Kære læser.
I dag har nyhederne handlet om:
- Iran, der pludselig erklærer Hormuzstrædet åbent for fragtskibe
- statsminister Mette Frederiksen (S), der har været nødt til at komme med en opsang til partierne
- en afgørelse i sagen mellem Sara Omar og filminstruktøren Manyar Parwani
- en kontroversiel stemme, som er sat i forbindelse med Borgernes Partis indvandringspolitik
Et fragtskib fotograferet nær Hormuzstrædet i sidste måned.
Iran: Hormuzstrædet er åbent under resten af våbenhvilen
Iran åbner nu for fri sejlads for handelsfartøjer gennem Hormuzstrædet. Det meddelte udenrigsminister Abbas Araghchi pludselig fredag eftermiddag. Åbningen gælder for den resterende del af den våbenhvileperiode, der i øjeblikket gælder i krigen mellem Iran og USA/Israel – en aftale, der udløber tirsdag.
Erklæringen kommer på et tidspunkt, hvor omverdenen begynder at kunne se følgerne af den langvarige lukning af strædet, der har givet begyndende forsyningsproblemer. Blandt andet har EU’s energikommissær Dan Jørgensen advaret om, at der bliver nødt til at blive gennemført indgreb for at afbøde de negative følger af krisen: »Vi ser helt sikkert ind i mindre aktivitet. Det kan slet ikke undgås nu«. Blandt andet er der udsigt til, at flytrafikken rammes hårdt af aflysninger og stigende billetpriser på grund af mangel på brændstof.
EU’s ledere har i dag holdt et virtuelt hastemøde om situationen. Den franske præsident, Emmanuel Macron, og den britiske premierminister, Keir Starmer, har stillet sig i spidsen for et forsøg på at stable en »defensiv« militæroperation på benene med henblik på at sikre en fri og sikker passage i Hormuzstrædet. Danmark har sammen med flere andre lade ladet vide, at man er klar til at »handle«, men hvad det i bund og grund betyder står ikke klart.
- Følg udviklingen: Læs Politikens artikel om krigen i Mellemøsten
- Læs også: 20 ud af 27 EU-lande hjælper nu forbrugerne med olie- og gasregningen. Det har bare en uønsket effekt
Mette Frederiksen lægger pres på partierne: De må bide til bolle
»Jeg tør ikke sige, hvornår vi får en ny regering«, konstaterede fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), der som kongelig undersøger lige nu forsøger at flikke en regering sammen efter valget for over tre uger siden. Det er tydeligvis ikke nogen nem opgave, fremgår det af interviews, hun har givet til fjernsynsstationerne: »Jeg ved godt, at det her kommer til at tage nogen tid. Det var et broget resultat. Er der politisk vilje, er der en vej«.
Mette Frederiksen opfordrer nu ifølge TV 2 folketingspartierne til dukke op til regeringsforhandlingerne og ikke mindst til at have en vilje til at finde frem til en løsning, så der kan dannes en regering. Opfordringen kommer efter længere tids forsøg på at finde frem til en eller anden sammensætning af den regering, der skal flikkes sammen efter folketingsvalget: »Der kommer et tidspunkt, hvor partierne bliver nødt til at bide lidt mere til bolle, og jeg synes, det skal være nu. Når jeg sidder inde ved bordet, kan jeg se, at fællesmængden blive større og stærkere. Men når man lytter til, hvad der bliver sagt udenfor, er der mange, der har travlt med at fortælle, hvem de ikke kan arbejde sammen med«.
Forhandlingslederen fremhæver, at der er brug for beslutnings- og handlekraft i forhold til de problemer, Danmark står over for, blandt andet som følge af Irankrigen og dens følger.
Det blev, mener Politikens politiske analytiker Elisabet Svane, sat klar retning på, da hun opfordrede partierne til at komme til forhandlingsbordet. Det var en presbold til Lars Løkke, der med Moderaterne sidder med de afgørende mandater. Løkke vil først være med igen, når Venstre og de konservative er inviteret.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om regeringsforhandlingerne
- Fagbosser presser Mette Frederiksen: Lav en så rød regering som muligt
Bestsellerforfatter Sara Omar og filminstruktør Manyar Parwani i seks år ligget i strid om den dokumentarfilm, han vil lave med hende.
Sara Omar vinder spektakulær sag
Filminstruktør Manyar Parwani må ikke bruge flere hundrede timers optagelser af bestsellerforfatter Sara Omar. Det oplyser Retten på Frederiksberg.
Til gengæld bliver Manyar Parwani og hans producent, komiker Omar Marzouk, frikendt for at skulle betale en erstatning på 500.000 kroner, som Sara Omar har krævet af de to for at stå bag en smædekampagne mod hende.
Sagen handler om mange timers dokumentaroptagelser med Sara Omar, som Manyar Parwani optog i 2018 og 2019. De blev uvenner under forløbet og derfor stoppede samarbejdet. Alligevel vil Manyar Parwani bruge optagelserne til en film, men det vil Sara Omar forhindre.
Og hun har både i byretten og i landsretten fået nedlagt et midlertidigt forbud mod brug af optagelserne. Det er det midlertidige forbud, som Retten på Frederiksberg nu har stadfæstet.
Retten på Frederiksberg oplyser, at det er Sara Omar, der har rettighederne til alle optagelser, der er lavet frem til 1. december 2018. Og at hun i forbindelse med de optagelser, der er lavet efter 2018 »havde ret til beskyttelse mod krænkelser af privatlivets fred, herunder en ret til beskyttelse af omdømme og af retten til eget billede«.
Og det ændrer hensynet til filminstruktør Manyar Parwanis og producer Omar Marzouks ytrings- og informationsfrihed ikke på, fastslår retten, der til gengæld ikke mener, at Manyar Parwani og Omar Marzouk har noget ansvar for en smædekampagne mod Sara Omar.
De tre dommere, der har behandlet sagen, har været enige om dommen, skriver de.
- Advokat om Sara Omar:»Hendes troværdighed ligger i ruiner«
- Forlagschef: Sara Omar har ny bog på vej
Borgernes Parti og formand Lars Boje Mathiesen har haft en svær start på tiden i Folketinget med flere personsager.
Kontroversiel ’Deadline’-hovedperson uenig i Lars Bojes afvisning
Da advokat Rasmus Munch Søndergaard tirsdag aften medvirkede i DR-programmet ’Deadline’, kastede han sig ud i en politisk debat, som selv meget højreorienterede stemmer normalt tilgår med stor forsigtighed.
Det skete, da studievært Christian Bennike spurgte Rasmus Munch Søndergaard, om genetik og blod er afgørende for, om man er dansk eller ej.
»Det er det«, svarede advokaten og stak ild til en højstemt debat i studiet.
Netop den kobling mellem genetik og kultur har politikere på højrefløjen i lang tid holdt sig fra, forklarer Susi Meret, der er lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.
»Hvis han påstår, at der er genetiske forskelle, og at disse fører til uforenelige kulturelle forskelle, så er det racisme. Det er overraskende for mig, fordi det netop har været noget, man ville undgå at bruge for ikke at blive kaldt racistisk«, siger hun.
Rasmus Munch Søndergaard blev i studiet præsenteret som en »drivende kraft« i udarbejdelsen af Borgernes Partis udlændingepolitik, hvilket Frihedsbrevet afslørede i marts. Han fortæller til Politiken, at han var med til flere møder med partiformand Lars Boje Mathiesen, men at partiet ikke længere tør stå ved deres holdninger.
Formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen afviser i en skriftlig kommentar, at partiet og Rasmus Munch Søndergaard var enige om de overordnede linjer for udlændingepolitikken og konstaterer, at »han forsøgte at blive kandidat, men han blev kasseret, da vi ikke ville have ham«.
- Valgbar: Emilie Schytte ramte Borgen med et brag
- Elisabet Svane: Borgernes Parti er en politisk rodebutik
Tid til quiz: Dagens Bezzerwizzer indleder i dag med spørgsmålet ’I hvilket århundrede blev enevælden indført i Danmark’?