Kære læser
Weekenden står for døren, og med den er det tid til ugens sidste nyhedsoverblik fra os. Her kan du læse om, at Læger uden Grænser kritiserer en nødhjælpsorganisation i Gaza for at være »et blodblad maskeret som nødhjælp«.
Bagefter kan du læse om, at belgisk politi åbner hvidvaskundersøgelser af en europæisk betalingsgigant, efter Politiken sammen med flere internationale medier har bragt afsløringer om selskabet.
I Østersøen kan forskere nu dokumentere, at torskene i farvandet simpelthen er skrumpet. Og til sidst viser en evaluering, at brandindsatsen, da Børsen brændte, blev vanskeliggjort af, at flere brandfolk mødte op af sig selv.
Læger uden Grænser kritiserer organisation for at være »et blodblad maskeret som nødhjælp«
Mere end 500 er dræbt, og næsten 4.000 er blevet såret i forsøget på at skaffe mad ved et af de steder, hvor den amerikansk- og israelskstøttede organisation GHF har uddelt mad i Gaza.
Det får nu Læger uden Grænser til at rejse kritik af uddelingen og kalde det en dødsfælde. De mener, at organisationen bør afvikles øjeblikkeligt.
Organisationen har tidligere fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og for at omgå det normale nødhjælpssystem i Gaza.
Flere gange har der været kaotiske omstændigheder og skudepisoder ved GHF-uddelingssteder.
- Michael Jarlner:Børn dør af tørst i Gaza, bomberne regner ned over Iran, og verden forandrer sig for vores øjne
- Han er Trumps evangeliske leder: Nu skal han stå i spidsen for nødhjælp i Gaza
Belgisk politi åbner hvidvaskundersøgelse af europæisk betalingsgigant efter afsløringer
Politiet i Belgien har indledt en undersøgelse af en af verdens største betalingstjenester, Worldline. Det sker, efter at Politiken i samarbejde med flere internationale medier har afsløret, hvordan Worldline i årevis har muliggjort betalinger for milliarder på lyssky netsider såsom falske datingsites og ulovlige kasinoer.
»Anklagemyndigheden i Bruxelles indleder en undersøgelse af hvidvask af penge i forbindelse med Worldline«, skriver den belgiske myndighed i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen fokuserer på den belgiske afdeling af Worldline-koncernen i Bruxelles. Det var her, at betalingsgiganten i 2014 oprettede en særlig afdeling, som fik til opgave at tiltrække såkaldte højrisikokunder. Det er kunder, som opererer i brancher, hvor risikoen for svindel, hvidvask, scam og misbrug er langt større end normalt. Men gambling, online dating og pornoindustrien er samtidig økonomisk attraktiv, da brancherne kan være særdeles indbringende.
»Worldline bekræfter indledningen af en undersøgelse for hvidvaskning af penge af Bruxelles’ offentlige anklager efter nylige artikler. Worldline vil samarbejde med myndighederne«, skriver Worldline i en kortfattet udtalelse.
- Nyhed: Flere danske virksomheder snydt på hjemmesider forbundet til danskejet virksomhed i Dubai
- Afsløring: Dansker med luksusliv i Dubai har skabt millionforretning, der lukrerer på snyd verden over
- Forklaring: Sådan bliver tusinder snydt af fuphjemmesider
Der er stor forskel på størrelsen af de torsk, der fanges ud for Bornholm i dag og for lidt under 40 år siden. Til venstre ligger biologen Eero Aro i 1987 og krammer en en meter lang, 22 kg tung hun-torsk i sin favn. Til højre står biolog og ph.d. Kwi Young Han med en fuldvoksen torsk i hånden, som blev fanget i 2021 i det bornholmske bassin i Østersøen i forbindelse med deres aktuelle forskning.
Torsk i Østersøen er skrumpet dramatisk og er genetisk forandret på blot 25 år
Det intense overfiskeri af torsken – kombineret med miljøforandringer i form af iltsvind og eventuel fødemangel – har sat varige spor i arvemassen hos den vigtige bestand af torsk, som findes i det bornholmske bassin i Østersøen i dag. Det viser et nyt studie fra et internationalt forskerhold med dansk deltagelse.
Hvor torsk i Østersøen for 30 år siden målte over en meter og vejede op til 40 kilo, kan en nyfanget og fuldvoksen torsk i dag være så lille, at den kan ligge på en middagstallerken. Og det er ikke det eneste, der er sket.
Forskerne har fra øresten fra torsk fanget i perioden fra 1996 til 2019 opdaget, at de fuldvoksne torsk udover at være skrumpet gevaldigt i størrelse har fået nogle genetiske forandringer, som er associeret med en langsommere vækst.
»Det er første gang, man ser, at overfiskeri af store torsk får en genetisk konsekvens for de små og fuldvoksne torsk, der er tilbage og som skal føre bestanden videre«, siger biolog og ph.d. Kwi Young Han fra GEOMAR Helmholz Centre for Ocean Research i Kiel i Tyskland.
Brandfolk, der mødte op af sig selv, voldte vanskeligheder ved Børsen-brand
Da Børsen i København brød i brand i april sidste år, tog brandfolk af egen drift til stedet for at hjælpe til. Derudover var der brandfolk, der blev på brandstedet efter at være blevet afløst.
Det betød, at ledelsen i Hovedstadens Beredskab havde direkte vanskeligheder med at danne sig et overblik over, hvilke ressourcer der var tilgængelige ved indsatsen, hvilke der var tilgængelige for at opretholde indsatsen, og hvilke der var tilgængelige for at opretholde beredskabet. Sådan lyder det i en evaluering af brandindsatsen ved branden i Børsen, som Storstockholm brandforsvär har lavet for Hovedstadens Beredskab.
»Egne initiativer til at tage til skadestedet er ikke bæredygtige over tid og vanskeliggør planlægningen af beredskabshåndteringen i systemet«, lyder det i evalueringen.
Det er to erfarne svenske beredskabsfolk, der har lavet evalueringen. De har haft fuld adgang til materiale og interview fra Hovedstadens Beredskab.
»At have personale, som har et stærkt engagement og vilje til at støtte deres organisation i belastede situationer, er noget, man ikke bør forkaste eller undervurdere. Dog skal man være opmærksom på, at det har direkte konsekvenser for planlægningen af beredskabet inden for ledelsessystemet og beredskabsorganisationen«, konkluderer de videre.
- Reportage: Kom med ind i resterne af Børsen
- Rekonstruktion: Brandfolk kæmpede for at redde bygningen, kunsten og menneskeliv
Tid til quiz: Dagens Bezzerwizzer indleder med spørgsmålet ’Hvor mange linjer er der i et almindeligt nodesystem’?