså en yderligere skævvridning af samfundet, hvis vi ikke hurtigt får taget hånd om de digitalt udsatte borgere«, tilføjede hun.
Siden har Politiken sat fokus på det i artikelrækken Den Digitale Underklasse og er blevet dænget til i mails fra ulykkelige danskere.
De udstødte
Man kunne have troet, at så massiv en krise ville være et hovedtema, da Danmarks tre kandidater til posten som statsminister efter det kommende valg – nuværende statsminister Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann–Jensen (V) – søndag aften tørnede sammen i en tv-debat i Danmarks Radio.
Men statsministeren nævnte ikke krisen med ét ord.
Søren Pape Poulsen gjorde det heller ikke.
Jakob Ellemann–Jensen fra det Venstre, der engang førte sig frem som forkæmper for individets rettigheder i mødet med staten, var ligeledes tavs om emnet.
Og ordstyreren, journalisten Kim Bildsøe Lassen ...? Han syntes tilsyneladende heller ikke, det var værd at spørge ind til.
Arne og Ghita
På den måde var alt, som det plejer: I lyntempo handlede TV-debatten om det, der optager journalister og politikerne selv. Om taktik, om mink og om Arne-pension, men ikke om en voksende underklasse af digitalt udstødte.
I værste fald forpasser vi nok en gang chancen for at modernisere vores velfærdsstat til gavn for borgerne. Vi risikerer at tralle videre med en illusion om, at Danmark er verdensmester i en digitalisering, der imidlertid kobler flere og flere af.
Eller som skuespilleren Ghita Nørby for nylig sagde til Politiken: »For nogle år siden, for en hel del år siden, var vi stolte af det velfærdssamfund, vi havde. Jeg ved ikke, hvor det blev af«.
Så lad os håbe, at tv-debatten søndag var den sidste debat, hvor politikerne ikke aftvinges et svar på problemerne. Ellers kan det valg, der endnu ikke er blevet udskrevet, men alle alligevel venter på, ende som endnu en forspildt mulighed.
Kontrollen med vor tids digitalisering handler om andet end det, politikerne kunne tænke sig, at amerikanske techgiganter som Facebook gjorde. Den handler i høj grad også om, hvad de rent faktisk selv kunne gøre noget ved og er ansvarlige for herhjemme.
Det vender vi tilbage til nedenfor, men lad os lige tage en pause. Så først til noget helt andet...
En ung pige
Fredag var jeg i København til forpremiere på kunstmuseet Charlottenborg, der i samarbejde med Meta (Facebooks moderselskab) er aktuel med en udstilling, der bygger bro mellem klassisk kunst og det kommende metavers.
»Female Gaze«, det kvindelige blik, hedder udstillingen, hvor du ved hjælp af et par virtual reality-briller (VR) får mulighed for at at skabe din egen version af den danske kunstner Peter Ildsteds maleri En ung pige, der renser kantareller (1892).
Udstyret med VR-briller og et par joysticks i hånden træder du så at sige ind i en tredimensionel udgave af billedet, som du derefter kan ændre: Du kan rejse pigen med kantareller op fra hendes stol, gøre hende enten aggressiv eller balletagtig, ændre maleriets lyssætning, beskæring og så videre.
Man bevidstgøres om en række kunstneriske valg, og derfra kan ens egne tanker jo selv flyve videre: Hvad havde det gjort ved vores kønsopfattelse, hvis kvinden havde stået med en hammer og banket rust af en maskine i stedet for at rense kantareller? Hvad hvis hun havde været en mand eller flydende køn?
Det er naturligvis hele pointen, ikke mindst det med kønsstereotyperne, for som det hedder i en pressemeddelelse:
»Gennem årtier har man diskuteret, hvordan kvindeskildringer i kunst, film, reklamer og medier fastholder patriarkalske strukturer i samfundet. VR-oplevelsen The Female Gaze er inspireret af og bygger videre på tanker om, hvordan store dele af kunst- og kulturverdenen historisk har været underlagt det mandlige blik, The Male Gaze«.
Praktik
VR-oplevelsen kan opleves i biografen på Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1 i København. Og forestillingen løber frem til 18. september, er gratis at se, og har åbent tirsdag-søndag kl. 12.00-17.00.
I et lidt større perspektiv er udstillingen et blik ind i, hvordan virtual reality-briller og det, der er ved at udvikle sig til et nyt metavers, kan forandre både uddannelse og dannelse, fordi ting bliver mere levende og interaktive. (hvis du har glemt, hvad metaverset er, så klik evt her)
Om det så er en techgigant som Meta, vi har lyst til at gøre til et omdrejnigspunkt for den udvikling, bør vi diskutere. Sommerens debat om den såkaldte Chromebooks-sag og skolernes brug af Google Workspace viste os, at mødet mellem amerikanske techgiganter og danske (europæiske) værdier er alt andet end uproblematisk.
Datatilsynet
Chromebooks-debatten understregede også noget andet: Behovet for et stærkt Datatilsyn, der kan sikre, at vores – og vores børns – privatliv respekteres. Også når det udfordres af multinationale techgiganter med rod i et USA, der i den sammenhæng står et helt andet sted end Danmark og resten af EU.
Sagen om Helsingør Kommune, som Datatilsynet indtil videre har pålagt at opgive brugen af Google Workspace, har imidlertid også vist noget andet: At skoler og kommuner har brug for et tilsyn, der kan arbejde hurtigt, så sager ikke træker ud og ender i panik som i Helsingør.
Og opgaverne bliver ikke just mindre: Hvis der er en sammenhæng mellem kunstudstillingen på Charlottenborg, digitaliseringen af den offentlige sektor og Chromebook-sagen, så er det, at sagsmængderne kun har en retning: Mer’, mer’, mer’...
Med metaversets komme er det imidlertid ikke bare sagsmængderne, der vil vokse. Det vil også kompleksiteten i det, Datatilsynet skal overvåge. Så hvad gør politikerne? Tegningen ovenfor giver dig et praj, ellers må du læse videre for at finde svaret.
Hug!
Svaret: I det finanslovsforslag for næste år, som regeringen netop har fremlagt, vil de skære i Datatilsynet.
Hvor Datatilsynets bevilling for i år lyder på 54,5 mio. kroner, så vil den socialdemokratiske regering over de næste tre år beskære tilsynet med 10 millioner kroner, altså med næsten en femtedel. Forpersonen for Ingeniørforeningen IDA, Laura Klitgaard, er en af dem, der undrer sig:
»Det er noget tonedøvt af regeringen tilsyneladende at nedtone behovet for et stærkt, uafhængigt tilsyn. Vi har som samfund haft travlt med at digitalisere, men hverken dataetikken eller cybersikkerheden har fået den nødvendige opmærksomhed undervejs, og alt peger på, at behovet for rådgivning, tilsyn og behandling af klager kun vil vokse«, skrev hun i en kommentar, som bl.a. ItWatch gengav.
Det lader vi lige stå.
Tak for nu
Du er som altid velkommen til at skrive til mig med tip og/eller ideer og/eller kommentarer: michael.jarlner@pol.dk.
Du er også velkommen til at deltage i debatten om digitalisering. Måske var det værd at spørge, din lokale folketingskandidat, hvad vedkommende har af bud på en løsning af de problemer, vi alle efterhånden kender til. Jeg hører gerne, hvad de svarer dig.
Og til sidst: Hvis du mener, at der er folk omkring dig, som MÅ have dette nyhedsbrev selv, men ikke kender til det, så hjælp dem! De kan få deres helt eget og ganske gratis eksemplar ved at trykke her.
Jeg håber, du får en forrygende uge.