Kære læser.
Vi har samlet fire historier, du som minimum bør tage et kig på sådan en onsdag eftermiddag. De kommer her:
- USA’s særlige udsending kommer til Grønland
- Overvågning på jobbet breder sig – og forskere advarer om konsekvenser for demokratiet
- 280 personer er anholdt på et år i europæisk operation mod hastigt voksende kriminalitetsform
- Jihadister bekæmper russisk militær i Mali
Velkommen til.
Jeff Landry skal deltage i erhvervsmesse i Grønland
USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er på deltagerlisten for erhvervsmessen Future Greenland i Grønland i maj.
Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq ifølge Ritzau, ligesom det også fremgår af den officielle deltagerliste til konferencen.
Det er arbejdsgiverorganisationen Grønlands Erhverv (GE), som arrangerer erhvervsmessen, der finder sted i Nuuk fra 19. til 20. maj. Direktør i GE Christian Keldsen siger til Sermitsiaq, at Jeff Landry ikke er blevet inviteret af Grønlands Erhverv.
»Future Greenland er en konference med fokus på erhvervsudvikling i mange år frem, og det indebærer betydelig international interesse. Konferencen har altid været åben, og alle kan købe gæstebillet. Det har Landry valgt at gøre. Som sagt: han er ikke en del af vores planlagte program«, siger Christian Keldsen.
Han er heller ikke en del af det officielle program, men er med som almindelig gæst, skriver mediet.
Det er den amerikanske præsident, Donald Trump, som har udpeget Jeff Landry til den nyoprettede stilling som særlig udsending til Grønland. Det skete i december sidste år, efter at Trump flere gange havde luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.
»Det er en ære at tjene dig i denne frivillige rolle for at gøre Grønland til en del af USA«, skrev Jeff Landry på X, da han blev udpeget.
Nogle dage senere understregede han dog i et interview på Fox News, at USA ikke ville ’overtage nogens land’.
Overvågning på jobbet breder sig – og forskere advarer om konsekvenser for demokratiet
Mennesker er ikke bygget til at koncentrere sig om en opgave ret længe ad gangen. Den tilsyneladende enkle viden er – med digital overvågning på jobbet som mellemled – en af hovedgrundene til den højredrejning, vi ser i USA og flere europæiske lande.
Ja, det lyder måske lidt kringlet. Men der er en tydelig sammenhæng, siger Valerio De Stefano, en internationalt anerkendt ekspert i arbejdsforhold, der har kigget på den stigende brug af overvågning, som forekommer på nogle arbejdspladser, og ikke mindst konsekvenserne af det.
»Flere studier har vist en klar sammenhæng: Når vi mister autonomi på jobbet, støtter vi autoritære politiske ledere – eller holder op med at stemme«, lyder det blandt andet fra Valerio De Stefano.
Læs mere her.
280 personer er anholdt på et år i europæisk operation mod hastigt voksende kriminalitetsform
Det seneste år er 280 personer blevet anholdt i en europæisk politioperation rettet mod kriminelle involveret i bestilling af voldsforbrydelser, oplyser det europæiske politisamarbejde Europol. 11 lande har deltaget i operationen. Ud over Danmark er det Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Island, Norge, Spanien, Sverige, Storbritannien og Tyskland.
I dansk sammenhæng er bestilte forbrydelser især sket fra Sverige, hvor flere unge de seneste år er blevet rekrutteret til at udføre voldsforbrydelser - herunder drab - i Danmark. Europol har det seneste år identificeret 14.000 konti på sociale medier, der sættes i forbindelse med bestilling af voldsforbrydelser.
Svensk politi skriver, at rekruttering af unge til voldskriminalitet forventes at ville fortsætte på trods af det seneste års anholdelser i en række lande. Derfor arbejder efterforskerne nu sammen med flere techvirksomheder for at opspore bagmændene, som rekrutterer gerningsmændene til lejemordene og overfaldene. Læs mere om det i artiklen.
- Alle vi børn i Gangsterby: »Det begynder jo på den måde, at det er let at blive indblandet i kriminalitet. Det bliver man allerede i skolen«
- 15-årig bestilte drab: »Hvis der sker noget, så hold kæft. Når du kommer ud, vil du få 500.000«
Jihadister bekæmper russisk militær i Mali
Russiske styrker er blevet jaget væk fra ørkenbyen Kidal i Mali af jihadistiske og separatistiske grupper. Det sker efter en weekend fyldt med angreb på tværs af landet. Ved et af dem blev den maliske forsvarsminister dræbt af en bilbombe.
Samtidig tegner angrebene et billede af, at Rusland – som har forsøgt at vinde indpas ved at tilbyde militær hjælp til landets regering – ikke har formået at levere den sikkerhed, landet har lovet, påpeger hun. De russiske styrker i Mali, Afrikakorpset, før kendt som Wagnergruppen, har været til stede i landet siden 2021. De står nu direkte under det russiske forsvarsministerium og rykkede ind i landet, mens Frankrig var ved at trække sine soldater hjem. De opererer som en slags militære lejesoldater, der tilbyder sikkerhed og til gengæld får adgang til landets ressourcer som guld, uran og litium.
Bag angrebene står flere væbnede grupper, bestående af tuareger og jihadister tilknyttet terrororganisationen al Qaeda.
- Seniorforsker ved Diis: Mali har smidt Europa på porten. Russerne er inde i varmen. Hvad kan vi lære af det?
- Magtkamp: Macron og Putin strides om Afrika. Men afrikanernes hjerter ligger ved en anden stormagt
I dagens Bezzerwizzerquiz spørges: Hvor mange domkirker er der i Danmark?